Et grønt indlæg


Forrige weekend så jeg det seneste afsnit af Gardener's World med Monty Don på YouTube, og det slog mig, hvor utroligt grøn hans have i grunden var. Samtidig oplevede jeg den som ret rodet faktisk, hvis jeg skal være helt ærlig. Når en have er monokrom, er det sikkert specielt vigtigt, at man er obs på at skabe noget struktur, og det gør nogle planter bedre end andre, ligesom måden, man bruger dem på, uden tvivl også har stor betydning. I dagens indlæg har jeg derfor valgt at se nærmere på vores egen have med netop de briller på, for den er nok i bund og grund lige så grøn som Monty Dons, og især nu, hvor efteråret er på vej, roder det virkelig meget rundt omkring.
Det første billede viser et kig ind under hjertetræet, hvor jeg synes  helhedsindtrykket netop ikke er rodet, selvom der ligger visne blade på stien. Aralia cordata Sun King dominerer i forgrunden med sin tydelige form, mens forskellige bunddækkeplanter ligesom giver jordforbindelse. Hjertetræets oprette stammer danner en kontrast til de mere afrundede planter i mellemhøjden,  og et blomsterstativ og raftehegnet, begge med lige linjer, antyder, at der bor mennesker i haven, som har hånd i hanke med, hvordan den skal indrettes.

At tænke i etager tror jeg er med til at skabe struktur og variation. Tidens populære præriebede bliver i mine øjne let ensformige, opbygget som de tit er af planter i den samme højde. Når deres spektakulære blomstring er slut, har de en tendens til at ende som en ensformig flade, sandsynligvis fordi fokus mere har været på blomstringen end på strukturen. Traditionelle staudebede kan desværre også få den samme skavank, er min personlige erfaring. 


Den enkelte plante kan have mere eller mindre struktur, og her vil jeg gerne vise acanthus mollis Hollard's Gold/ bjørnetidsel med de iøjnefaldende, skinnende, gyldentgrønne blade. I mine øjne har den en imponerende, arkitektonisk opbygning lidt ala rabarber, som også kan være utroligt flotte.
Det første forår så det ud til, at vi havde mistet bjørnetidslen i løbet af vinteren, så med noget besvær fik jeg anskaffet en ny. Heldigvis dukkede den gamle plante op igen fra sin vinterdvale, så nu står de på hver sin side af  indgangen til en pikstenssti og bidrager derved med noget struktur til området.

Skovhaven er ikke det område i haven, hvor der sker mest henover sommeren; men når det bliver efterår, begynder den ligesom at blive interessant igen. For mig at se er der mange af planterne, som har karakter og er interessante at kigge nærmere på, så helheden ikke bare bliver en formløs, grøn masse.







Pilebladet solsikke/ helianthus salicifolius, der stammer fra de amerikanske prærier, har et eksotisk udseende med sine høje, hængende stilke. Efter flere forsøg er den endt inde midt i et bed omgivet af andre, kraftigtvoksende planter, som den kan læne sig op ad. Derved slipper vi for at give den noget støtte, hvilket ikke harmonerer ret godt med dens vækst.                            

I det samme bed som solsikken står den brogetbladede etagekornel, og en mere struktureret plante skal man vist lede længe efter.

Kommentarer

  1. Ja grønt er ikke bare grønt. Nuancer og former, lys og skygge har en masse at sige på helheden. På grund af klimaet er haven, bilder jeg mig ind, mere grøn på denne årstid end "normalt". Selvfølgelig med diverse farveklatter af blomster der ikke ved det er efterår.
    Det er nogle rigtig gode billeder-bede du viser. Der er vist en del mere harmoni end der er hos mig. Jeg prøver at finde planter der trives i tør skygge. Og et er hvad der står i bøgerne noget andet er virkelighed, så det er noget af en kunst. Hvis en plante begynder at se flot ud, hosta feks. så er sneglene der som et lyn og gnasker dem ned til pistlinge størrelse. Storkenæb fra Høneballehaven er foreløbigt sikre. Men de kan blive lidt ensformige i længden.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er mange forskellige facetter, der spiller sammen i det grønne. Det er træls at være tvunget til at skulle holde sig til planter, der trives i tør skygge, for det er ikke nødvendigvis de mest spændende planter, der findes der. Men planter, der mistrives, er der slet ingen pynt ved. Bøgerne kan man ikke altid stole på. Vi er nødt til at gøre vore egne erfaringer.

