lørdag den 17. oktober 2015

klematis hele året

Klematisblomster hele året er vel næsten for meget forlangt; men  med drivhusets hjælp tror jeg faktisk, vi er ved at være tæt på. I går fandt jeg disse nydelige blomster i haven, og flere knopper vil springe ud, hvis ellers frosten holder sig på afstand.


I drivhuset er plantet clematis cirrhosa Freckles, hvis blomstringstid er november  - februar. Den er nu allerede begyndt at blomstre.
 

13. januar så vi de første blomster i den stedsegrønne "winter beauty", som blomstrede hele vinteren.

Planten er klar til at komme på sin plads i drivhuset - man kan ikke se, at den blev skåret hårdt tilbage i foråret.

11.maj var der blomster i en alpeklematis og 24. maj i en montana, og så er ringen vel ved at være sluttet.
Lidt andet end klematis. Allium thunbergii Ozawa er en nuttet lille efterårsblomstrende løgplante fra Japan.


Cobaea pringlei er en staudeagtig klokkeranke, som har en enorm grokraft. Jeg har skævet forgæves til dens knopper indtil nu. Ved nærmere eftersyn viser det sig overraskende nok, at blomstringen først startede 1. november sidste år, så jeg må simpelthen væbne mig med tålmodighed.




Til sidst kinesertræet/koelreutia i efterårsfarver.

18 kommentarer:

  1. Fedt at have clematis i blomst hele året, så skal man også have gode forhold i drivhuset og vel frostfrit?
    Kinesertræet er vældig fint, dejlige efterårsfarver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi forsøger at holde drivhuset frostfrit vha. bobleplast, stearinlys og en griselampe, når det er koldest. Om sommeren går kinesertræet nærmest i et med baggrunden, de kan man ikke just sige, at den gør nu.

      Slet
  2. Hej Marie

    Ja, de mere enkle Clematis kunne nemt gå hen og blive en dille her:)

    Sjovt med den efterårsblomstrende Alium - når den at sætte frø?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, her er de for længst blevet en dille. Jeg er ikke klar over, om den sætter frø, den lille allium. Det vil jeg holde øje med.

      Slet
  3. Min Cobaea Pringlei blomstre på friland men den som er ligeså stor i drivhuset har ikke antydninger af blomster
    Så fik jeg rettet navnet ;-) at der skal et i i enden hvilket giver link på Google
    Flotte Clematisser
    clematis cirrhosa Freckles er bare lækker

    SvarSlet
    Svar
    1. Du gør mig da helt misundelig, når du allerede har blomster i klokkeranken. Det giver nogle links, ja, men i grunden ikke særligt mange. Freckles er nok også specielt lækker, fordi blomstringen generelt er blevet sparsom.

      Slet
  4. Det er da helt fantastisk! Alle mine klematis har afblomstret for længst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, vi har usædvanligt mange blomster for årstiden.

      Slet
  5. Godaften Marie.Det er da utroligt at du har SÅ mange smukke klematis i blomst lige nu.
    Her der et par blomster i to af mine.men skal måske satse på mit drivhus.
    Har ellers tænkt at min Multi blue skal udendørs til foråret.
    Men fine nogle du har.Klokkeranke har jeg opgivet efter flere forgæves forsøg.
    Rigtig god aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, det er lidt utroligt. De klematis, vi har i drivhuset, er udelukkende nogle, som ikke kan klare vores vinter, og jeg kunne godt forestille mig, at multi blue ville blive ret voldsom i drivhuset. Den klokkeranke, jeg viser, er ikke den etårige, som skal sås hvert år, men en staudeagtig, som kommer igen år efter år.

      Slet
  6. Jeg misunner deg å kunne ha clematis nesten hele året. Winter Beauty var utrolig vakker. Jeg liker så godt hvite blomster, og den er jo bare helt skjønn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan uden tvivl bedre lade sig gøre i vores klima end oppe hos dig. Winter beauty har fået det helt rigtige navn.

      Slet
  7. Hej. Hvor er det fantastisk, at du har klematis så længe i løbet af hele året. Jeg er ikke så god til klematis, har kun to i haven og de blomstrer uanset om jeg klipper dem ned eller ej. Det er nogle utroligt flotte blomster der er i dine. Jeg kan godt forstå, at du nyder dem hver dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt, hvordan vi har det med de forskellige plantegrupper. Generelt lykkes klematis godt hos os, men der er da også ind imellem planter, som ikke trives og måske endda går ud. Jeg er desuden bedst venner med dem i gruppe 2, fordi de simpelthen skal klippes ned hvert forår - det er så let at gå til.

      Slet
    2. Her studser jeg lidt, mener du alvorligt, at du klipper dem i gruppe 2 ned hvert forår, eller skulle der have stået gruppe 3?

      Slet
    3. Godt du er vågen, når jeg ikke er det. Det skulle selvfølgelig være gruppe 3.

      Slet
  8. Clematis er simpelthen så skønne...og jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg for alvor er blevet ramt af clematis-bacillen, efter jeg har besøgt Clematis Westphal i Tyskland...NØJ altså...

    Jeg kan slet ikke få clematis nok...og er garanteret ikke færdig med at anskaffe mig nye, selvom jeg i skrivende stund har omkring 32 forskellige i min bette have... Jeg skal da også have blomstrende clematis året rundt....!

    Regner med at tage endnu en tur til Westphal i løbet af foråret eller sommeren '16...så må han kunne hjælpe mig til at få den ide virekliggjort :)

    Tak for nogle fine billeder.

    Hav en fortsat god søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ups, måske er jeg kommet til at forstærke din klematisbacille, men det er nu heller ikke det værste problem at have. Klematis hele året går nok kun, hvis man har en form for bolig til de vinterblomstrende. Her i landet klarer de sig ikke ude i haven. Westphal har jeg også handlet med flere gange. Deres priser er rimelige, udvalget kæmpestort og deres viden enorm, så jeg forstår godt, at du vil besøge dem igen.

      Slet