Fyn er fin

Det påstår Lasse og Mathilde jo. Onsdag-torsdag var vi på en kort visit på øen og erfarede ved selvsyn, at der er noget om snakken.

Et af formålene med turen var at besøge Asperupgaard med de utroligt mange sjældne planter. Vi havde håbet på at opleve masser af blomstrende magnolier, men det varme forår havde fremskyndet blomstringen. Vi er er meget taknemlige for, at Bjarne Dinesen tog sig tid til at vise os rundt til mange af de spændende vækster, og Søren var "nærmest lykkelig", da han opdagede, at han havde fundet en forbundsfælle i kampen mod beskæringsjuntaen;-)

Vi var jo på ferie, så jeg havde kun medbragt mobiltelefonen, hvilket billederne bærer præg af; men man kan jo supplere med at gå ind på hjemmesiden, hvor der er masser af billeder, eller se denne tv udsendelse. Her kommer i hvert fald en håndfuld spændende planter.

Magnolia tritepetala/ paraplymagnolia - det gik jeg i hvert fald ud fra; men Bjarne Dinesen har informeret om, at det drejer sig om en  Magnolia macrophylla x ashei, som han selv har sået fra frø.
 


Lonicera involucrata - et udsnit

Rhododendron thomsonii

Papirmorbær/ broussonetia papyrifera


Robinia viscosa

Fåborg Museum,både bygningen og indholdet, er en vigtig del af dansk kulturhistorie og som sådan absolut et besøg værd. Desværre tror jeg ikke, jeg var i det rette humør til at tage imod indtrykkene inde fra museet. Derimod var det en stor oplevelse at gå fra de temmelig mørke rum og ud i den solbeskinnede og rosensmykkede have fuld af dufte og fuglesang. 


Den allerstørste oplevelse var dog Keld Moseholms skulpturer og især de små buttede figurer, som var placeret rundt langs havemuren, sådan at man skulle lede lidt for at finde frem til dem. Jeg formoder, at Søren forsøger at aflæse et par tricks af tilbederen i den sidste skulptur.



   


En lille smule indkøb blev det også til. Hos JAS roser skulle vi afhente en arvensis splendens, og da vi fik øje på Alissar P of P, var vi begge to solgt.


Kommentarer

  1. Spændende at se billederne af både de sjældne planter og skulpturerne :-)

    SvarSlet
  2. Næh kom I også til Jas, og I kunne endda nøjes med to roser. Jeg håber, I syntes, det var en oplevelse, der er i hvert fald masser af roser. Jeg har altid ønsket mig at komme til Asperupgaard, men det er endnu ikke lykkedes for mig. Paraplymagnoliaen har jeg, den er stadig ganske lille, men jeg kan se, den skal flyttes, hvis den vokser til.
    Ja Fyn er fin siger fynboen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, da, der var kun 5 minutters kørsel fra Bjarne Dinesen om til JAS. Vi købte nu også en Jacqueline du Pré og en Pierre Oger - den sidste har vi, men den skranter lidt. Anne Marie skriver, at paraplymagnoliaen vokser hurtigt, så vi overvejer den da.

      Slet
    2. Ja de ligger tæt på hinanden, tænkte nok I måtte have et par mere.
      Jeg købte min paraplymagnolia hos Anne Marie for 6 år siden, den er stadig meget lille, fordi jeg har trådt på den ja sågar sat mig på den, så den vokser ikke så hurtigt her, den var nu også meget lille.

      Slet
    3. Vi må sørge for at købe en af en pæn størrelse, så vi ikke kommer til at trampe på den.

      Slet
  3. Flotte skulpturer og vakre roser! JAS roser har jeg lest meget om hos Lisbeth, og det er nok vanskelig å komme tomhendt derfra :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, 50kr for en sund rose er det meget svært at modstå.

      Slet
  4. Jeg kan godt forstå, du ikke kunne stå for figurerne. Sidst jeg var i museumshaven, blomstrede blåregnene, det var slet ikke så ringe - for at sige det på vestjysk.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må også have været et smukt syn.

      Slet
  5. Vi var i Dinesens have for et par år siden med havekredsen. Spændende sted.
    De buttede skulpturer smelter også mit hjerte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dinesens have er vokset helt enormt siden 2012, hvor tv programmet blev lavet. Udover de mange specielle planter får den også én til at overveje, hvor friseret haven i grunden skal være.

      Slet
  6. Hej Marie

    Flot Magnolie må man sige:)
    Godt JAS nu også har fået hulthemia på programmet, og en fin gammel kending du valgte - håber rosenbranchen kan begynde at lægge det fodslæbende fra sig.

    Ha en de dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Branchen går vel efter, hvad der kan sælges, og det kan det være svært for dem at forudsige. JAS havde f.eks. udsolgt af Odyssey og vidste ikke, om han fik den igen, da han mente, at dem, der er interesseret i den, er ved at have købt den - Danmark er jo et lille marked.

      Slet
  7. Hej Marie,
    Super dejligt indlæg. Flot rose I faldt for. Fyn er absolut fin.
    Skønne spændende træer du viser. Her i Hørsholm ligger Arboretet, der er en samling af historiske træer og nogle ret sjældne. Dejligt at være på tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Dejligt at se fotos fra Dinesen's have. Lige en efter vores ideal.Vi var der sidste år med Dendrologisk forening og så, hvordan planterne også kan trives: med krudt og ukrudt;o).
      Jeg kan se Robinia viscosa ikke ligner Macrophylla. Den må jeg finde. Jeg kan nu se, at det er den forkerte Rhododendron, jeg har købt efter at have set Dinesens R.thomsonii. Sådan kan man let kludre i det.
      Hilsen
      Anne Marie

      Slet
    2. Der var nogle få steder, hvor ukrudtet irriterede ens blik; men i det store hele gik det fint i spænd med træer og buskes naturlige vækstformer. Robiniaen er ekstra interessant, fordi den er blevet så stor og blomsterrig på kun 6 år. Jeg troede ikke, at thomsonii var hårdfør her i andet.

      Slet
    3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  8. Last rose is a beauty! The umbrella Magnolia is very interesting but most of all I like these wonderful sculptures in this post.
    Have a nice weekend!

    SvarSlet
  9. Spændende besøg i den have, og de buttede figurer er herlige. Rosen er så fin, dejligt med en anden end de kendte roser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det blev en herlig minferie, som du kan se.

      Slet
  10. Ett trevligt besök förstår jag, det är så inspirerande att allt emellanåt lämna sin egen trädgård för att uppleva andra trädgårdar. Det finns alltid något att ta med sig hem av idéer och intressanta växter.

    Jättefin Magnolia, jag planterade paraplymagnolian för tre år sedan bara för de fantastiska bladens skull.

    Hälsningar från ett regntungt Sörmland.

    /Gunilla

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid