søndag den 25. november 2018

makkerpligten kaldte

Selvom det var koldt, ofrede:-} jeg mig for sagen, nemlig at bidrage til at holde liv i bloguniverset. Faktisk har jeg også et par ting på hjerte i dag, så offeret var til at overskue. Det kunne minsandten lade sig gøre at finde enkelte blomster rundt omkring, som jeg ikke har vist før her i efteråret. Dog er asters Jindai med igen, fordi den stadigvæk står flot både med blomster og knopper.

Lobelia x gerardii får lov til at gå solo, fordi jeg godt vil reklamere lidt for, hvor taknemlig den er at så fra frø. Måske burde jeg vente til foråret, så jeg til den tid kan vurdere, hvordan den har klaret vinteren; men nu var der lige et par fotogene blomsterkviste.

I går hjalp vi hinanden med at sætte det indre drivhus af bobleplast op. Der meldes jo om frost de næste nætter.

I år er det ikke helt så propfyldt, som det plejer at være. Det er rart at kunne nå ind til de inderste planter med vand uden at frygte, at man knækker en gren eller vælter en krukke.

Camellia Jury's Yellow fik lov at blive stående uden for bobleplasten. Der ligger et net klar til at dække den med i den strengeste frost. I England vurderes den som helt hårdfør, så jeg er optimist.

Pinus contorta Chief Joseph er også helt hårdfør - jeg har bare ikke fundet det perfekte sted at plante den og synes desuden, at den er dekorativ som krukkeplante.

Clematis Freckles blomstrer og blomstrer. Når det bliver koldt, får de gamle blomster en rødlig farve, mens de bare visner ned, når det er lunere i vejret.
 

 Vores ældste kamelia plantede vi om i skovhaven sidste år i november, og på trods af tørken har den klaret omplantningen godt. Sidste vinter dækkede vi den til, fordi den var helt nyplantet; men i år har vi endnu ikke bestemt, om ikke den skal have lov til at klare sig selv.

Magnolia grandiflora skal derimod 100% sikkert vinterdækkes; ellers kan vi lige så godt sige farvel til den først som sidst. 

Søren fik forbud mod at sætte glas i bjælkehytten, så nu har han lavet skodder i stedet for.

 Boikentræet står med masser af guf til fuglene; men de gider ikke røre æblerne, før de har fået en omgang frost. De er alt for sure

torsdag den 22. november 2018

mørke tider

- er det blevet, og jeg sender (på bedste royale vis) en medfølende tanke til det arbejdende folk, som ikke har en chance for at se solen eller bare dagslys i arbejdsugens løb.  Kulden har jeg det ok med; men manglen på lys bliver i længden noget af en belastning.
I haven er det efterhånden småtterier, der kan findes i jagten på nye blomster. Den blå kløver/ parochetus communis overvintrer jeg nogle store planter af frostfrit, men tager også chancen med denne her.

Den har overtaget pladsen fra en fruesko, som jeg ikke havde held med, selvom jeg forbedrede jorden efter alle kunstens regler og bildte mig ind, at jeg havde fundet det allerbedste plantested. Kløveren har jeg meget mere tiltro til.

Burgundy Ice står nordvendt og har startet en meget sen blomstring. I betragtning af det sene tidspunkt er blomsten ganske nydelig, og knopper er der masser af.


I drivhuset blomstrer de små narcisser og sender med mellemrum blomsterknopper op. De kunne godt klare sig udenfor i sandbedet; men det er meget hyggeligere at have dem på en hylde i hovedhøjde inde i drivhuset.
Narcissus cantabricus ssp. foliosis

I løbet af de næste dage bliver vi nok nødt til at flytte de sidste frostsarte planter ind i drivhuset og sætte bobleplasten op. Desværre bliver resultatet, at det ikke længere er nær så hyggeligt at besøge drivhuset. Everred er en af de planter, som skal indenfor.

Trods kulde og mørke har haven masser at byde på, bare man indstiller optikken efter det, f.eks. ting som bregner og rhododendron og bladformer generelt.
mosbregne/polysticum setiferum

Hjortetungebregne/ Phyllitis scolopendrium 'Cristatum' på en baggrund af lungeurt

Mangeløv/ dryopteris  ukendt art

kongebregne/ osmunda regalis

Rhododendron roxieanum oreonastes

bjørnetidsel/ acanthus mollis Hollard's Gold

 cyclamen hed. silver cloud sammen med sorte slangeskæg/ophiopogon

fodblad/ podophyllum versipelle sammen med mosebunke/ deschampsia cespitosa

olieplante/ ricinus New Zealand Purple og hortensiafrøstande

mandag den 19. november 2018

3 baner kokain? Næppe!

Men rillerne med visne blade gav mig alligevel denne lidt uheldige association. Her er det heldigvis plæneklipperen og ikke en næse, der suger stoffet op.  De tre riller blev til en enkelt trillebørfuld, som omgående blev fordelt i et par bede.
 


 Alt i alt fik jeg samlet 4 trillebørfulde, og for en gangs skyld var det Søren, der havde loppetjansen, idet han kørte plæneklipperen, mens jeg rev bladene sammen både før og efter findelingen og også fordelte dem i bedene.
 

