studsning m.m.

Vi er på vores tredje mørke judastræet. Det første frøs ud, og det andet blev knækket i stormvejr.

Søren havde lagt mærke til, at det, vi har nu, var blevet faretruende bredt, så i går studsede og beskar vi det og samlede det med nogle gummistropper. Her kommer et før og efter billede.

Man skal sørge for, at grenvinklerne ikke er v- men u-formede. Desværre har vores træ udelukkende v-formede vinkler, så vi kan kun håbe og bede til, at hverken blæst eller sne bliver et problem.

Parykbusken trænger derimod ikke til at blive studset, for det bliver den om foråret, hvor den ikke ser for køn ud oven på vinteren.

Tyggegummitræet/liquidambar styraciflua gumball skal have samme behandling som parykbusken, men visner ikke ret meget tilbage.

Oliventræet skal studses lidt en gang imellem, så vi kan komme ind i garagen.

Den lille ampelpileurt er et nemt bunddække, da det sår sig selv.

Sarte blomster

Heldigvis producerer Mrs Cholmondeley ganske almindelige blomster i sin genblomstring og ikke de mystiske vanskabninger, der dukkede op i foråret.

Et par gule: King george og primula florindae. Primulaen kan godt lide vores "sommervejr".


Indianermynte holder almindeligvis kun en enkelt sæson her i haven, så jeg skal huske at tage frø af golden jubilee.

Salvia black and blue har flot løv og flotte farver.

Kommentarer

  1. Spennende farge på ditt mørke judastre! Jeg liker også godt trær og busker med mørke blader. Ser du har en limefarget parykkbusk. Her selges kun de mørke. Jeg har to av de, og det er bare så vidt at de overlever her. Golden Jubilee har jeg nettopp kjøpt. Trodde den var en staude.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også de mørke parykbuske, der er mest udbredt her i landet; men den grønne har nu også en egen charme. Golden jubilee bliver oftest beskrevet som en kortlivet plante, desværre.

      Slet
  2. Jeg er også i gang med nr. 2 Judastræ, det første døde, da vi flyttede det og glemte at vand :(
    Sjovt nok har jeg også studset træer i disse dage. Mit tyggegummitræ er flerstammet, men da det er flotte stammer har jeg opstammet det. Grenene på Papegøjebusken var blevet rigeligt lange, så de fik også en tur. Godt Mrs. Cholmondelay nu ser normal ud igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok nu, at nyvæksten rigtig er blevet så synlig, at vi synes, vi er nødt til at studse planterne. Jeg er lettet over, at klematissen ser normal ud. Så skyldtes de abnorme blomster sikkert kulde på et tidspunkt og ikke noeg t sygdom.

      Slet
  3. Hej Marie

    Liquidambar er en super slægt - underligt at man ikke ser dem mere anvendt - og høstfarverne - fantastiske!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Det her lille træ har ikke haft høstfarver endnu, vi håber hvert år, at vi får dem at se.

      Slet
  4. Godaften Marie.Hvor er den fin dit judastræ................det kender jeg slet ikke.Og din limefarvede parykbusk er jeg helt vild med.
    Her bliver der klippet rigtig mange af mine buske og træer.................synes det hele er vokset helt fantastisk i sommer.
    Mit oliventræ ligner dit...................det står lidt beskytte på vores terrasse.
    Lige nu er der slet ikke nogle af mine primula der blomstre
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, Jette, ja, det er rigtig blevet tid for beskæring af de mest vildtvoksende planter. Så man man lige pludselig se linjerne igen. Parykbusken holder jeg også meget af, selvom vores ikke har udviklet særlig meget paryk.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid