hortofilia

- over hele landet, er mit indtryk. Her viser regnmåleren 21mm fra de seneste dage, og hen i ugen kommer der sandsynligvis mere. Det er, som om haven er vågnet op til en slutspurt. F.eks. har salvia nachtvlinder startet på en nydelig genblomstring, og en staudeklematis, der stod og blev mere og mere brun, har gjort det samme, clematis integrifolia fascination Som kontrast til det blå kommer så et opstammet hjortetaktræ.  Rhus typina tiger eyes - og en hvid kvæsurt, som jeg troede, jeg havde glemt at få med. sanguisorba canadensis Planterne stod tæt i den gamle have, så der er en del eksempler på, at jeg har fået "to planter med for en plantes pris". Hårdfør begonie/ begonia grandis evansiana sammen med japansk skovgræs hvid lærkespore sammen med japansk fjerbregne/atyrium niponicum Godzilla Duehoved/chelone sammen med  violfrøstjerne/thalictrum dasycarpum Der er et bestemt sted i haven, hvor der altid står vand, når det har regnet, og det skyldes sikkert traktose, som opstod,...

Rema 1000 ligger en passende gåtur væk; men det er farligt at handle der for tiden. De har nemlig spottet, at folk er vilde med solhat, så der står store, flotte potter af dem en masse ude foran butikken. Jeg har indtil nu været stålsat; for jeg ved udmærket, at det at købe sådan en hårdt fremdrevet plante er det samme som at købe en buket, som man nyder, mens den er frisk, og derefter smider på komposten. I stedet for er jeg begyndt at så solhat og holder mig til de enkeltblomstrende. Dvs for kort tid siden opdagede jeg til min overraskelse en enkelt fyldt i den gruppe white swan, jeg såede for to år siden.  Den gamle weigela, som skærmer haven ud mod stien, har en voldsom genblomstring. Den er dannet på nogle lange, træagtige grene, og set fra stien ser busken miserabel ud; men godt, det ikke er omvendt. Astra nova hedder denne klematis, en gruppe 3 klematis, som skal klippes ned til foråret. I går gik jeg pludselig i gang med at beskære en buksbombusk, som var blevet alt for kom...

Da jeg tog billedet herover af Hot Chocolate med Ghislaine de Feligonde i baggrunden, kom jeg til at tænke på, at det før i tiden ikke var almindeligt at placere roser rundt omkring i bede sammen med andre planter. Traditionen var sirlige rosenbede med omhyggeligt klippede roser og fint revet jord, eventuelt omkranset af lavendel eller buksbom. Den slags bede ser man sjældent i dag, vil jeg mene, og heldigvis, for roser er så meget mere end det. Om man så kan leve med deres torne og eventuelle svampeproblemer, er en helt anden sag. Nogle forskellige stauder: Echinacea white swan såede jeg i 2024 og priklede ud i en stor krukke om efteråret. De var klar til at blive plantet ud, da vi var flyttet. Patrinia/guldbaldrian epimedium pink champagne med en genblomstring Sanguisorba tenuifolia alba sammen med kæmpeærenpris/veronicastrum fascination Nogle af de sidste stauder, jeg har hentet hjem, er tre forskellige slags astrantia/ stjerneskærm. De blev klippet helt ned for at få en chance for ...

Ny måned, alligevel roser igen igen - denne gang i pink og først Raubritter med de kuglerunde blomster. I collagen er det Louise Odier og Pirouette til venstre og til høje Eden/ Willestrup i knop og fuldt udsprunget. I år bliver de fuldt udsprungne blomster usædvanligt store. Jeg har målt dem til 11cm, hvorimod jeg egentlig ikke synes, de plejer at folde sig helt ud. Our Last Summer har fået selskab af en hvid kvæsurt/sanguisorba tenuifolia alba. Hagley Hybrid klematissen storblomstrer i år for første gang. Dens makker er Claire Austin. De stærkest pink blomster på matriklen tilhører en lav mjødurt/ filipendula purpurea. Den kan være vanskelig at indpasse i et bed på en harmonisk måde. Her står den i sensommerbedet, hvor den nærmeste nabo er baltisk persille/ cenolophium denudatum, og jeg oplever, at dens dæmpede farver gør  mjødurten mindre påtrængende. Astilben herunder kan minde en del om mjødurten, men er  på alle måder stivere i sin vækstform. Sidste år fik jeg hortensiae...

Det, jeg tænker på, er, hvordan jeg skal agere i forhold til visne staudetoppe og græsser. De dage er for længst forbi, vil jeg mene, hvor haveejerne hvert efterår  barberede bedene helt ned til den bare jord. Det stemmer simpelthen ikke længere overens med vores skønhedsidealer. I dag har vi tværtimod fået meget mere blik for skønheden i forfaldet og er blevet særdeles obs på, at fugle og insekter skal tilgodeses. En kedelig staudetop i en floks, hvor fuglene allerede har snuppet alle frøene. Den tramper jeg sikkert snart ned på jorden. Så kan den ligge der og blive omsat. I dagens Danmark er det blevet god tone, ja vel nærmest politisk korrekt, at vente så længe som muligt med at fjerne de visne toppe; men sådan ser jeg nu ikke på det.   Løvehale med sneturbanner på frøstandene Hvis sandheden skal frem, er det nemlig æstetikken,  der først og fremmest styrer, hvornår jeg fjerner de visne toppe. Faktisk fjerner jeg dem i flere omgange henover vinteren, har jeg analyseret...