Allerede juli

 


Tiden flyver afsted, og vi er allerede nået ind i højsommeren. Igen har vi haft travlt med at gøre klar til gæster, så bloggen er blevet lidt forsømt igen engang, og nu er der det problem, at der er alt for mange motiver at vælge imellem. For at komme ud over det problem i dagens indlæg har jeg forsøgt at lade mig styre af farvehjulet i retning mod uret. 
Violfrøstjernen thalictrum diffusiflorum har jeg valgt som repræsentant for de blå farver. Dem er der ikke voldsomt mange af for tiden, mens det vrimler med blomster i alle mulige nuancer af lilla.
gøgeurt - dactylorhiza x grandis blackthorne strain

Rhapsody in blue sammen med stjerneskærm og cleome

 clematis Piilu med både fyldte og enkle blomster

Rødt er til stede i alle mulige afskygninger, og som repræsentant har jeg valgt en kalmia, hvor der er blandet masser af sort i den røde farve. Især om aftenen virker blomsterne meget mørke. Navneskiltet er blevet væk; men jeg tror, den hedder Mitternacht.


I sommerfugleblomsten er det derimod masser af hvidt, der er blandet i den røde farve. Navnet er gillenia pink profusion.

Hot Chocolate er vel i bund og grund orange, men bliver mere og mere rød, efterhånden som den springer helt ud. Dens blomster er helt utroligt store i år.


Også Abraham Darby slår alle rekorder i år, både hvad angår antallet af blomster og deres størrelse. 


På vejen fra ferskenfarvet til gult støder vi på Ghislaine de Feligonde, som changerer i alle mulige nuancer mellem creme og fersken. Jeg tror næsten, den er min yndlingsrose.



Den gule repræsentant er en ridderspore. Gule riddersporer har jeg en svaghed for, hvilket er ret fjollet, for jeg formår ikke at få dem til at holde sig i live ret længe. Jeg købte disse her som små plugplanter hos Odenia sidste år, og den eneste oplysning var, at de hører til en serie, der kaldes Delgenius.


Grønt er den sidste farve i farvehjulet, og jeg var forberedt på at måtte bruge en bladplante som repræsentant; men med lidt god vilje kan man vist godt beskrive denne stjerneskærm som grøn. Det er en selvsået frøplante af den variant, der hedder Shaggy.

Kommentarer

  1. Ja vart tar tiden vägen - det pratade vi om över köksbordet och middagen ikväll... Ingen har något svar men alla gör samma iakttagelse - den går fort. Fin tur runt färghjulet och med fina blommor. Jag har försökt så gula riddarsporrar - D. zalil tex - men det blir aldrig bra. Och om de kommer upp så måste de få ett väldigt dränerat och varmt läge. Så med tiden gav jag upp.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er det heldigt, at tiden også går godt. Jeg oplever, at åbningen i forhold til Corona er medvirkende til, at vi lige nu oplever, at tiden suser derudaf. Jeg har også prøvet at så zalil og med lige så lidt held som med de gule riddersporeplanter, jeg har købt.

      Slet
  2. Så flott innlegg med alle fargenyanser som er i hagen din nå. Dine roser er enormt store i år. Hva gjøder du de med?
    Ja, tiden bare raser i vei, og jeg har for lengst slått fast at mai måned forsvant i regnet, så nå vil jeg gjerne ha en ekstra sommermåned 😂
    Piilu er så flott med de doble blomstene, og
    Ghislaine er helt fantastisk ja!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har ingen hemmelig gødningsstrategi over for roserne overhovedet, så det er ret forunderligt, at de er blevet så store i år. I mine øjne har du helt sikkert krav på en ekstra sommermåned😊

      Slet
  3. Det var et lækkert indlæg med hele turen rundt om farvehjulet. Sikke mange dejlige nuancer af farverne - den helt sarte gul og den helt mørke rød. Flot kombination du har lavet med Rhapsody in Blue.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Sydney. Rhapsody in Blue synes jeg har en helt utroligt god evne til at indgå i en sammenhæng med de planter, måske især stauder, som omgiver den.

      Slet
  4. Wow for en masse flotte farver. Ghislaine er ikke så blomsterrig hos mig, men det skal nok komme. Abraham Darby derimod er skravlet, det har den stort set været altid. Godt den er god hos dig, den ser flot ud, sikken en busk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er gang i farverne her i starten af juli. Abraham Darby plejer heller ikke at trives ret godt her i haven, så jeg er dybt forundret over, hvor flot og frodig den er i år. Om kort tid begynder den uden tvivl at blive angrebet af rust og skifter alle bladene ud.

