Opslag

Viser opslag fra oktober, 2022

Sommertid slut

Billede
I morgen kan vi stille uret en time tilbage, og for en kort stund vil det være lysere om morgenen. Det sværeste er at vænne sig til, at det bliver tidligt mørkt, og at dagene med et slag bliver korte.  I haven er der nogle træer, der allerede har smidt bladene, andre har endnu ikke skiftet farve eller er midt i processen, og atter andre står med det flotteste efterårsløv, man kan forestille sig.  Til de sidste hører kinesertræet/ koelreuteria paniculata med de store, fligede blade.  sinocalycanthus/ kinesisk voksbus Det mest farvestrålende motiv lige nu er dog glasbærbusken med den lille troldel/ fothergilla i baggrunden.  Nærmest midt imellem står bregnen blechnum spicant. Den udmærker sig ikke ved efterårsfarver, men ved sin skulpturelle fom. Oktobersølvlys kan let forsvinde i alt det efterårsagtige i staudebedet og reddes synsmæssigt af at have stammen på kirsebærtræet som baggrund. Norske og svenske havebloggere har for længst tømt krukkerne med frostsarte planter eller flyttet dem

Oktoberfarver

Billede
  Selvom der stadig er blomster i haven,  er det bladenes efterårsfarver man især lægger mærke til her ved udgangen af efterårsferien.  Jeg starter med papirbarklønnen/ acer griseum i dag. Hvis vi er heldige, når alle bladene at skifte farve, inden de falder ned. I indkørslen er det vinget benved og de japanske lygter, der leverer efterårsfarver i den nederste etage; men oven over dem svæver der et stort tag af clematis rehderiana.  I surbundsbedet er det rhododendron schlippenbachia og stewartia, der leverer farverne. Den småblomstrede asters snow flurry er anderledes diskret. Den kommer til sin ret, synes jeg, fordi dens lange stængler ligger ud over siderne på det let hævede bed, den er plantet i.  Dahlia pineland's Princess er den dahlia, der har gjort det bedst i år. Denne navnløse hortensia er vores flotteste krukkeplante her for tiden. Ingen efterårsferie uden græskarhoveder 😊

nogle overraskelser og nogle cyclamen

Billede
Selvom vi har boet her i 45 år og selv har plantet stort set alle de planter, vi er omgivet af, er der alligevel jævnligt ting, der overrasker. F.eks. havde jeg glemt, at jeg sidste år gravede alle løg af efterårskrokus op og lagde dem rundt omkring ved stammen af træer, hvor de kunne ligge i fred og ro i sikkerhed for min spade og ikke alt for skyggefuldt. Nu er de dukket op og lyser blåt, når de rammes af solen. Kattene blev også udsat for en overraskelse i går, da kaninen Coco var ude at gå tur. Putin og Nato kunne lære noget af den måde, de to slags dyr tacklede deres møde på. Stauden aconitum Cloudy er blevet overraskende høj i år. Fordi den blomstrer oppefra og ned, ser den hele tiden frisk ud, hvis jeg da husker at fjerne de visne blomster. Denne lille høststenbræk er altid den første til at springe ud. Oprindeligt havde vi 5 forskellige og er nu nede på to. Derfor er det en overraskelse hvert år, når den dukker op. Det er ikke som sådan en overraskelse, at clematis Freckles sen

En pludselig indskydelse

Billede
 Glasbær/ callicarpa I går havde vi det fineste vejr, og det blev så tydeligt,  at haven har bevæget sig over i en ny fase.  Det lokkede mig til at smide havehandskerne for en stund og hente kameraet for en hurtig rundtur. Tidligere på ugen havde vi en gæst med rundt i haven, som ikke kan lide den voksne vedbend.  Det kan vi bestemt godt, og det samme kan rigtig mange insekter, selvom de specielle blomster sandt at sige lugter som en sur karklud. Er det ikke vildt, hvor forskelligt lyset er kl. 12 og kl. 18? Motivet er en benved, der lyser op i skovhaven.  I skovhaven har vi fået noget mere lys ved at save nogle træer i hækken ned i hækhøjde, og det kvitterer den gulbladede trompetkrone for ved pludselig at begynde at vokse. Ifølge sagkundskaben er liriope et udmærket  bunddække på tørre områder. Vi har haft den stående  rundt omkring i forskellige bede, hvor den ikke rigtig kommer til sin ret. Derfor besluttede jeg at dele planterne og samle dem i en runding i skovhaven. Da jeg delte