hortofilia

troldnød/ hamamelis int. Jelena. Traditionen tro vil jeg afrunde blogåret med at ønske alle et godt nytår. Hvordan året 2023 bliver, ved vi jo ikke, og vi krydser fingre for, at krigen i Ukraine  snart slutter. Sikkert er det dog, at året vil blive fyldt med haveoplevelser af mange forskellige slags, som jeg vil glæde mig til at dele med de havebloggere, der stadigvæk holder ved, og med dem, der i øvrigt besøger Hortofilia. sarcococca/kødbær Også havelivet bliver påvirket af politiske forhold.  F.eks. har det i  over 30 år været en fast vinterbeskæftigelse for mig at så frø fra den den engelske og den skotske alpine klub. Men det har Brexit desværre sat en effektiv stopper for, så selvom jeg stadigvæk sår frø, er udvalget blevet langt mere begrænset og langt mindre eksotisk og eksperimentelt.  Det ærgrer mig, at det skal være sådan; men jeg må på den anden side også erkende, at det sparer mig for en del besvær, og det kan i grunden være ganske rart.  lundvortemælk, euphorbia amygdaloid

 Med to dage til jul, begynder juletravlheden at eskalere.  Ifølge medierne har mange danskere ændret deres juletraditioner i år, men det gælder ikke os. Her er alt fuldstændig ved det gamle, og det nyder vi i fulde drag. Dørene er som sædvanligt pyntet med hjerter, i år med gran og frøstande fra slyngrosen arvensis splendens. I drivhuset har clematis Freckles blomstret længe, og nu er den første krinoline narcis sprunget ud. Den kom i ly i drivhuset, da jeg fik øje på den første knop. I haven er der ikke mange blomster tilbage. De sidste roser blev ødelagt af frosten; men heldigvis blomstrer julerosen, og påskeklokkerne står på spring. Den hvide peberbusk startede sædvanen tro en spredt blomstring sidst i november, som  fortsætter hen i  marts. Derimod har jeg aldrig før set knopper i kobjælde på dette tidspunkt.  Til sidst vil jeg ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul. Nytårsønskerne gemmer jeg til årets sidste indlæg.

Man kan godt misunde fårene deres tætte og vandafvisende pels i disse decemberdage, hvor nattemperaturen nærmer sig de tocifrede tal. De er sådan et hyggeligt syn på den snedækkede mark, selvom jeg lige har opdaget,  at lammekød er den allerstørste CO2 udleder. I går eftermiddags oplevede vi det usædvanlige syn, at to fasaner sad højt på taget af et udhus. Det var kort inden, en kraftig snebyge trak ind over egnen. Heldigvis blæste det ikke, for ellers havde det udviklet sig en kraftig gang fygning.   I det stille vejr ligger sneen tykt på ikke mindst de stedsegrønne planter,  og det ville sikkert være klogt at gå en runde for at fjerne sneen fra de mest tyngede, så vi undgår, at der knækker grene under vægten. Det sker dog ikke, for i morgen skal vi hente sønnen i Billund, når han kommer hjem på juleferie fra New York for første gang siden corona. Derfor har vi travlt med at gøre klar oppe og nede. Efter en omgang frost er boiken æblerne blevet til en sand lækkerbisken især for solsor

I nat og i formiddags har vi fået en lille smule sne, og omgående har vi en stemning, som passer perfekt med julemåneden. Sneen knirker,når vi går, så den holder sikkert ikke længe.  Ambratræet er en af de planter, som fangede sneen. Det samme gjorde en deutzia, som på den måde pludselig er dekorativ og iøjnefaldende i sin krukke. Før sneen faldt, var den nærmest usynlig. 'Du har nok rigtigt været kreativ', sagde Søren med sarkasmen drivende nedad mundvigene,  da han havde set mit forsøg på at arrangere en julekrukke på gårdspladsen. Jeg indrømmer blankt, at der er plads til forbedring, selvom jeg faktisk har prøvet at pynte på resultatet; men omvendt kan jeg rigtig godt lide, at jeg udelukkende har brugt materiale, som jeg har fundet her på matriklen. Jeg gik simpelthen en rundtur i læbæltet, som beskytter os  mod blæsten fra alle fire verdenshjørner , og vurderede, om der var noget oppe og nede, som  jeg kunne bruge.  Det er ellers normalt rådyrene domæne. Når solen trænger i