torsdag den 13. december 2018

Ikke så julet at det gør noget

Min emne er nemlig jorddækning eller mulching, som det vist hedder nutildags. Det er et emne, jeg har  haft i tankerne flere gange under sommerens tørke og henover efteråret, efterhånden som blade og blomster er forsvundet, og jorden derved er blevet mere og mere synlig.

Bar jord er forbudt i haver nutildags, kan vi vist godt blive enige om, i modsætning til haver anno 1950 og deromkring, hvor det nyrevne og rensede havelook var idealet. Under sommerens tørke opstod der imidlertid en del områder med bar jord, hvor stauder ellers i normale somre ville dække jorden med deres frodige løv, og jeg oplevede faktisk, at det var noget, som det  pinte mit havehjerte at se på.
området nord for bøgehækken

Når man har holdt 40 års jubilæum med sin have, har man også uvægerligt udviklet  nogle rutiner, som efterhånden er blevet ganske faste, og det gælder også et emne som jorddækning.
I surbundsbedene bliver jorden hvert år dækket med nåle eventuelt blandet med sand.  Det er godt for planterne og ser godt ud i mine øjne, mens spagnum er direkte grimt og ikke bør udsættes for udtørring. Nålene modvirker efter sigende spiringen af visse frø, og fuglene er desuden vilde med at lede efter insekter og orme i dem. I år bevirkede tørken, at jeg tjekkede bedene to gange, mens jeg normalt kun gør det en enkelt gang sidst på sommeren.
 Rhododendron groenlandicum (tidl. ledum) omgivet af nåle

I staudebedene pynter de visne blade utroligt godt, hvis de ellers bare ville blive liggende, hvilket godt kan knibe, når blæsten hærger. Derfor findelte Søren de blade, jeg rev sammen på plænen i år, med plæneklipperen, og der er ingen tvivl om, at de findelte blade pænt bliver liggende i bedene. Om man kan lide strukturen, er jo en smagssag. Blæsten har nu en måneds tid senere drysset et tyndt lag visne blade ind i bedene; men når man roder lidt rundt, kan man godt konstatere, at det findelte løv er tættere på at bgynde at formulde, end hele blade ville være.
blechnum spikant/ kambregne omgivet af findelt løv

Om efteråret får alle roserne en fodpose af kompost. Knud  Pedersen fra Rosenposten anbefaler, at man lægger et muldvarpeskud omkring planten. I det hele taget har jeg for vane at drysse noget kompost eller bøgemuld i bedene, når jeg har plantet om eller ud.
Louise Odier med fodpose

Flis bruges i store mængder som bunddække i dagens haver og andre anlæg. Genbrug er i sig selv et godt princip, og hos os bruges flis til at dække stierne i skovhaven.  Derved undgår vi det problem, at flis i bedene stjæler næring fra planterne og kan sprede uvelkomne svampe, og så er det hyggeligt at gå en stille, måske let knirkende tur på de bløde gange.
 skovhaven 30. april


Da vi lavede det grønne tag til bjælkehytten, investerede vi i kakaoskaller efter en anbefaling på en hjemmeside, fordi deres vægt er minimal.  Der blev nogle sække til overs, så jeg har eksperimenteret med at bruge skallerne som bunddække i et par mindre bede. De nylagte skaller er for iøjnefaldende for min smag; men efterhånden og i grunden ret hurtigt skifter de farve og bliver mørkere, og samtidig udvikler de en form for lim, der klistrer dem sammen, så de ikke blæser væk, hvilket man ellers godt kunne være bange for.
Den sidste sæk gemmer jeg til om- og oppotning af planter til foråret, igen efter et tip fra en fagmand. Skallerne kan nemlig 3 ting: give næring, holde på vandet og skabe gode drænforhold i pottemulden. Det er bare ærgerligt, at de er temmelig dyre.
 nylagte kakaoskaller

Omsatte kakaoskaller lagt for ca tre måneder siden, nu med et drys af visne blade
Den grønne plante er et hjultræ/ trochodendron aralioides.

