hortofilia

Det billede, der afsluttede det forrige indlæg, fik mig til at tænke over, om det nu også var nødvendigt at have en handyman til at beskære de to hængebirk.  Derfor gik jeg ud bemandet med en ganske almindelig havesaks og fjernede de nederste grene, så der kom luft mellem træerne og planterne neden under. Det havde en god effekt, synes jeg selv, og nu er der et område under det øverste birketræ, hvor jeg indtil nu ingenting har gjort, men som jeg tror kan blive ganske spændende. Jeg er vild med det, når vilde områder ender med at blive yndlingsbede. Jeg har allerede mange gange vist billeder af min blomstereng, men jeg har også sået nogle valmuer i rundingen omkring cirkelterrassen - jeg kunne jo ikke vide, at Roxanne sådan ville gå til den. Et andet sted er det en sommerblomstblanding, der reddede mig, da jeg ikke kunne bestemme mig til,  hvad der skulle ske. Årets første dahlia i blomst er også den sidste, jeg pottede op. Den hedder Nuit d´ete. Da klematisstativet var etable...

Da jeg tog billedet herover af Hot Chocolate med Ghislaine de Feligonde i baggrunden, kom jeg til at tænke på, at det før i tiden ikke var almindeligt at placere roser rundt omkring i bede sammen med andre planter. Traditionen var sirlige rosenbede med omhyggeligt klippede roser og fint revet jord, eventuelt omkranset af lavendel eller buksbom. Den slags bede ser man sjældent i dag, vil jeg mene, og heldigvis, for roser er så meget mere end det. Om man så kan leve med deres torne og eventuelle svampeproblemer, er en helt anden sag. Nogle forskellige stauder: Echinacea white swan såede jeg i 2024 og priklede ud i en stor krukke om efteråret. De var klar til at blive plantet ud, da vi var flyttet. Patrinia/guldbaldrian epimedium pink champagne med en genblomstring Sanguisorba tenuifolia alba sammen med kæmpeærenpris/veronicastrum fascination Nogle af de sidste stauder, jeg har hentet hjem, er tre forskellige slags astrantia/ stjerneskærm. De blev klippet helt ned for at få en chance for ...

Nu er det ved at være en uge, siden det regnede, og næsten hver aften går jeg en runde med vandslangen for at holde liv i alt det, jeg har plantet. Når jeg så går en morgenrunde dagen efter, glæder jeg mig over at se, at jorden stadig er våd der, hvor jeg har vandet, men det glæder mig også at se, at græsplænen er våd af morgendug. Det forekommer mig, at duggen normalt først dannes i august, men måske tager jeg fejl. I hvert fald må der her i Vestjylland være så stor forskel på dag- og nattemperaturer her  i første halvdel af juli, at det sker allerede nu. For sjovs skyld tjekkede jeg, på DMIs vejrarkiv, hvordan luftfugtigheden er i dag i Skive, og den ligger på 96,6%. Så skal temperaturen sikkert ikke dale ret meget, før der dannes dug. Sommerfugleblandingen, jeg såede, er begyndt at blomstre, og domineres af kornblomst, honningurt og brudeslør. Det er ikke det vildeste, jeg nogensinde har set, men dog bedre end bar jord med ukrudt, der skal fjernes.  Det var margueritterne p...

  - hygger jeg mig med at lave endnu et indlæg. I fredags var jeg en tur med traileren i den gamle have. Selvom jeg havde bestemt, at jeg ikke ville tage billeder, kunne jeg ikke stå for cornus kousa Satomi i al sin magt og vælde. Jeg købte den efter at have set en lignende blomsterkornel i en åben have på Mors for mange år siden efterhånden. Det er tilbage til tiden, før internettet kunne hjælpe en med den slags lidt specielle ønsker. Når den er afblomstret, udvikler den sine specielle, jordbærlignende frugter. Nogle af de planter, jeg tog med hjem var tre forskellige helleborus. De ser ikke ud af meget endnu,  men med tiden kommer de til at dække jorden langs med flisstien ligesom blåbærbuskene, og jeg må tilstå, at jeg er blevet ret så obs på valg af planter, der forenkler havearbejdet.  Ungkarleblomsten bliver jeg nødt til at gøre noget ved. Ellers vil de to lange stængler snart knække. Når jeg tager stiklingerne, skal det ske oven for det sted, hvor stilken runder, f...

Selvom temperaturen er dalet mærkbart, kan solen stadigvæk være skarp, så det er begrænset, hvor meget jeg opholder mig ude. Her på den første dag i juli fik jeg lyst til at kigge nærmere på fire staudeklematis, som blomstrer i disse dage. Selvom de allesammen tilhører integrifolia gruppen og har mange lighedstræk, er de også tydeligt forskellige. De to blå er Roguuchi til venstre og Fascination til højre og de rosa er Anjonushka yderst og rosea i midten. Hvis man lader dem passe sig selv, vil de slynge sig ud og ind over naboplanterne, hvilket bestemt kan se rigtigt godt ud; men jeg har placeret dem ved nogle små stativer og hjulpet dem opad ved at binde dem løst til stativerne. På den måde forhindrer jeg dels, at deres bede bliver flade som pandekager, og dels gør jeg det mere muligt at nyde den enkelte blomst. I efteråret, da jeg blev virkelig frustreret over den store græsplæne, jeg kiggede ud på, foreslog min datter, at jeg skulle kontakte en fagperson, som jeg kunne sparre med. E...

Temperaturerne lige nu er alt for høje for min smag, og mine øjne lider under den stærke sol, så jeg har mest opholdt mig inden døre. Alligevel har jeg i den uge, der er gået, fået fjernet ukrudtet i yderkanten af haven. Selvom den nok er for stor til mig alene, er det alligevel tankevækkende, hvor hurtigt jeg kan rydde op i den sammenlignet med den gamle have. Der kunne jeg begynde forfra, når jeg efter flere dages arbejde var nået til vejs ende. Her tager det max en halv dag. Det, jeg har mindst lyst til, er at slå græs, så jeg begynder nok snart at google robotplæneklippere. Det er imponerende, så hurtigt planterne gror til omkring cirkelterrassen. Især geranium Rozanne viser, hvad den er god til. Samtidig giver mosebunken Palava noget bevægelse med sine blanke, yndefulde aks. Jeg håber, det står til troende, at Palava ikke sætter frø. I maj sidste år mistede vi min lillesøster, som var særdeles haveglad og plantekyndig. En af hendes yndlingsbeskæftigelser var at stiklingeformere ro...