tråden genoptaget
Det billede, der afsluttede det forrige indlæg, fik mig til at tænke over, om det nu også var nødvendigt at have en handyman til at beskære de to hængebirk. Derfor gik jeg ud bemandet med en ganske almindelig havesaks og fjernede de nederste grene, så der kom luft mellem træerne og planterne neden under. Det havde en god effekt, synes jeg selv, og nu er der et område under det øverste birketræ, hvor jeg indtil nu ingenting har gjort, men som jeg tror kan blive ganske spændende. Jeg er vild med det, når vilde områder ender med at blive yndlingsbede. Jeg har allerede mange gange vist billeder af min blomstereng, men jeg har også sået nogle valmuer i rundingen omkring cirkelterrassen - jeg kunne jo ikke vide, at Roxanne sådan ville gå til den. Et andet sted er det en sommerblomstblanding, der reddede mig, da jeg ikke kunne bestemme mig til, hvad der skulle ske. Årets første dahlia i blomst er også den sidste, jeg pottede op. Den hedder Nuit d´ete. Da klematisstativet var etable...