Smag og behag
I weekenden læste jeg et indlæg på en engelsk haveblog, hvor emnet var påskeliljer,/narcisser og hvorvidt man kunne lide dem eller ej. Til min forundring kunne jeg læse, at der i England findes en gruppe mennesker, der kalder sig I Hate Daffodils. Hvorfor mon denne heftige modvilje mod en uskyldig plante, som de fleste mennesker vel tværtimod holder af og ser som symbolet på en ny start?
Nymodens begrundelser, som at den er importeret og ingen pollen producerer og derfor ikke gavner biodiversiteten, giver jeg ikke noget for. Derimod har jeg en stærk formodning om, at vi igen igen har at gøre med den forbløffende vidt udbredte modvilje mod farven gul. Sådan en idiosynkrasi er bare aldeles irrationel og skal derfor pakkes ind i rationelle begrundelser.
Når det er sagt, vil jeg skynde mig at tilføje, at vi uden tvivl allesammen har den slags idiosynkrasier i en eller anden form, og jeg må tilstå, at jeg har det lidt stramt med den lille tete a tete narcis, som vælter frem i store mængder i de kommunale anlæg. Planten som sådan er fin nok. Det er mere hele den industrielle masseproduktion, den er et produkt af, der byder mig imod. I forlængelse af det har jeg en lumsk mistanke om, at løgene bliver smidt væk, når bedene skal beplantes med næste sæsons showstoppere.
Nu jeg er ude med riven, vil jeg også lige tage fat i gode, gamle Grundtvig. Uden duft og pragt og skær skriver han om påskeliljen. Intet kunne vel være mere forkert, selvom duften nok snarere bør betegnes som lugt. Pragt og skær har den i massevis.
Mens jeg er i gang med de personlige bekendelser, må jeg bryde sammen og tilstå, at jeg ikke er ret vild med hyacinter, en plante, som mange ellers holder af. I mine øjne er de drevet frem for at være så store og prangende som muligt, og deres 'duft' giver mig hovedpine. De kønneste hyacinter har jeg set i en have, hvor de havde forvildet sig og lignede små stjerner i græsset, som de havde bredt sig ud i. De virkede på en måde mere naturlige end de store basser, der er i handlen.
I år har jeg dog for en gangs skyld trodset min modvilje og plantet en udendørs krukke til med hyacinter - gule for at det ikke skal være løgn - og har det faktisk helt fint med resultatet.
Jeg vil slutte med en anden farve end gul, nemlig aftensolens sidste stråler set igennem fujikirsebærtræet.
.JPG)
Ak ja, smag og behag, et evigt emne som man vel ikke nogensinde kan blive enige om.
SvarSletDa John og jeg betragtede vores hyazinter forleden og glædede os over de var kommet op og blomstrede, gik vi ret hurtigt videre til at konstatere, at de egentlig ikke var voldsomt kønne. Måske handler det mest om at der nu er liv derude, og farver, og det bliver man hvert år så lettet over, at man elsker det hele:-) I øvrigt havde jeg selv de gule sidste år og de er slet ikke så tossede. I haven bliver de i øvrigt ikke så kompakte med årene...
Men påskeliljer, dem kan man vel dårligt undvære. Der er jo nogle for enhver smag, som du viser her, og man kan sagtens undgå gule hvis det er problemet. Efterhånden er der interessegrupper for alt mellem himmel og jord, så måske er det mest et udtryk for at folk vil tilhøre en flok der mener noget - uanset hvad. Ja, jeg gætter blot, og tænker man kunne vælge et emne der var vigtigere...
Jeg nyder det hele i denne tidlige del af året, og kan også se det værdifulde i plantninger som jeg ikke selv ville have valgt. Jeg tror det er det samme som at kunne se hyggen i stuer man ikke selv ville drømme om at bo i - en oplevelse simpelthen.
Leve diversiteten!
Tak for fine billeder og ord!
Hilsner fra Ulla
Tak for din respons, Ulla. Ingen tvivl om, at man er taknemlig for alt, hvad der spirer og blomstrer her i foråret. Det har vi ventet på så længe. Du har uden tvivl ret i, at nettet lægger op til, at man finder sammen i grupper, hvor man elsker at hade det samme og elsker at udgyde sin galde. Det er der mange eksempler på. Normalt skriver jeg ikke om de planter, jeg ikke er så vild med, for der er ingen grund til at genere de mennesker, som tvært imod holder af den samme plante; men I dagens indlæg lå det ligesom til højrebenet.
SletI flok er narcisser rigtig flotte, jeg havde dem jo på Samsø. Her har jeg ikke så mange, men jeg glæder mig over de gule blomster mellem alt det gule. Jeg forstår godt din aversion mod te te a tete. Jeg har dem også, men hele rundkørsler og andre steder kan godt blive for meget.
SvarSletJeg har stadig thalia til gode, det glæder jeg mig til.