Grus bruges som bunddække et enkelt sted, nemlig i spaltebedet, som jo skal simulere et alpint område.
adonis på vej 13. december
Det er vist i store træk den jorddækning, jeg benytter mig af i prydhaven, og i tilbageblik kan jeg jo se, at der faktisk er sket hele to fornyelser, nemlig findeling af  blade og brug af kakaoskaller. Det er jeg ganske fornøjet med - udvikling er godt, selvom man er kommet op i årene.

26 kommentarer:

  1. Et virkelig interessant indlæg, som jeg læste med stor interesse. Jeg har desværre ikke noget ekstra jord, så det er svært at lægge muldvarpeskud om roserne, vi har heller ingen muldvarpe. Bladene er findelt og kommet i rosenbedet, og der er flisede nåletræer mellem rhododendron. I staudebedet er der desværre mest ukrudt. Og du har ret cacaoskaller er alt for dyre, dem gad jeg ellers godt have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig rart at læse, at du havde fornøjelse af mit indlæg, for jeg gætter på, at rigtig mange vil synes, det er urimeligt tørt og alt for lidt julet. Med muldvarpeskud tror jeg, Knud Pedersen hentyder til formen og mængden af jord eller kompost. Vi dækker åbenbart på nogenlunde samme måde.

      Slet
    2. Vi kan få rigeligt med jul, uden vores indlæg behøver at handle om den.
      Jeg har ikke jord i overskud til at lægge på som muldvarpeskud, jord er en mangelvare her.

      Slet
    3. Ok, nu har jeg fattet det☺

      Slet
  2. Hej Marie

    Oj, du har adonis på vej - de er ikke kommet hos mig endnu:)
    Alletiders gennemgang af dine erfaringer.
    Du får ikke for mange græsfrø med når du bruger bladene fra græspænen?
    Stierne ser nu flotte ud der i slutningen af april!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den adonis er altid tidligt på færde. Faktisk synes jeg ikke, det ser ud, som om der er mere græs i de bede, hvor jeg har fordelt bladene fra plænen, end i de andre bede. I dag kunne jeg ikke fotografere flisstierne, for de går for meget i et med bedene i skovhaven, som er helt dækket af blade.

      Slet
  3. Fint å lese om dine erfaringer med jorddekke. Jeg har brukt mye furubark i surjordsbedene, fyr er vel det danske ord for furu ;)
    Det dekker godt og det holder i noen år hvis en legger et tykt lag med en gang. Flis er så godt å gå på. I hele sommer dekket jeg jorden med forskjellige typer grus, og det har jeg ikke gjort før, så det blir spennende å se hvordan plantene har likt det til neste år. Kakaoskall er pent å se på, og det sies at det holder katter borte for de liker ikke duften av det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fyr er et samme som furu, ja. Jeg så godt, at du brugte grus i nogle bede, og er spændt på at høre om, hvordan du synes om det. Kakaoduften er jeg heller ikke vild med, men i kulden forsvinder den helt.

      Slet
  4. Hei Marie.
    Interessant å lese om jorddekke. Veldig lurt å bruke bark på gangveier, og så flott som det ble. Har også kikket på kakaoskall til å ha i de store urnene. Men det er veldig dyrt, også her.
    Fin kveld til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ærgerligt at kakaoskaller er så dyre, for de er nemlig rigtig gode til at dække jorden i krukker, som du nævner.

      Slet
  5. Dejligt at læse om andet end jul og lære af andres erfaringer med jorddække. Dit Hjultræ er vel nok flot mørkegrøn.Jeg har en med røde blade,men den vil ikke slå rod,når jeg stikker den.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hyggeligt at høre fra dig, Anne Marie. Jeg anede ikke, at der fandtes et hjultræ med røde blade. Den er sikkert en flot plante.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Intressant inlägg, och lite nytt för mig. Kakaoskaller har jag inte sett här, men antar att det doftar gott också. I mina gångar bland odlingslådorna använder jag täckbark, skönt att gå på, och håller ogräset borta.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Mit flis og dit tæckbark er sikkert det samme. Kakaoskaller ser men heller ikke meget i Danmark. I lunt vejr dufter de tydeligt af kakao.