Det blev til mange skridt, langt over de anbefalede 10000, hvilket mit nye legetøj, en skridttæller, kan bevidne.

I går eftermiddag brugte barnebarnet Eva de forhåndenværende søm til at kreere et lille natursceneri i et glasfad, mens jeg pyntede den sædvanlige hjerteform med to enebærgrene og nogle mariebær.


Jeg plejer ikke at tage billeder af morgen- eller aftenhimlen; men søndag ved femtiden blev jeg lokket udenfor af nogle mystiske streger på himlen. Ved første øjekast så det ud, som om der var flyttet en heks ind i naboens lille hus, og at hun havde gang i brygningen af et eller andet mærkeligt, men ved nærmere eftersyn og set fra en anden synsvinkel viste det sig, at fænomenet var opstået meget længere væk. Vindmøllerne nederst til venstre i det sidste billede ligger nok 10 km væk.


lørdag den 17. november 2018

dette og hint på en grå novemberdag

Solen kommer tilsyneladende ikke til at trænge igennem disen i dag, så vi må indstille os på endnu en dag med stille gråvejr. 
Salvien Wendy's Wish har blomstret uafbrudt, siden den blev plantet sidst i juni. Ærgerligt nok kan den ikke tåle frost.

En enkelt stedmoderplante blomstrer midt i alt det visne.

Dværgkejserbusk (viburnum december dwarf  eller fioretta) har en del blomster allerede.


Euphorbia ascot rainbow købte jeg sidst på sæsonen sidste år og var bekymret for, om den ville overleve. Det gjorde den heldigvis, og faktisk har den været køn hele året. Da de afblomstrede stilke begyndte at visne, blev de klippet af, og planten stod tilbage med friske nye skud, og nu er der nye blomsterknopper på vej.

I juni-juli, mens den blomstrede, var der noget mere løssluppent over den, lidt ligesom om den havde løsnet sit opsatte hår. 

Mens vortemælken forlængst er afblomstret, står rølliken achillea Credo med både knopper og blomster i forskellige stadier af udspring. Jeg vil prøve at lære også at elske de lyseste stadier i blomstens udvikling.


Som mange andre har vi et lille cedertræ i en krukke som novemberpynt. Den står sammen med nerien, som startede sin blomstring for en måned siden. Man skal gå helt tæt på nerien for at se, at den ikke er hvid, men sart lyserød.


Sædvanen tro har jeg investeret i en helleborus af typen med små klokker. På navneskiltet kaldes den Winter Bells, og jeg har googlet mig til, at det er en længeblomstrende hybrid..

Cardiocrinum cordatum, som er en lav form af kæmpeliljen, blomstrede i år, men fik desværre blomsterne ødelagt af insekter. Det var dobbelt ærgerligt, eftersom liljen dør efter blomstringen.  Frøstandene er dekorative og fulde af frø, men fordi der går syv år fra såning til blomstring, har jeg valgt at lade naturen gå sin gang.

Jødekirsebær har sået sig selv i gruset i indkørslen.

Miscanthus sinensis adagio er et lavt og kompakt elefantgræs, som ser ud til at skulle deles til næste år.

onsdag den 14. november 2018

mest løv og træer og buske

Selvom vi er inde i en stille periode, hvor udviklingen ligesom er gået i stå, så kan der alligevel godt være ting, som haster. F.eks. skal man ikke vente til sidst på eftermiddagen med at tage billeder; for så er lyset forsvundet, og ligeledes skal man ikke udsætte at tage billeder af efterårsløv, for så kan man sagtens komme ud for, at det ligger på jorden, når man vender tilbage. Cornus kousa Satomi tog jeg heldigvis et billede af i søndags, for i dag er der ikke mange blade tilbage.

Vi har to ambratræer/ liquidambar styraciflua. Den lille med det gule løv anskaffede vi for to år siden, fordi den opstammede med det grønne løv (med tilnavnet Gumball) ikke viser tegn på at ville udvikle de eftertragtede høstfarver. I foråret fulgte vi et råd, jeg havde set på nettet, og gav begge planter en håndfuld svovlsur ammoniak i jorden. Om det har virket på den lille, tør jeg ikke sige; men tyggegummitræet har vist bestemt sig til at forblive grønt, basta!


For at undgå, at indlægget bliver alt for langt, har jeg samlet nogle buske og træer med efterårsfarver i en collage. I den øverste række er det troldel/ fothergilla, fyldt egebladet hortensia/ hydrangea quercifolia snowflake samt to løvfældende azaleaer med bøgehæk til højre og voksen vedbend i baggrunden. I nederste række er det duetræ/ davidia involucrata, hjerteglød/disanthus og kongebregne/osmunda regalis.

I formiddag fik vi afviklet et mindre projekt, nemlig udskiftning af en fuglerede på toppen af et klematisstativ. Reden er gjort fast på et jernhjul fra en såmaskine fra Sørens barndomshjem.

Lidt blomster: Rosa viridiflora blomstrer ihærdigt, og rundt omkring i haven er der skovvalmuer/ meconopsis cambrica. Om sommeren oplever jeg den nærmest som et ukrudt , men her om efteråret bliver jeg glad, hver gang jeg ser dens gule blomster, som jeg oplever som mere mættede i det bløde efterårslys.


Nå, ja! Der blev også ryddet tagrender i dag.