En hel uge er der gået,

siden jeg sidst tog billeder. Hvorfor ved jeg i grunden ikke, for der er jo motiver en masse her i maj - måske er der faktisk alt for mange motiver, eller også savner jeg et egentligt tema for et nyt indlæg. Nå, hvorom alting er, så starter jeg i dag med årets første udsprungne rose i den opstammede Leonardo da Vinci, som efterhånden har en hel del år på bagen. Den overvintrer i drivhuset, hvor den kickstarter.


I spaltebedet blomstrer for tiden denne krybende og hårdføre slægtning til den ikke hårdføre klematis Pixie. Navnet er moonbeam, og selvom den sådan set er hårdfør, vinterdækker jeg den altid med en grangren for at beskytte knopperne mod at blive ødelagt af frost.

 Lige oven for står vortemælken euphorbia polychroma bonfire.

Vortemælk en en staudefamilie, som virkelig lyser op i majhaven. Herunder er det euphorbia polychroma senior med euphorbia x ascot rainbow i baggrunden.

 E. griffithii fireglow er raffineret i aftensolen.

Skumblomst/ tiarella cordifolia sky rocket er meget mere diskret.

Det samme gælder den cremefarvede, fyldte kvæde/ chaenomeles speciosa yukigoten.
 

I en del år har vores gemserod/ doronicum lige netop overlevet; men i år står den som en nydelig lille plante med sin lange blomsterstilke og store blomster. Den boede i haven, da vi flyttede ind i 1977, så jeg ved ikke, hvad den hedder; men den er tydeligt anderledes end den gemserod, man oftest ser.

Geranium phaeum/ bølgekronet storkenæb er ikke til at tage fejl af med sine små, men dekorative blomster, og en omgang tørke lader den sig ikke slå ud af. Herunder viser jeg lavender pinwheel, klepper og samobor.
 

Bagved samobor i skovhaven står en sammenplantning eller snarere et tilfældigt sammenrend bestående af en brogetbladet hosta, skovmærke/ galium odorata og hvid scilla.

Kommentarer

  1. Det er lige modsat mig, jeg kan slet ikke lade være med at tage billeder, hvis nogen skal se dem, er jeg nødt til at lave flere indlæg. Min Gemserod er slet ikke til at slippe af med, den breder sig vældigt, så det er nok en anden slags. En smuk rose - jeg mener, at jeg har den, jeg har lige plantet den i en krukke, men den blomstrer ikke endnu, slet ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, for tiden har vi det lige modsat, kan jeg godt se. Nej, det jo også kun fordi rosen overvintrede drivhuset, at den blomstrer allerede; men det er nu hyggeligt alligevel. Jeg tror også, vores gemserod er en anden type.

      Slet
  2. Den skumblomsten tror jeg faktisk at jeg også har. Skumblomstene er så fine. Utrolig at du har en rose som blomstrer så tidlig. Det hjelpee å ha planter i drivhuset, ja.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er første gang, jeg har haft held med skumblomst. Denne gang er den plantet op ad nogle piksten. Ja, drivhuset udvider blomstringsperioden.

      Slet
  3. Havde lige håbet at du kendte navnet på den Gemserod med meget højere stilke end den almindelige for den har jeg også og har aldrig kunnet finde et navn til den. På mit sandjord breder den sig lystigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre. Ja, sandjord foretrækker mange stauder frem for vores tunge lerjord.

      Slet
  4. Hej Marie!
    Mycket vacker ros, och blommorna på Chaenomeles speciosa yukigoten är riktigt fina. Geranium är så tacksamma, trivs i de flesta lägen. Du har något som blommar hela tiden. Här har det nästan stannat upp, men nu kommer tulpanerna igång.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Geranium phaeum starter deres blomstring dejligt tidligt, og som du skriver, er de samtidig meget taknemmelige. I havde lige en kuldeperiode, hvor blomstringen gik i stå. Så koldt blev det ikke her.

      Slet
  5. Godmorgen Marie

    Flotte Euphorbia, de præsenterer sig super!
    Ja, på denne årstid er der let så mange tema at det kan virke helt overvældende, når der skal blogges.
    Det har dog været noget nemmere nu hvor det ikke er så varmt.

    Ha en dejlig uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vortemælkene er gode lige nu. Det er nemlig overvældende, som du skriver, og der kan komme så meget deja vu over ens blogindlæg, at i hvert fald jeg nærmest går i baglås. Heldigvis plejer det hurtigt at gå over.

      Slet
  6. Hei Marie.
    Mye skjer nå på våren. Selv i en liten hage som min får jeg ikke med meg alt.
    Leonardo da Vinci har jeg også. Om ikke oppstrammet.
    Fin dag til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må man nok sige, at der gør. Dejlig blomsterrig rose, Leonardo da Vinci.

      Slet
  7. Pragtfuld rose og tak fordi jeg også måtte se dit "drivhus-snyd" :)
    Euforbia er virkelig nogle skønne planter - dem burde man få nogle flere af i min have...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi er et par værre snydere😊 Det er også først i de senere år, at jeg for alvor har fået øjnene op for, at vortemælk er interessante planter. Og så kræver de ikke særbehandling, og det er jo rart.

      Slet
  8. Ih, Marie, du har så mange spændede planter.
    Euphorbiaerne er smukke og en overset plante - i hvert fald hos mig. Jeg noterer dem på ønskelisten :-) Især bonfire. På nettet danner den en helt rød kuppel senere på året. Gør din også det?
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. For nogle år siden var vores unge nabo en runde i haven, og hun faldt pladask for senior, som jeg ellers ikke rigtig lagde mærke til. Den stod der bare. Det fik mig faktisk til at se på vortemælk med helt friske øjne. Ja, bonfire er virkelig flot i sensommeren, men jeg synes, den er mere krævende i forhold til dræn end alle andre vortemælk. Derfor har jeg plantet den i spaltebedet.

      Slet
    2. Tak. Jeg tænker på at sætte Bonfore i en krukke. Det burde være dueligt. De røde farver senere er et ekstra plus.

      Slet
    3. Det var nok en god løsning.

      Slet
  9. Hei Marie.
    Ofte "må ha planter" i innleggenen dine, og din skumblomst er en slik. Har en skumblomst der blomstene er ganske lik den du viser , men bladenen helt annerledes.
    Vortemelk er flott i bedene nå, har en type og den er ganske invasiv...
    Ha en fin uke/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Skumblomsten er da også så fin - held og lykke med den. I Danmark er den ret let at finde i plantecentrene. Den orange vortemælk er ret invasiv, men ikke mere, end det er til at leve med.

      Slet
  10. Så vacker blomning :) Ibland blir det såna där pauser. Jag har många nu för när jag grävt klart eller vad det nu är så är jag för trött för att orden att skriva ska komma.

    Chaenomeles har jag sett flera vackra av hos engelska plantskolor och jag vill ha liksom din ljuvliga sort. Tyvärr har svenska plantskolor ett uselt sortiment. Får nog samla några namn och be dem ta hem.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, når man er træt, er bloggen den første aktivitet, det går ud over. Sådan er det. Blomsterne i Chaenomeles er rigtig fine, mens selve busken gror lidt vildt, så den skal beskæres for at danne en pæn plante.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid