hortofilia

- en skøn skøn måned, hvor roen sænker sig over haven, og lyset bliver blødere. Så småt begynder man at overveje, hvordan man skal forberede næste års haveoplevelser. Måske skal der flyttes og deles planter. Jeg har i hvert fald allerede en pænt lang to-do liste.  Mange høster forskellige slags frø. Personligt foretrækker jeg at så nye planter, især stauder, og også her er jeg startet på en bestillingsliste. Desuden har jeg besluttet at gemme frø af cosmos, som jeg gjorde sidste år. Dem sankede jeg på et fællesområde herude, og de har givet et dejligt løft til min blomstereng henover sensommeren.  Da jeg fortalte en planteskoleansat, at jeg har holdt ukrudtet nede i et bed ved at så en blanding med  sommerfuglefrø, sagde hun advarende, at sådan en blanding godt kan ende med selv at blive til ukrudt. Hun foretrak selvfølgelig,  at jeg i stedet købte planter hos hende, men det fik mig til at kigge nærmere på bunden af bedet, og der er ingen tvivl om, at der er langt fl...

Rema 1000 ligger en passende gåtur væk; men det er farligt at handle der for tiden. De har nemlig spottet, at folk er vilde med solhat, så der står store, flotte potter af dem en masse ude foran butikken. Jeg har indtil nu været stålsat; for jeg ved udmærket, at det at købe sådan en hårdt fremdrevet plante er det samme som at købe en buket, som man nyder, mens den er frisk, og derefter smider på komposten. I stedet for er jeg begyndt at så solhat og holder mig til de enkeltblomstrende. Dvs for kort tid siden opdagede jeg til min overraskelse en enkelt fyldt i den gruppe white swan, jeg såede for to år siden.  Den gamle weigela, som skærmer haven ud mod stien, har en voldsom genblomstring. Den er dannet på nogle lange, træagtige grene, og set fra stien ser busken miserabel ud; men godt, det ikke er omvendt. Astra nova hedder denne klematis, en gruppe 3 klematis, som skal klippes ned til foråret. I går gik jeg pludselig i gang med at beskære en buksbombusk, som var blevet alt for kom...

Når man skal flytte væk fra sin have, er den daglige gåtur en speciel oplevelse. Dels går man og tager afsked, og dels går man og overvejer, hvilke planter man skal tage med, og hvornår de skal graves op. I vores nye have myldrer det lige nu med folk og maskiner, så selvom jeg gerne ville begynde at flytte planter nu, kan det simpelthen ikke lade sig gøre. Anemone pretty lady julia Selinum vallichianum Lilium pardalinum Eurybia divaricata. Skovasters Rudbeckia Henry Eilers Sanguisorba canadensis/kanadisk kvæsurt Gad vidst, om planterne vil så sig selv i den nye have på samme måde, som de gør her. På det næste billede, er det ponytail, oregano og hvid kongelys, der har slået sig ned side om side.  Alpevioler breder sig også med myrernes hjælp. Det bliver vist desværre nødvendigt at lave en liste over, hvilke planter og løg, jeg gerne vil have med. Det er ikke lige min stil, for jeg plejer at være god til at huske den slags; men nogle af mine favoritter er de vinter- og forårsbl...

Her på tærsklen til oktober, er både haven og dens ejere gået ned i et lavere gear. Decideret efterårsblomstrende planter er der selvfølgelig en del af, og flere af dem er ikke sprunget ud endnu, men bortset fra dem er det mest enkelte blomster hist og pist, der lyser op, f.eks. blandt klematisserne. Cyclamen klubben i England havde fundet ud af en smart måde på at omgå de stramme eksportregler, Brexit har medført, troede de da; men på et tidspunkt måtte de meddele, at hele frøleverancen var gået tabt i Italien. Kort efter dukkede frøene imidlertid alligevel op; men friske var de jo ikke. Skal man så så frøene hurtigst muligt, eller skal man vente og i så fald til hvornår? Svaret på det fandt jeg i denne "foolproof guide" https://www.cyclamen.org/cyclamen-society-seeds-distribution/propagation/ Det lader til, at man får det bedste resultat af sin såning, hvis man sår august/september, uanset hvornår planterne har blomstret, og hvis man først får sine frø i november, kan man l...