hortofilia

Bortset fra overskriften lader jeg vejret passe sig selv i dette indlæg og starter med billeder af blomstrende træpæoner. Paeonia ostii Yachiyo tsubaki Et surbundsbed i forskellige rosa nuancer og i forskellig grad af udspring. Trillium har vi meget fornøjelse af om foråret. I år har jeg bare ikke  mønstret den energi, det kræver, at tage nogle anstændige billeder af de forskellige.  Mange af dem bøjer jo  blomsterne ned mod jorden. Frueskoen Gisela har efterhånden udviklet sig til en pænt stor gruppe. I ranunkelfamilien er der en del kønne varianter. De har det med at så sig selv for så pludseligt at forsvinde. Denne her er fra sidste år og har tilnavnet aconitifolius. To kæmper: parasolblad/astilboides tabularis og hosta Empress Wu. Storkenæb og bjerghulsvøb/ chaerophyllum hirsutum var roseum lyser godt op i solen. Sensommerbedet med tamarisk i forgrunden og nede ved jorden majrose/rosa pedulina pyrenaicum.  Kanelbusken sinocalycanthus x Hartlage Wine er utrol...

 Hvis du læser med både på Hortofilia og Høneballen på Samsø , har du muligvis bemærket, at Søren og jeg i tirsdags var på havebesøg  i Dorte Seerups spændende skov- og rhododendronhave og derefter fik besøg her i haven af Dorte og Rikke og Fru Høneballe.  Lisbeth er en mester til at få den slags stablet på benene, og som altid, når havefolk mødes, havde vi en hyggelig og afvekslende dag. Herhjemme midt under vores rundtur blev Søren og jeg totalt overrasket over at få øje på, at duetræet stod i fuldt flor. Som Lisbeth skriver, er træet vanskeligt at fotografere, sikkert fordi bladene er så lyse, at de næsten går i et med 'duerne'. Bagved står viburnum plicatus mariesii, og i modsat retning går man gennem en klematisbue. Hvis man kigger efter, vil man kunne se, at der bor to forskellige clematis Montana på buen. Den lyserøde Rubens forsvandt et år, så jeg plantede Tetrarose, der er mere pink, ved buen som afløser. Så dukkede Rubens op igen efter 2-3 år, og nu trives de i ...

Store bededag er dejligt kølig med spredt regn, noget, som vi har ventet på meget længe. På blomsterfronten har staudepæonerne veitchii og mairei allerede afblomstret, og i dag kan jeg vise anomale, emodi, trådpæon/ tenuifolia og svovlpæon/mlokosevitchii. Også træpæonerne er begyndt at springe ud. Her kan jeg vise en rockii, delavayii og en ukendt, som består af en enkelt beskadiget stilk med en enkelt blomst. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst hjælper planten videre. Clematis montana fylder sin bue helt ud. Barnebarnet Eva sagde sidste år, at der kunne tages et flot bryllupsbillede foran buen, så det er meget passende, at den hvide busk i baggrunden er perlebusken / exochorda med tilnavnet The Bride. Vores største rhododendron er denne udgave af Silberwolke. Den springer altid ud i etaper, og til sidst bliver blomsterne nærmest hvide.  Jeg foretrækker nu dette stadie, hvor der er mere farve på busken. Det tager rigtig lang tid at fjerne vis...