mandag den 30. april 2018

Heidihytten

På en kølig regnvejrsdag passer det fint at sætte sig til computeren for at lave et indlæg. Inden jeg viser bjælkehytten, kommer der et billede af glaucidium i blomst, en af utallige forårsyndlinge.

Heidihytten er nu næsten færdig; der mangler et vindue mod øst, og gulvet trænger til at blive gjort mere stabilt, mener bygherren. Og så kunne vi godt tænke os en form for totem oven over døren.

Sørens målsætning var at lave så meget som muligt af materialer her fra matriklen. Alligevel blev det nødvendigt at købe tagpap, forskallingsbrædder, tagrender, kakaoskaller, kattegrus og sedumfrø. Det havde været enklere at købe sedummåtter, men det ville blive alt for dyrt og desuden stride imod gør-det-selv princippet.

Døren, der er brugt, førte oprindeligt ind til spisekammeret i min bedstemors aftægtslejlighed her på gården. Typisk for Søren havde han gemt den for det tilfælde, at der skulle blive brug for den, og det blev der jo så.

Til evt. interesserede kan jeg fortælle, at vi har købt tagrender og frøblanding hos Nykilde. Mit indtryk af danske artikler eller hjemmesider om grønne tage, er, at de er meget præget af, at der herhjemme er vokset en industri op omkring fænomenet.  Jeg gætter på, at den økologiske vinkel er medvirkende til, at firmaerne kan tage sig rigtig godt betalt for deres produkter. Samtidig er deres produktbeskrivelse ikke altid imponerende. Tag bare Champosts beskrivelse af deres tagjord, den kan næsten ikke være mindre præcis.

Hvis det er gør-det-selv sider om grønne tage, man er ude efter, fandt jeg ud af, at der er flere hits at hente, når man søger på engelsk. Denne guide er f.eks. ganske udmærket. Den jordblanding, vi endte med selv at lave, består af lige dele knuste mursten, kattegrus(moler), kakaoskaller, sand og kommunekompost. Det gælder om at holde både vægt og næring på så lavt et niveau som muligt, samtidig med at der skabes er et godt dræn.
Det var tungt arbejde at få vækstlaget lagt op og fordelt på taget. Jeg kørte frem og tilbage med en trillebør med to spande fulde af jordblandingen, og mine arme blev længere og længere, mens Søren "bare" stod og fordelte den på huset. Nu har det ligget der i fjorten dage og har ikke rørt sig ud af stedet, og når vejret bliver lunere, skulle der gerne spire en masse små sedumplanter frem.

Til slut et par gule skønheder: til venstre pulsatilla albana lutea, der ikke er dunet som andre kobjælder, og til højre en asiatisk staude, som hedder disporum smilacina flore pleno. Kobjælden har jeg sået, og disporum købte jeg på sidste års plantemarked i Struer -  det bliver spændende at se, hvad der kan friste på dette års marked, som afholdes på lørdag.

lørdag den 28. april 2018

Uge 17

 - har været en travl uge i haven, så travl, at bloggen har måttet passe sig selv, og kommentarer på andres indlæg har jeg heller ikke fået lagt ret mange af. Oven i det gjorde tordenvejret tirsdag nat det af med vores induktionskomfur, som viste sig at måtte udskiftes, selv om det ikke var specieltt gammelt. Nu småregner det og indbyder ikke til mere haveaktivitet i dag.
Det første billede viser stjernemagnoliaen fredag aften. Den blomstrende rhododendron er roxieanum var. oreonastes, og lidt længere væk står løvfældende schlippenbachii, som også er startet på sin blomstring.





Paraplyblad/ diphylleia cymosa har ikke fået sit danske navn uden grund; men blomsten er nu også fin, når man kigger nærmere efter.


Hvide vibeæg kan variere en del, alt efter hvor meget de mørke har "smittet" dem. Selv på den rent hvide kan man skimte det ternede mønster på blomsten.

Storkonvallen polygonatum x Betberg er en af de forårsplanter, jeg holder meget øje med.  Dens farve bliver mættet mørkegrøn med tiden. Bunddækket i baggrunden er en lyserød trillium erectum, der blev flyttet sidste år, fordi den stod for tørt.


