onsdag den 22. august 2012

codonopsis m m

Her kommer billeder af en blomstrende codonopsis, som er klatret højt op i en søjletaks. Jeg tror, det er lanceolata; men de forskellige arter krydser sig med hinanden, så det er svært at identificere planten helt præcist.




Codonopsis kan godt minde lidt om klokkeranke; men de er nu alligevel vidt forskellige.





Rhododendron camchaticum har en lille efterblomstring. Den trives åbenbart godt i sin placering foran en af Sørens stenchampignoner.





Når staudefuchsiaerne blomstrer, kan man være sikker på, at sensommeren er godt i gang. Her er først riccartonii med den overhængende vækst.


Og mrs popple, som er mere opret.

Her har jeg forsøgt at vise, hvordan violfrøstjernerne har indtaget surbundsbedet.


Pragtskær har et fint farvespil mellem knopper og udsprungne blomster.

Til slut en enkelt rose, nemlig abraham darby. 


7 kommentarer:

  1. Hvor er den flot din codonopsis den har jeg aldrig set før - jeg synes bladene kan minde lidt om clamatis ! Er det en plante du sår om foråret som klokkeranken ?
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Den har overvintret på voksestedet som en vinterhårdfør staude; men jeg har tænkt mig at tage frø fra den i år for at prøve at frøformere den.

      Slet
  2. Hej Marie.
    Jeg ville ønske jeg havde lige så meget styr på plantenavne som du har.
    Din codonopsis er skøn.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ind imellem kan det da være ganske praktisk at have styr på plantenavnene. Jeg har vist haft mere styr på dem tidligere, end jeg har i dag.

      Slet
  3. Dejlig plante denne Codonopsis,sådan en kunne jeg da godt bruge næste år. Er den købt som frø?

    SvarSlet
    Svar
    1. netop denne codonopsis har jeg købt på plantemarkedet i Kolding; men jeg sår også en del forskellige codonopsis hvert år.

      Slet