      Slet
  7. Mycket bra inlägg! Och informativt. Jag ska testa att blanda sand med barren som faller ner över rhododendronbäddarna, eller kanske snarare de barr som faller utanför. Täckt jord är dessutom ett sätt att påverka miljön positivt. En täckt jord läcker inte kväve som exempelvis ett potatisland gör hela hösten efter man skördat. Där är en bra rekommendation att så i en grön gröda.

    Ha en fin helg! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fint, hvis vi kan påvirke miljøet positivt gennem den måde, vi dyrker vores have på. Grøngødning i køkkenhaven går jeg også ind for i stedet for bar jord, efterhånden som afgrøderne bliver høstet.

      Slet
  8. Fint og relevant indlæg, Marie
    Jeg husker godt, du skrev, at I findelte blade med græsslåmaskinen. Det har jeg ikke mulighed for, så jeg har gået og funderet lidt, for noget må jeg gøre. Min jord er megaelendig. Jeg tror ikke engang, der er en regnorm til at omsætte det, jeg smider på, men de kan måske indvandre :-)
    Nu minder du mig om det igen. Jeg har tænkt mig at prøve med en spand og en hæksaks. Det MÅ jeg altså huske i morgen - eller blot i ugens løb :-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt du kunne lide indlægget. Det er et rigtig kedeligt problem, I har med jeres jordforhold. Det eneste, der egentlig er at gøre, er vel at tilføre jorden humus på en eller anden måde.

      Slet
  9. Lige et tillægs-spørgsmål:har du navnet på den fine grønne Skimmia på det første billede?
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var ikke et navneskilt ved planten, men jeg har en større, der er plantet ud, og som ligner den, og den hedder Finchy.

      Slet
  10. Interessant at høre din erfaring med kakaoskaller som jeg har hørt om og set og også fundet lidt for dominerende i farven.
    God ide at findele bladene så de omsættes hurtigere. Jeg lavede forsøg med formuldning af blade i sorte plasticposer og tror at det er gået godt, men de ligger i min gamle have;))
    Jeg har altid haft mange blade i den have og brugte dem til at dække i busketterne, for som du også skriver så gad de ikke blive liggende imellem stauderne.
    Det er fint for mig at der ikke står noget om jul i dit indlæg, men jeg vil alligevel benytte lejligheden til at ønske dig en glædelig jul nu, for jeg når ikke så vidt omkring bloggene i hverdagene.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Også god jul til dig, Lisbeth. Vi har også gjort lidt erfaringer med at samle blade i plastiksække, men gør det ikke systematisk, og årsagen ligger i, at det har taget mere end et år for bladene at blive omsat, og så blev vi simpelthen trætte af at se på de grimme sække.

      Slet
  11. Dræbersnegle siges ikke at kunne lide kakao skaller,. Det er vist noget med de kemiske stoffer, de kan jo heller ikke lide kaffegrums. Men jeg har kun prøvet kaffegrums, det var effektiv.
    Jeg dækker osse med blade overalt. Det kan mærkes i bedenes muldindhold, især i de ældste bede. Og så er det sådan et hyggejob at gå putte haven i vinterhi.
    god advent Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Også god advent til dig, Gunvor. Ja, der er mange gode og hyggelige ting forbundet med at genbruge bladene. A propos snegle så er jeg spændt på, hvordan vores tørre sommer kommer til at påvirke bestanden til næste år.

      Slet
  12. Det var et spændende indlæg. Jeg tror, jeg skal prøve “plæneklippermetoden” til næste år. Vi har så mange store egeblade, der lægger sig som et meget tæt lag over bunddækkeplanterne. Jeg er bange for, at bunddækkeplanterne kan komme til at mangle lys og luft, så jeg plejer at fjerne nogle af bladene. Hvis jeg findeler dem i plæneklipperen, bliver de vel knap så bastante.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Jeg har også tit måttet fjerme blade fra bedene, som jeg selv havde lagt der i efteråret, fordi de var blevet til et tæt lag, der holdt lyset væk fra planterne.

      Slet