      Slet
  5. Ja, hvor skal man begynde og hvor ende? Farvecirklen er en god guide, så man får lidt af det hele med, og dine billeder er bare så fine! Der er så mange forskellige blomster at glædes over, men dit allersidste billede af stjerneskærmens bagside er altså mit yndlingsfoto.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i. Juli kan sommetider virke lidt tør og forblæst, synes jeg, men i år er alting så friskt og frodigt. Blomsten i stjerneskærm er da også på alle måder et lille mirakel.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Vackra kombinationer med vackra färger, speciellt de lila. Piilu har jag haft men en enkel variant. Visste inte att den fanns dubbel, så fin. Riddarsporrarna är vackra. Rosen Ghislaine de Feligonde är en skönhet, den står på min önskelista. Du har så mycket vackert.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. Hyggeligt at du lægger en kommentar. Hvad Piilu angår, så kan den samme plante producere begge slags blomster, men hvorfor eller hvornår den gør det, har jeg ikke lige gennemskuet. Juli er i det hele taget så fin i år.

      Slet
  7. Super ide at bruge farvecirkelen, ikke mindst når man, som du, er leveringsdygtig i det hele. Sammensætningen af rose, stjerneskærm og cleome er vel nok flot - jeg bliver så glad af sådan nogle farveharmonier i planter. Har du selv sået sidstnævnte?
    Gigantisk rose - wow!
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald rart ligesom at have en slagplan, når man skal lave et indlæg. Nej, cleomen lykkedes først i tredje forsøg. Først såede jeg frø, som ikke spirede. Så købte jeg små plugplanter fra Odenia, som blev ædt af insekter. Til sidst fandt jeg nogle velvoksne planter på en planteskole, som jeg fluks flåede væk fra plantebordet, og det føles godt endelig at have fået sin vilje😁

      Slet
    2. Det var sørme et held at finde den i de lækre farver 👍

      Slet
    3. Det var det nemlig!!!

      Slet
  8. Super ide at følge farve hjulet. De er flotte de gøgeurt, sikke en masse .
    Og den kalmia er så smuk og dramatisk med den mørke farve og de tegninger.
    Min sommerfugleblomst virker mere hvid? er det billedet der snyder eller findes den i flere farver.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor. Vi har også en hvid og højere sommerfugleblomst. Denne her, hvor blomsterne har et rosa skær, er forholdsvis ny, mener jeg. Gøgeurten delte jeg sidste år, og det har gjort den dobbelt så stor, tror jeg.

      Slet
  9. Hej Marie

    Sikken flot Thalictrum diffusiflorum - har du den fra frø?
    Hot Chocolate er jo lækker - sikken dog en usædvanlig stor blomt!
    Ghislaine d F er det let at blive glad for :)
    Det ligner bestemt Kalmia latifolia 'Mitternacht' en flot sag fra Hübbers.

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, th. diff. har jeg købt som en lille plante for to år siden. Flere af vores roser trives ufatteligt godt i år, og vi ved ikke hvorfor. Det kan da ikke passe, at det skyldes de lave vintertemperaturer, vi oplevede.

      Slet
  10. Haven er i hvert fald ikke blevet forsømt 😀. Jeg tror, du vil kunne nå farvecirklen rundt adskillige gange med alle de blomster, du har. Skal jeg vælge en enkelt - hvilket ikke er let - må det blive den blå violfrøstjerne. Den har den dejligste af alle blå farver.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, du har vist ret i, at jeg kunne nå farvecirklen rundt adskillige gange, måske lige undtaget grønt. Den der lavendelblå farve er også en af mine favoritter.

      Slet
  11. Det er da nogle helt utroligt skønne billeder af skønne planter, som du viser her. Thalictrum Diffussiflorum er helt fantastisk. Jeg købte min hos de Hessenhof for en del år siden. Jeg håber altid på, at jeg igen får mulighed at besøge de Hessenhof. Det er fuldstændig som en slikbutik for plantenørder. Nu må vi gerne besøge Holland igen, og det er et fremskridt. Roserne er også helt fantastiske og er imponerende store. Hvor heldigt med Cleome. Den har vi også kun få gange haft held til at så. Tak for kigget. Venlig hilsen Else

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Else. Hessenhofs hjemmeside viser med al tydelighed, at planteskolen er en ren slikbutik at besøge, hvilket jeg dog har til gode. Det har forbavset mig, så besværlig cleome har været at få i gang. Det forventer man jo ikke af en etårig sommerblomst.

      Slet
  12. Det ser ikke ut som hagen er blitt forsømt. Det er bare å nyte de vakre bildene dine, som du har latt følge fargesirkelen, og takke for hagevandringen:-)/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme og tak for kommentaren, Eirin. Når man har mange velvoksne planter kommer haven sikkert ikke slet så nemt til at se forsømt ud. Nu efter regnvejret trænger roserne dog hårdt til at blive deadheadet.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid