spredte septemberindtryk


Da vi kom hjem fra fødselsdagsfest i mandags, gik Søren en runde og mødte dette syn. Det er det gamle Ingrid Marie træ, der har mistet en stor  og en knapt så stor gren. For mange æbler sat an og for lidt vand er sikkert forklaringen.  Tabet er nu ikke stort, for æblerne har aldrig været rigtig sunde og har ikke kunnet vinteropbevares.  Min idé er nu at skære det ned, så det kommer til at stå som en skulptur, evt. draperet med en slyngplante. Den plan diskuterer vi lidt🙂

Marit har beskrevet, hvordan skaderne har begået hærværk mod de alpevioler, hun har plantet ud. Det har vi heldigvis aldrig været udsat for. Derimod har vi stor hjælp af myrerne, som ellers er Sørens hadedyr, til at sprede frøene, sådan at vi efter forholdsvis få år har dette tæppe under en kalmiabusk.

Når man siger ternede blomster, kommer vi nok allesammen til at tænke på vibeæg, men denne nøgen jomfru er mindst lige så ternet.
i
Colchicum agrippinum

Årets sidste agapanthus er sprunget ud. I betragtning af de mange blade, synes jeg, at 3 blomster er en temmelig tynd omgang. 


agapanthus inapertus Graskop

Klokkeranke/ cobaea scandens er jeg holdt op med at så selv; men hvis jeg støder på den på markedet ved Gimsinghoved, køber jeg altid en plante. De to billeder af blomsten er taget med en dags mellemrum.

Den hårdføre begonia grandis evansiana dukker altid op så sent, at jeg når at tænke, at den omsider har opgivet kampen. 

Det samme tænkte jeg i år om denne tobaksblomst, som plejer at så sig selv i passende mængder. Det havde den så også gjort, men var bare flyttet over i surbundsbedet.

nicotiana langsdorffii

I flere år har rudbeckia hirta Sahara overvintret, men sidste år var det slut. For at variationens skyld såede jeg en anden variant (cappucino), som vi dog er enige om er for anmassende til vores smag. Det skal dog siges, at den er fin i en buket sammen med dahlier og helenium. Umiddelbart ser man nok ikke den spinkle staude til venstre i billedet. Selvom blomsten er gul, er der tale om en katteurt, hvilket vores katte heller ikke er i tvivl om.

nepeta govaniana

På denne tid er pynten gået af flere af de storbladede stauder. Fodblad/ podophyllumSpotty Dotty er undtagelsen, der bekræfter reglen, og producerer også med mellemrum sine flotte, hængende blomster henover hele sæsonen. 


 

Hos blomsterhandleren faldt jeg for denne hortesia, som stod og fristede uden for butikken. Der var ikke navn på potten; men jeg tror, den hedder hydrangea you and me romance, for den kan man støde på på danske hjemmesider.

Kommentarer

  1. Her hvor jeg bor er det masse maur/myrer, så Søren hadde nok ikke alle de som er her. De sprer frøene på mine blå anemoner/blåveis, og det er jeg veldig glad for. Jeg får nok aldri et sånt flott teppe som du har der med cyclamen, men du kan takke maurene for hjelpen. Jeg har masse kattemynte som har blitt spredd via maurene, så de er jo egentlig veldig dyktige til å spre frø. Ditt epletre blir nok flott med en slyngplante eller to som klatrer oppover.

    SvarSlet
  2. Ikke likt alle de som er her skulle det stå...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, myrerne er dygtige til at sprede frø og måtte hjertens gerne også sprede frø af den blå anemone her. Katteurt er god som fyldplante og til at give noget farve og må også gerne brede sig.

      Slet
  3. Det vil da se flot ud med en slyngel op i et gammelt træ.
    ja, myrer er gode frøspredere. osse hasselurt kommer alle vegne.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mener også, æbletræet vil se godt ud som basis for en slyngplante. Om foråret og først på sommeren huserer myrerne ved soklen på stuehuset. Det kunne jeg godt undvære. I haven har jeg mindre imod dem.

