Allerede maj

erythronium Craighton Cover Girl
 
Dengang jeg underviste de sprælske unge gymnasieelever,  gik maj måned med eksamen,  først de skriftlige og senere de mundtlige, og jeg mindede altid mig selv om, at jeg også  skulle huske at nyde haven og naturen i denne sidste forårsmåned. I år har aprilvejret nok speedet havens udvikling  op, så der er mere maj end april over dagens motiver. 

glaucidium palmatum

Nogle bloggere er kede af eller måske ligefrem flove over at genbruge deres motiver år efter år; men den holdning deler jeg på ingen måde. Helt ærligt så er man formenlig selv den eneste, der for alvor kan huske, hvilke billeder man har vist og hvornår, og hvis folk kan huske det, bliver de sikkert glade for et gensyn. Desuden er bloggen for de fleste af os en form for dagbog, som illustrerer, hvordan det enkelte år er forløbet, og som gør det muligt at sammenligne årene med hinanden.

rhododendron Wee Bee

Rhododendron viking Silver


Trillium erectum har vi i to forskellige farver. De har begge to udviklet sig til store grupper; men som så mange andre planter venter de på regn.


Her følger en række bispehuer/ epimedium,som for resten er temmelig tørketålende. De første tre danner tuer, mens de sidste to breder sig til tæpper..

brachyrrhizum


Merlin

Wudang Star

rubrum

sulphureum

En enkelt primula. Generelt er jeg bange for at jeg ikke har vist vores primulaer rettidig omhu i form af deling; for de står ganske vist og blomstrer, men på ingen måde overdådigt, 
primula garryarde Guinevere

Som afslutning viser jeg vores største kamelia, som nu er over tre meter høj. Det er sjovt at tænke tilbage på, hvor lille den var i starten, og hvordan vi omhyggeligt pakkede den ind i grangrene hver vinter. Hvis du spørger, hvor gammel den er, er svaret, at det ved jeg ikke nøjagtigt; men tilbage i 2013 havde den allerede nogle år på bagen, så mit bedste skud er ca 14 år.

Kommentarer

  1. Den er flot den hundetand? på første billede. Jeg må altså se at få fingre i nogle...
    Og camellia,, orv..... Jeg så nogle i Planteforum i dag,,, meen jeg dyede mig. De var lidt pebrede, og hvis frosten tager den til vinter jeg ville ærgre mig grusomt. Men ih, hvor er de skønne. Måske når vinterne bliver mildere, med sikkerhed.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes også, at hundetanden er noget så fin. Der findes jo forskellige camellier med hensyn til hårdførhed, og det må man selvfølgelig tage hensyn til. Vi har 4 ude i haven, og det værste der er sket indtil nu, er, at nogle af bladene bliver misfarvede, dog ikke på den, jeg viser i dag.

      Slet
  2. Wow camelliaen er stor og flot, det lyder sandsynligt med alderen.
    Vi kan jo ikke vise andet end det, vi har. Nogle vil heldigvis gerne se det, det forandrer sig jo også år for år, nogle år blomstrer det bedre end andre år, og vokser gør det jo også, eller bedet forandrer sig. Jeg troede, at jeg havde flere forskellige hundetand, men det viser sig, at de alle er gule, tror jeg. Der er et par stykker som endnu ikke er i blomst, men tæt på. Så mange forskellige bispehuer du har, de er flotte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, og der er da ting på andres blogge, som man glæder sig til at gense. F.eks. har du en tidlig, hvid camellia (eller træpæon????), som jeg er vild med. Bispehue er lidt af et samlerobjekt, og jeg har mere end dobbelt så mange. Foruden de kønne blomster, har de også det der fantastiske, stedsegrønne løv.

      Slet
    2. Ja det må være camelliaen du tænker på, det er lidt specielt, at den blomstrer i november. Det værste ved bispehue er, når man skal klippe alt det gamle løv væk, stort arbejde, synes jeg, men ellers er jeg også glad for dem.

      Slet
    3. Ja, det må være den. Bladene på bispehue, især de tæppedannende, er det lidt besværligt at klippe tilbage. Det er jeg helt enig i.

      Slet
  3. Du verden for en flott camellia du har! Den må trives veldig godt hos deg, og 3 meter en en pen høyde på den. Jeg er helt enig med deg i det du sier. Selvfølgelig viser vi mye av det samme hvert år fra hagen, men det er jo sånn det blir. På bloggen kan vi gå tilbake og sammenligne ja. Bloggen er for meg en hagedagbok ja, og ingen år er helt like i hagen. Det er jo fint å kunne se tilbake hvordan ting var tidligere i hagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er den ikke flot! Sådan er det nemlig. Vi bruger selv bloggen som dagbog. Jeg bliver desuden f.eks. aldrig træt af at læse om, hvordan du kommer til at leve med dit nye store drivhus.

      Slet
  4. Enig! Det er jo netop det gode ved en have at den gentager sig hvert år og giver os en rytme i livet. Men også udviklingen er spændende at følge. Når jeg ser alle dine små skønne vækster med masser af blomster bliver jeg helt sikker på at jeg må forsøge mig med både flere bispehuer og også tage hul på hundetænderne. Hidtil har jeg mest tænkt på at få dækket jorden med noget hurtigvoksende og robust, men med tiden kan man jo godt udvide sortimentet lidt.
    Tak for skønne billeder af kamelia(!) og rhodoer, samt alt det andet du nu har tid til at nyde i dit eget tempo!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, haven og bloggen giver en rigtig god fornemmelse af årets gang i stort og småt. Det er klart, at man starter bedene, sådan som du beskriver det. Småtingene må komme til senere, og kunsten er så at bevare roen og ikke få skabt et spraglet kludetæppe.

      Slet
  5. Cameliaen er imponerende flot. Virkelig flot. Om jeg fatter, at en så eksotisk udseende plante kan trives og blomstre i april - havde det så endda været august.
    Her i haven er alt bagefter. Min glaucidium er kun lige stukket op over jorden. Jeg tilskriver det den skrækkelige tørke og den kølige april.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan set oplever jeg ikke kameliaen som voldsomt eksotisk, i hvert fald ikke mere eksotisk end de mange forskellige magnoliatræer, man efterhånden ser mange af rundt omkring. Vores have ligner faktisk sig selv, som den plejer ar se ud første maj. Måske er I bare uheldige at bo i en kuldelomme?

      Slet
  6. Jeg har skrevet en mail til dig.

    SvarSlet
  7. Hej Marie!
    Du visar många fina växter, hundtand har jag provat ett antal gånger, men det vill inte lyckas. Primula trodde jag inte att jag skulle klara, den dör alltid inne. Men en liten tuva som jag planterade för några år sedan, växer och brer ut sig i rabatten, att det var fel färg gör inte så mycket. Kamelian är helt otrolig, en växt som jag inte har provat och inte tror att den skulle klara sig hos mig. Bloggandet, visar vad som händer i trädgården, lite gammalt lite nytt. Att se förändringen i sin egen trädgård och få tips och idéer från andras.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig med dig i det, du skriver om , hvordan man bruger bloggen. Du har sikkert ret i, at du bor for nordligt for camelliaen, selvom den aldrig er blevet vinterskadet her hos os.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Forventning og utålmodighed

En våd og kold rundtur.

plantetid