Det eneste minus, jeg kan finde ved narcisser, er at løgene formerer sig kraftigt, så man bliver nødt til jævnligt at dele grupperne, hvis de skal blive ved med at blomstre. Ja, Thalia er en favorit hos mange. På den anden side springer tete a tete tidligt ud, og det kan vi jo godt lide.
SvarSletJeg elsker narcisser. Dog kan jeg blive lidt irreteret på dem eller rettere deres blade når de smider sig ned oven i de næste planter i bedene. Men ja det er jo moderne at hade gult, så det er måske en af grundene til gruppen, eller osse skal folk bare have noget ufarligt at brokke sig over. hmhm
SvarSletTjoo hyacinter er lige lovlige voldsomme som fremdrevne, men som ældre haveplanter er de fine. Og faktisk har jeg nogle blå der har formeret sig gennem årene og nu er de søde stjerner du skriver om.
Heldigvis er der farver og planter for enhver plads og smag. Hurra for forskelligheden.
hilsner Gunvor
Jeg tilstår blankt, at jeg fjerner narcissernes løv ret hurtigt efter blomstringen, selvom det stadigvæk er grønt, for jeg gider simpelthen ikke se på det, og det hæmmer ikke blomstringen, så vidt jeg kan se. Jeg har også prøvet at plante narcisser for at lade dem forvilde sig, men løgene rådnede bare. Der var du mere heldig. Ja, hurra for mangfoldigheden absolut!
SletJa der findes vel lige så mange forskellige ting at elske eller hade som der findes haveejere. Vi er en broget skare. Selv elsker jeg både gul og påskeliljer. I de senere år har jeg købt mange flere hvide eller creme narcisser. Sikke de lyser op her i april.
SvarSletDe lysere typer er også dem jeg er gået mest efter de senere år. De stærktgule er flotte og imponerende, men kan godt virke lidt overvældende.
SletJeg må innrømme at jeg tidligere ikke har likt gule blomster. Jeg har i de senere år øvet meg på å like de lysegule blomster med godt hell, og det er jo en start om ikke annet 😊 Jeg synes dere i Danmark er så heldige som lykkes med å dyrke narcisser, for her trives de ikke. Jeg har prøvd så mange ganger at jeg har nærmest gitt de opp. Jeg har lykkes med noen få, men det er det hele. Det var en fin gulfarge på hyaszintene. De forbinder jeg kun med jul, for det er kun da de er i bruk her.
SvarSletLigefrem at gå i terapi for at lære at elske gult er nok at gå for vidt 🙂 for mig personligt er der ingen farver, jeg ikke bryder mig om. Det handler mere om nogle bestemte planter. Hvis klimaændringerne fortsætter, ender det vel med, at narcisser også kan overvintre i Norge.
SletHej Marie!
SvarSletJag tycker att både Påskliljor och Narcisser hör till våren, gärna i stora klungor. Hos mig blir det inte stora klungor men små tuvor, och dem vill jag inte vara utan. De gula hyacinterna är också fina. Doften kan vara väldigt stark, men har för mig att det finns doftlösa också?
Hälsningar Marika
Det tyder på, at narcisserne gror helt perfekt i din have. Udendørs er der så mange konkurrenter til narcissernes duft, at den ikke bliver nær så stærk som inden døre.
SletDet er de utroligste ting, nogle mennesker kan slutte sig sammen om at hade. Mon ikke det mest af alt drejer sig om, at disse mennesker gerne vil have lidt opmærksomhed. Det står dem da frit for, om de vil have påskeliljer i deres haver, og endelig fås påskeliljer jo også i andre farver end gult, hvis det er den gule farve, der er problemet.
SvarSletDet kan godt være, at påskeliljerne med de meget store og meget gule blomster ikke var udviklet på Grundtvigs tid. De gammeldags påskeliljer havde mindre blomster og en lysere gul farve, så dem var der knap så meget pragt over.
Jeg har det som dig, jeg kan heller ikke lide lugten af hyacinter. Jeg holder allermest af de hyacinter, der har vokset i haven i nogle år, for de får som regel små blomster.
Hilsen Elna
Du har bestemt en pointe i dit forsvar af Grundtvig. Det har sikkert været en blomst I stil med den, der kaldes ægte påskelilje, han har set; men når solen skinner på den, har den nu også masser af skær i det mindste. Et år prøvede jeg at opdrive botaniske hyacinter på nettet, men det lykkedes ikke rigtigt.
SletEr det mulig å ikke falle for påskeliljenes sjarm? Jeg får aldri nok av dem i alle størrelser, fasonger og fargenyanser. Dessuten blomstrer de før alle de andre plantene, som man kan holde i duse, avstemte farger uten innslag av gult og oransje om man ønsker. Litt enig om svibler. Duften blir for intens. Men jeg liker den mørklilla sorten 'Woodstock', som jeg gjerne unner meg noen av.
SvarSlet/Irene
Nej, det er svært at forstå. Angående hyacinter så har jeg igen forsøgt at finde frem til ikke kunstigt fremdrevne løg på nettet; men det er udelukkende de voldsomt store blomster, der dukker op som resultat af min søgning.
Slet