søndag den 13. april 2014

deja vu

Når man har haft sin blog et par år, kommer man jævnligt ud for deja vu oplevelser. F.eks. genoplever jeg for tiden, hvor hundesvært det er at fotografere blodurt og bispehue; men også de to primulaer herunder har jeg vist sammen før. Det er rødbedeprimulaen Garryard Guinevere og en sport af den, som hedder Dark Rosaleen.


Mlokosevitchii plejer jeg også at vise forskellige stadier af.


Vårkærminde (omphalodes verna) tror jeg derimod ikke, at jeg har vist før, selvom den har boet i haven i mange år. Sidste år ødelagde frosten de fleste blade, som blev sorte og triste at se på.


Forleden læste jeg, at hundetanden white beauty er specielt god til at danne grupper, og noget er der vel om snakken.


Hendersonii kan bestemt også være med, men er mere spinkel i væksten.
 

Hvilken blomst der er kønnest, synes jeg er svært at afgøre.


Sidste år plantede jeg en bamse af et løg af en ny fritillaria raddeana i terrasse-bedet. Bladene er mere brunlige og dens blomster er mere grønlige end dem på den gamle raddeana, som allerede er afblomstret.



Her ses de side om side.
Det nye løv på venushår er blødt som babyhår.

Til sidst et triumvirat som ser godt ud lige nu.




20 kommentarer:

  1. Det var mange skjønne vårblomster! Det er så koselig å se all blomstringen din. Hundetann og Fritillaria er så vakre. Her er gresset brunt, snøen ligger fortsatt flere steder og det som blomstrer er vinterblomst og krokus. Skulle ønske vi hadde hatt en like tidlig vår her også, men det er nå engang ikke slik.
    Ønsker deg en deilig påske :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Også god påske til dig, selvom foråret ikke er så langt fremme som her.

      Slet
  2. Hej Marie

    Ja det kan være rigtig svært at fotografere de helt lave planter, man må ofte selv myldre rundt nede i knæhøjde.
    Flotte grupper af Erythonium - jeg vil heller ikke kunne sige hvilken der måtte vinde - måske det kommer an på humøret?
    Din nye F. raddeana er mere som mine, tror det er denne type hollænderne nu har i produktion.

    Hos mig er pæonerne også ved aty være klare - er spændt på om detr bliver min Rockii eller en hybrid der først blomstrer - men det er tæt på!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Så tæt på synes jeg ikke vores andre pæoner er. Vejret skal nok byde på en del mere sol, før de beynder at springe ud.

      Slet
  3. Jeg glæder mig til, at mine hundetand tager lige så godt fat som hos dig. Det er imponerende, når der står en ordentlig flok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt, og lige pludselig så har man en fin flok.

      Slet
  4. jeg syntes det er nogle rigtigt dejlige blomster og billeder.. måske man skulle kigge sig om efter en hundetand..
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. De er nogle herlige løg efter min mening.

      Slet
  5. Hej Marie.Altid spændende planter du viser...............men er lidt varm på den hvide hundetand.
    Men dine frittilaria ser også spændende ud.
    De sidste hvide er det Thalia?.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Den hvide narcis hedder Jenny.

      Slet
  6. Hej Marie,
    Hvilke smukke blomster du viser. Hundetand er meget fine. Det er altid sjov at se ind og lære nye planter at kende. Vårkærminde er et must i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vårkærminde er så frisk i farverne og samtidig så nem, lige bortset fra når frosten hærger den.

      Slet
  7. Ja men heldigvis gør øvelse mester, du er da blevet meget bedre til at tage billeder end du var i begyndelsen :) Det er svært, men værst hvis det blæser, ja og så er der noget, der er sværere end andet, det har vi før været enige i, f.eks bærmispler.
    Det er godt nok flotte store grupper af Erythronium du har. Blomsterne er kønne hver for sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, bærmisplerne er så flotte lige nu, men dem har jeg opgivet at fotografere i år.

      Slet
  8. Ja den hundetand er da god til at danne grupper! For den der er mange! (Havde nær skrevet Søren!) Jeg kan se på dine fritillaria at du er forskånet for liljebiller! Det er fine hele blade du viser, ihvertfald. Jeg er dagligt på billejagt og har kun fundet enkelte. Har opdaget at de også godt kan lide storkonvaller!

    SvarSlet
  9. Øv, for Søren, med de liljebiller. Jeg holder udkig, men har ikke spottet nogen endnu, kun masser af mariehøns.

    SvarSlet
  10. Gode billeder af dine mange smukke blomster.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Også god mandag til dig. Det blæser, men solen kigger heldigvis også frem ind imellem, og det regner ikke mere. Altså ok havevejr.

      Slet
  11. Jeg glæder mig til min gule hundetand grupperer sig lige som dine. Jeg kikker altid længselsfuldt efter Frittilaria som dine, men synes at de er lidt pebrede i pris. De er altså virkelig flotte og til efteråret må jeg altså investere:o)
    Jeg kender godt hvor svært det kan være at fotografere blomsterne og måske især de røde - det er svært at gengive farven, men vi må øve os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil hellere købe sådan en fritillaria end en pose tulipaner, som max blomstrer en enkelt gang i vores tunge jord. raddeana er desuden en robust art, som ikke sådan lige fryser væk. Er de t for resten ikke rigtigt, at du er interesseret i patrinia? Jeg så, der var nogle frøplanter rundt omkring i dag, som jeg har plantet i en potte. Hvis de tager fat, vil jeg gerne sende dem til dig.

      Slet