Opslag

Viser opslag med etiketten violfrøstjerne

juliblomster

Billede
Her til formiddag, hvor feriegæsterne leger jul og vinter på loftet, og vi kan glæde os over 1mm regn i nat oven på en utroligt trykkende varm fredag, benytter jeg lige lejligheden til at lave et indlæg. Som mange andre nyder vi kæmpeskælhoved her i juli måned , og nu er naboen crocosmia masonorum Lucifer også sprunget ud. Lucifer er i mine øjne en særdeles karakterfuld plante. Det kunne ligne et valmuebed på næste billede, men er bare nogle selvsåede planter, som tilfældigvis står på rad og række sammen med selvsåede storkenæb. Kushi maya blomstrer stadigvæk på livet løs og sender den lifligste duft ind i soveværelset. På mange andre blogs er jeg stødt på mørke liljer - de er tydeligvis populære lige nu. Denne hedder choco. Den står sammen med en pink, navneløs lilje, som i grunden ikke siger mig ret meget, selvom den er ganske køn. Palmebladet star, c arex muskingumensis, står flot uanset tørken. selvom den normalt beskrives som en plante, ...

ikke kun roser

Billede
Roserne må pænt vente til sidst, selvom dagen ellers er udnævnt til rosernes dag. Først kommer der nogle gule/creme/grønlige ting. Vi starter med en kæmpelilje, som dog ikke er kæmpestor, kun ca 1 meter høj. Navnet er cardiocrinum cordatum. Thalictrum dasycarpum En fjerbusk (spirea) aruncus aethusifolius - nemt, lavt bunddække med fin høstfarve En fjerbusk mere, Aruncus dioicus 'Kneiffii' - meget elegant både i løv og blomst, men desværre også tilbøjelig til at vælte. Campanula punctata - det lille billede viser, hvorfor den har fået sit navn. To gule stauder: trollius chinensis - den gule farve varierer alt efter udspringsgrad - og lille tusindstråle, buphthalmum salicifolium. Nepeta parnassica skulle være navnet på denne katteurt, men jeg tvivler lidt. Uanset navnet er det en fin staude.      To campanula mere - punctata bowl of cherries og lactiflora lodden anne Til sidst en håndfuld roser. ...

Gul X-faktor

Billede
Mit valg i denne omgang er faldet på  en diskret, elegant og sart cremegul violfrøstjerne, thalictrum dasycarpum. Det er især kontrasten mellem de ranke mørke stængler og de sarte blomster, der gør den til noget særligt.             

codonopsis m m

Billede
Her kommer billeder af en blomstrende codonopsis, som er klatret højt op i en søjletaks. Jeg tror, det er lanceolata; men de forskellige arter krydser sig med hinanden, så det er svært at identificere planten helt præcist. Codonopsis kan godt minde lidt om klokkeranke; men de er nu alligevel vidt forskellige. Rhododendron camchaticum har en lille efterblomstring. Den trives åbenbart godt i sin placering foran en af Sørens stenchampignoner. Når staudefuchsiaerne blomstrer, kan man være sikker på, at sensommeren er godt i gang. Her er først riccartonii med den overhængende vækst. Og mrs popple, som er mere opret. Her har jeg forsøgt at vise, hvordan violfrøstjernerne har indtaget surbundsbedet. Pragtskær har et fint farvespil mellem knopper og udsprungne blomster. Til slut en enkelt rose, nemlig abraham darby.