søndag den 6. april 2014

mest skovhave

I dag vil jeg først og fremmest vise nogle billeder fra skovhaven og starter med staudelunaria, lunaria rediviva, og beskedne skovfrytle i blomst.






Også nogle blomster rundt omkring  fra, først dicentra cucullaria og epimedium orange queeen.
          

En lille grøn anemone

Fyldt blodurt tæt på udspring.

Det er nemt at lave en opstammet forsythia, og jeg synes personligt bedre om denne model end den ret risede busk, man normalt ser.

Trillium (chloropetalum) igen igen - det må man vel godt, når den er så smækfuld af x-faktor.


33 kommentarer:

  1. Det er bare så flot i Jeres skovhave.
    Trillium med X-faktor - fnis. Men det er jo sandt.
    Pst: det er en dobbelt blodurt.

    SvarSlet
  2. Ups, det var en smutter. Jeg retter det lige.

    SvarSlet
  3. Hej Marie

    Hvor er alting dog kommer langt hos dig.

    Og ja - din Trillium er da fantastisk!

    Fandt lige en nøgle til netop Trillium:

    http://www.kalle-k.dk/Trillium%20nogle.htm

    Tror da iøvrigt at Ulla har fat i noget;)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Kalle har simpelthen de mest fantastiske planter og er en utroligt vidende mand. Jeg har skyndt mig at rette fejlen.

      Slet
  4. Fantastisk skovbund du har :-) Planterne har det sikkert rigtig godt i læfyldte omgivelser der inde bag hækkene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er bestemt meget læ, men jeg synes også, der kan blive meget tørt.

      Slet
  5. Din skovhave er smuk nu, der er rigtig gang i sagerne. Jeg er fuldstændig enig med dig angående forsythia som jeg har det svært med, men jeg tror jeg kunne leve med en opstammet som din:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen så må du jo i gang med opstamningen.

      Slet
  6. Så smukt du har det i skovhaven. Tak for rundvisning, nød turen og specielt juleroserne. Det er meget inspirerende. Og trillium står for mig som en meget delikat skønhed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Jeg er enig i, at trillium har en speciel udstråling.

      Slet
  7. Sikke en masse liv, der er i din have. Smuk, smuk trillium!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nærmest ufatteligt, så langt udviklingen er nået her i starten af april.

      Slet
  8. Mange skønne planter - jeg er spændt på at gå runden i morgen. Min blodurt kommer også snart, tror jeg. På min blog må man godt vise det samme flere gange, så jeg synes, det er helt ok, at du også gør det, du har så meget, vi ikke kender. Jeg er også enig i det med forsythiaen, hos mig er det bare en mindre pæn busk, jeg havde tre, nu er der kun en tiilbage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid spændendeat gå rundturen efter at have været hjemmefra et par dage. Vi er nok blevet lidt for kræsne med det store planteudbud, vi har i dag, og det går så ud over den stakkels forsythia, som da er en fin forårsbebuder.

      Slet
  9. Jeg er lige imponeret hver gang du har lavet et indlæg over de smukke planter du har i haven.
    Især er jeg vild med din skovhave. De påskeklokker er da bare så smukke.
    Jeg elsker forsythia især hvis den som din bliver tæmmet lidt. Min nabo har en, der har 10 m lange grene stikkende op (lidt overdrevet). Det ser ikke pænt ud!
    Trillium er så smuk så den må du gerne blive ved med at vise for mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok mindst 25 år siden, at jeg blev hooked af påskeklokkerne gennem en engelsk havebog, og nu fylder de dejlig meget i forårshaven. Jeg synes også, der bør være plads til en solstråle som forsythia, og der kan opstamningen være en løsning. Nu skal jeg bare huske at beskære den om lidt.

      Slet
  10. Det er en nydelse at se dine overbliksbilleder af haven med så mange forårsbebudere. Jeg kan ikke få nok af trillium og må hen og se til mine flere gange i løbet af dagen, så vis endelig løs. Sikken god ide med forsythiaen. Er din have mon altid foran om foråret? Jeg læste at salling har store varmtvandsbeholdninger i undergrunden, det ville måske så være en årsag!?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vist lidt uafklaret, det med varmtvandsbeholdningen. Vi ligger nok lidt lunt, og jeg er tilbøjelig til at tro, at Limfjorden, som ligger to kilometer væk, er en vigtig faktor.

      Slet
    2. Det er ihvertfald spændende med microklimaer:)

      Slet
    3. Det har du helt ret i. Min søsters have i Skørping ligger f.eks. i en frostlomme.

      Slet
  11. Smukke smukke forårsblomster
    Et lille spørgsmål til forsythiaen.
    Kommer der ikke en masse små skud fra neden, som du skal være efter hele sommeren?
    Jeg har kæmpet i mange år med at opstamme Cotoneaster Skogholm. De blev aldrig de stedsegrønne kugler på stilk jeg havde set i "Helges Haver" på TV for over 10 år siden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skud nedefra er ikke et stort problem. Det vigtige er at skære kronen ind, så den bliver kugleagtig og alligevel blomstrer. Mon ikke det tager mange år at producere de flotte cotoneasterkugler. Hvis kronen skal være tæt, skal der nok skærer tæt ind i mange år.

      Slet
  12. Hej Marie.Smukke billeder fra din dejlige skovhave.Er lige kommet hjem fra besøg hos min søster Gitte.........og hun har også en dejlig skovhave på sin 5000 m2 store grund.
    Synes også at du skal se min opstammede forsythia som jeg viser i dag.
    Billeder nr.4 er bare så smukt med alle dine påskeklokker.
    Godaften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt at du også har en opstammet forsythia, bare på en anden måde end min. Det er da noget af en have, din søster har.

      Slet
  13. Skønt at se din skovhave.Så frodigt!
    Hvis man er træt af de store forsythia, kan man anskaffe sig nogle, der ikke bliver mere end 60 cm på 10 år og blomstrer helt eventyrligt. Den sidste nye på markedet bliver kun 20 cm høj. Lige til et stenbed :o)
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den lille forsythia har jeg forsøgt mig med. Desværre kunne den ikke lide at være her. Har den ikke et pigenavn?

      Slet
  14. Ja, det er den helt lille, der hedder Pauline.
    Den knæhøje hedder Webers Bronce. Nr. 246 på hjemmesiden.
    Ha' en god forårsdag. Jeg poder indendørs, :o(
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  15. En skovhave er bare det smukkeste, og du har dejlige og (for mig) sjældne planter. Lurer på din -Dicentra cucullaria..... jeg googlede den - men kom alligevel lidt i tvivl - den må være i familie med Småhjerter...... den gik ihvertifald mig til hjertet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - det er en lille hjerteblomst. På engelsk kaldes den dutchman´s breeches, fordi blomsten godt kan ligne sådan nogle stumpebukser med brede år.

      Slet
  16. Bedårende blomster!! Bliver du bare ved med at klippe sideskud af Forsythiaen?

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gør jeg nemlig, indtil den har den ønskede højde. I går klippede jeg for resten kronen ind.

      Slet