Når man har boet i den samme have i mange år, ved man efterhånden præcist, hvad man kan forvente at se på et givet tidspunkt, og sådan er det også her i slutningen af marts; men gensynsglæden bliver bestemt ikke mindre af den grund.
Himmelblå lungeurt/ pulmonaria angustifolia azurea er en fin haveplante, kommer år efter år, sår sig selv i moderate mængder og blomstrer som en af de første stauder. Den danner et bunddække, lige nu tænker jeg på det som en sø, under en glasbærbusk.
Akebia quinatas knopper
Trillium chloropetalum, som jeg plantede om i efteråret, åbner blomsten lidt på samme måde, som jeg skræller en banan.
I sandbedet to nye planter: corydalis malkensis og fritillaria stenanthera.
En ihærdig bi med fyldte pollenlommer.
De tidligtblomstrende pæoner plejer at springe ud i 2. halvdel af april. I år fører mairei klart foran veitchii woodwardii, som vi flyttede for nogle dage siden til et mere solåbent voksested.
Det er stadigvæk højsæson for helleborus. Nogle af de tidligstblomstrende er ved at ændre deres fremtræden. F.eks. er gruppen herunder begyndt at rette sig mere op, og farven er blevet mere grønlig. Snart vil de smide de dekorative støvdragere.
Fyldte eller enkelte, hvad er i grunden kønnest? De fyldte er i hvert fald dyrest i anskaffelse, dog ikke den pinke med ørerne, for det er en selvsået frøplante.