      Slet
  4. Ja jeg er enig med dig og Gunvor, en slyngplante i æbletræet vil være flot, for det er jo et flot træ, og hvis æblerne alligevel ikke er gode, så må Søren skride til handling ;)
    Jeg har samme farve Rudbeckia, den er lidt anmassende, det er ikke ligegyldigt, hvordan farverne fordeler sig i blomsten. Mine sår sig selv rundt om i haven. Min Spotty Dotty ser ikke så frisk ud som din, gade vide om jeg skal vande den? Vi har jo ikke fået så meget regn som jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Grunden til, at han nøler, er, at der er flere træer, han skal bruge saven på. Det bliver til vinter, det sker. Enig, cappucino ser næsten kunstig ud. Det kunne godt lyde, som om din spotty dotty mangler vand.

      Slet
    2. Ja det er jo også bedst at fælde om vinteren. Jeg må have vandet spotty dotty.

      Slet
    3. God idé. Det er nok ekstra påkrævet, når nu den er ret nyplantede.

      Slet
  5. Synd at miste gren på et stort træ, men det her hører vist under "der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget." :-) Dine alpevioler lyser så fint op. Mine har kun blomster og ingen blade, men du har også fået blade. Min dukker måske op om lidt? Jeg synes, at bladene er så smukke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var ikke ligefrem en katastrofe. Det er kun halvdelen af alpeviolerne, som også har blade. Formentlig er det dem, der har fået mest vand henover sommeren, som har udviklet blade.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Så tråkigt då ett gammalt träd blir av med grenar. En klätterväxt blir fint. Klockranka har jag sått i flera år, men egentligen bara lyckats med några få gånger, de flesta gångerna blev det inga blommor. Nu har jag gett upp det projektet. De är så fina när de blommar. Går och tittar i rabatten om jag skulle se mina Colchicum /Tidlösa, det är något på gång men de har en bit kvar innan de blommar. Den hortensian är mycket fin.
    Trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Klokkeranke er utroligt lang tid om at komme I blomst. Det er derfor, jeg er holdt op med at så den, selvom både blomster og løv er smukt. Også her lader colchicum vente på sig. Jeg er ikke i tvivl om, at det er tørken, der er skyld i det.

      Slet
  7. Hörde just att en ovanlig art av fjärilen blåvinge lägger sina larver i övergivna myrbon så lite nytta finns det med myror ;) Det blommar vackert hos dig och cyclamenmattan var underbar. Jag ska gå ner och se till mina. Tobaken ska jag så till våren och sen hoppas på naturlig spridning.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Endnu en grund til at acceptere myrerne i haven🙂 Tobaksblomsten er køn, synes jeg, og kønne planter, der sår sig selv, får et ekstra plus i min karakterbog.

      Slet
  8. Det er som sædvanlig spændende sager du viser, og for dig selv spændende om de overhovedet viser sig - og hvor! Ser ud som om du har fået det meste frem inden efteråret kommer for godt igang. Din Agapanthus er måske lidt mager i blomstringen, men sikken farve! Her i haven spreder myrerne violer overalt, og det må de gerne.
    Det gamle æbletræ vil sikker fungere fint som klatrestativ. Jeg har jo samme tanke med et sygt æbletræ som står midt i haven - og midt i et bed. Jeg orker ikke at grave det op, så der må en klatreplante til!
    Fine billeder!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla. Jeg behøver slet ikke at abonnere på streaming tjenester, for jeg har spænding nok i haven 🙂 Nu spekulerer jeg selvfølgelig på, om den agapanthus bør plantes om, for der er næsten ingen jord tilbage i krukken. På den anden side plejer de at bruge et år på at komme sig over en omplantning, så det er en svær beslutning. Det er unægteligt en større operation at fjerne sådan et træ, og spørgsmålet er, om ikke det ligefrem kan bidrage med noget positivt, hvis det får lov til at blive stående.

      Slet
  9. Jeg må altid i gang med at google, når jeg har læst dine indlæg, for du viser så mange planter, jeg ikke kender. Denne gang var det den gule katteurt. Første sted jeg læste om den stod, at den trives i fugtig jord, næste sted stod der tør jord. Så nu vil jeg gerne høre, hvad du mener.
    Den ser smuk ud, og jeg overvejer at lave et lille bed med overvejende lysegule blomster.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvad skulle vi dog gøre uden Google😊 Konstant fugt tror jeg ikke, den ynder, og den skal helst stå lyst uden naboer, der breder sig alt for meget, men ellers synes jeg ikke, den har særlige krav, og den kan endda finde på at så sig selv.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En våd og kold rundtur.

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Aprilblomstring

plantetid