Nu skal jeg til at vælge blandt de mange motiver, ellers bliver indlægget vist for langt. Her kommer saruma henryi,  cardamine/ engkarse, tapurt/ uvularia grandiflora og til sidst Sørens yndlingsprimula Lilian Harvey.




Anemonella -  lille anemone - kan kendes fra anemonerne på løvet, der minder om violfrøstjerner. De har da også tilnavnet thalictroides, som betyder violfrøstjerneagtig. De er megalækre, synes jeg.

I drivhuset blomstrer staudeklematis ochruleuca, som på engelsk har tilnavnet curly heads. Dens lille blomst er lige så dunet som kobjælder. Pixie er helt anderledes - godt man ikke behøver at vælge imellem dem.

søndag den 22. april 2018

En varm tyrker???

Det begreb findes vist ikke; men det, jeg forsøger at beskrive, er oplevelsen af, at alt muligt smukt og lækkert vælter frem i disse dage i overvældende mængder. Med andre ord det stik modsatte af en kold tyrker. Gad vidst i øvrigt hvor længe sådan et politisk ukorrekt udtryk får lov at eksistere. Jeg har lige lært, at udtrykket er en fordanskning af det engelske udtryk cold turkey (kalkun), som ingen vist kan tage anstødeligt.
dicentra cucullaria

Fuji kirsebærbusken er et af mine vellykkede impulskøb. Planten er smuk året rundt med sine zigzaggrene, yndige hvide klokker med rød stilk og farverige efterårsløv, og så er den yderst robust. Kort sagt, den burde stå i alle haver, og AnneMarie i Lønbæk bemærkede jeg har en hel række nuttede, små planter til salg.



Paeonia veitchii woodwardii er måske sprunget helt ud til  aften, hvis solen ellers bliver hængende.


Pulsatilla er en af de mest fotogene planter, der findes, og vises heldigvis på mange blogge for tiden. Denne her er ikke ret stor, men har en dyb farve og hår på spidsen af blomsterbladene. Zimmermannii hedder den.

Trillium pusillum er fotogen både forfra og bagfra - det bedste er dog, at man kan ane en ny lille plante i gruset.

Trillium rivale findes i forskellige varianter, og i år har jeg for første gang kunnet skelne de dekorative små prikker på vores plante.

De stilkede trillium har jeg uhyre svært ved at skelne fra hinanden, og selv efter at have læst, hvad en ekspert skriver, synes jeg ikke, jeg er blevet meget klogere, ikke mindst fordi arterne krydser sig livligt indbyrdes. Alligevel tør jeg godt sige, at den røde er erectum og den hvide albidum.


Anden etape i hundetandløbet er gået i gang med White Beauty og Hendersonii.  Som en del andre forårsløg blev de delt og omplantet sidste år, og så er det en ekstra stor fornøjelse at se, at de trives godt.




Tulipa batalinii Bright Gem er en af de få tulipaner, som vi kan regne med at se flere år i træk. De lyserøde i krukken kender jeg ikke navnet på.

 

onsdag den 18. april 2018

en smuk aprildag

Her kommer nogle billeder fra en utroligt dejlig dag i haven. Jeg starter med nogle bittesmå blomster.
Isopyrum nipponicum lurepassede i 2017, så meget desto større er gensynsglæden. Blomsten er kun 1/2 cm² stor.
  

En enkelt blomst kan det blive til i år i shortia, som trives bedst i en tørveklyne.
Trillium rivale

Dens canis hundetænderne er ved at have afblomstret - her ses arten og "snowflake".

 Trillium chloropetalum

Sanguinaria/ blodurt -  star, den fyldte og den enkelte.




Persicaria tenuicaulis er en krybende pileurt, der viser den ruskindslignende bagside af bladene i modlys.

Daphne laureola Philippii er en gulblomstrende, stedsegrøn slægtning af peberbusken og har en lavere og mindre stiv vækstform.


Clematis pixie er der ikke plads til i drivhuset længere.

Man skal huske at kigge op engang imellem.