hortofilia

Et af træerne på gårdspladsen er tyrkisk hassel/ corylus colurna.Når solen skinner, og vi kigger ud på gårdspladsen, bliver blikket automatisk tiltrukket af dens gule rakler.Selv uden blade er det et flot træ med den pyramideformede vækstform. De lyse strå og spindelvævet i toppen stammer fra en klematis. Indtil videre er det kun de iøjnefaldende hanrakler, der er udviklet. På troldhasselen kan man derimod også få øje på de små, røde hunrakler, hvis man kigger godt efter. Betydeligt mere iøjnefaldende er gæslingerne på pilen salix mount aso.Det anbefales at beskære busken efter blomstringen, og pil siges jo at slå rod rigtig let, så det vil være oplagt at lave en håndfuld stiklinger. Det kunne være interessant at se, hvordan den vil udvikle sig på egen rod i stedet for at være podet. Her kommer galanhus woronovii, Scilla mischtschenkoana 'Tubergeniana', skimmia magic marlot og euphorbia amyg. 'Purpurea'. I det forrige indlæg havde jeg den barske tone på i forbindelse me

  På denne tid af året er der mange haveejere, som er usikre på, om de skal klippe de gamle blade af påskeklokkerne. Med mindre planterne er angrebet af bladpletsyge, er  planterne totalt ligeglade. De nye blade er nemlig  lige på trapperne og de gamle så tørre, at det er begrænset, hvor meget glæde planterne har af dem. På billedet herunder ses et sundt gammelt blad og et, der er angrebet af bladpletsyge. Og herunder kommer en blomst, der er angrebet. Året rundt fjerner jeg faktisk de blade, jeg umiddelbart kan se er inficeret, og hos de fleste  når svampen ikke længere end til nogle få af bladene og generer  overhovedet ikke blomstringen. Alligevel burde jeg utvivlsomt grave de hårdest inficerede planter op for at forhindre, at smitten breder sig. Det gør jeg også i ny og næ; men dovenskaben spiller desværre også ind; for voksne påskeklokker har et kraftigt rodnet, som ikke bare lige kan rykkes op af jorden eller graves op med en håndskovl. Det vil altså sige, at med mindre påskeklok

I sagens natur kan et haveår sagtens anskues som en perlerække af gentagelser, sådan som flere bloggere er inde på for tiden, og det samme gælder derfor helt naturligt vores haveblogs, som for de fleste bloggere især har til opgave at genspejle årets gang.  Hvis ikke jeg havde kigget på mine februarindlæg fra sidste år, tror jeg næppe, at jeg ville have bemærket, at hestehov allerede er et godt stykke fremme i sin udvikling. Vintergækkerne er det derimod umuligt at overse, og det samme gælder de tidligste påskeklokker. Cornus mas er blevet til en flere meter høj busk, så de gule knopper byder sig ikke til lige for øjnene af en. Blomsterne i vinterjasminen, som Søren fik i fødselsdagsgave i starten af december, er det derimod  let at få øje på. Her er der så for resten ikke tale om en gentagelse. Narcissis x nylon group er også ny i haven og anskaffet, fordi den skulle være specielt blomsterig og frodig, og ikke mindst fordi jeg er vild med de cremehvide krinolineblomster..  I sandbedet

For første gang,  efter at jeg startede Hortofilia i 2011, har jeg haft en januar helt uden blogindlæg og haveaktivitet. Dels har mit ankelbrud gjort  mig næmest immobil, dels har operationer for grå stær i begge øjne med 14 dages mellemrum gjort det meget svært for mig at læse, selvom operationerne er forløbet perfekt og har givet mig det bedste syn nogensinde,  når det drejer sig om det lange syn. Nu lysner det heldigvis: Walker støvlen blev fjernet efter tre uger, og jeg måtte igen støtte på foden og gå omkring uden at bruge krykker, så nu var det slut med at få maden serveret og beordre Søren rundt for at hente og bringe alt muligt. Det lange syn har aldrig været bedre, og med et par midlertidige læsebriller kan jeg igen læse  uden at få ondt i både øjne og hoved. Helt fint bliver synet  dog først, når jeg kan få et par briller med glidende overgang. Jeg kan nærmest ikke vente til mandag, hvor jeg har en aftale hos optikeren. Men man skal ikke glæde sig for tidligt: Kun to dage eft