      Slet
  2. Din etasjekornell er så nydelig! Den overlevde ikke her dessverre, men jeg nyter din. Grønt er en farge jeg ikke tenker så mye på, men når en ser seg omkring så er det jo veldig mye som er grønt i hagen og i naturen. Er det vanlige bregner du har, eller er det trebregner?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har jo sommetider heldet med dig, når du udfordrer planter på deres hårdførhed; men etagekornellen ville altså ikke lege med. Det er ganske almindelige kurvebregner.

      Slet
  3. Man fornemmer tydeligt på billederne, at det er en have, der har været i gang i mange år, men også at det er to mennesker, som har forstand på have, der har lavet den. I har virkelig en flot have med planter, der er valgt med meget omhu. Jeg er glad for, jeg har set den irl. jeg har lært meget her på din blog siden jeg startede i 2011. Du kom til senere, men der var meget nyt at lære hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold da op. Det var en flot kompliment! Det med at lære noget på bloggen har absolut gået begge veje. Jeg kunne godt forestille mig, at du har et specielt godt blik for det etablerede netop nu, hvor du selv er i fuld gang med at bygge en ny op.

      Slet
  4. Det giver god mening at tilegne et indlæg til alt det grønne ovenpå dit blomstrende indlæg sidst - og der er virkelig noget at se på i jeres have! Alene det første billede er fint at gå på opdagelse i, og det fremgår jo klart af din tekst, at intet er tilfældigt. Jeg kan godt lide alle jeres overvejelser og ikke mindst resultatet. Sjovt også at den fine parasol lige titter frem i baggrunden. Det er et skønt billede!
    At planter har struktur er jo soleklart, men de skal også sættes sammen med noget der giver dem spillerum. De to bjørnetidsler med den fine pikstensgang er en flot detalje ligesom den pilebladede solsikke, der har fundet sit sted gennem flere forsøg. Træerne i haven er måske det allervigtigste struktur-element, og der er I jo begavet med mange gode gamle træer. De giver både den lodrette og vandrette dimension med deres stammer og udbredte kroner, og det er netop hvad jeg går og venter på her hvor træerne kun er 5 år gamle:-)
    Jeg nyder dine billeder af de forskellige miljøer med mange grønne nuancer og kontraster i løvet sammen med gode belægninger. I virkeligheden er blomster ikke så vigtige, når man har sådan en sans for de grønne rum...

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  5. Tak for din kommentar, Ulla. Du har altid et skarpt blik for detaljerne i mine billeder. F.eks. regnede vi ikke med, at der var nogen, som ville lægge mærke til parasollen. Det var en helt anderledes oplevelse at tage billeder til det grønne indlæg i forhold til det forrige med fokus på blomster. Faktisk var det helt rart at slippe væk fra det, jeg kunne fristes til at kalde blomsternes tyranni. Træerne er afsindigt vigtige, og gamle træer har en helt speciel karakter, men det giver nu også rigtigt gode oplevelser at følge udviklingen af unge træer.

    SvarSlet
  6. Hej Marie!
    Det ser riktigt fint ut i er trädgård, det är trevligt att ni delar samma intresse, och har verkligen lyckats skapa en fin trivsam miljö. Jag gillar verkligen hur det gröna i olika färgnyanser och former ger en levande intressant trädgård. Etagekornellen har jag inte sett någon annanstans. En spännande växt.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. Tak for din positive kommentar. Du har helt ret i, haven som hobby er langt sjovere, når man er to, som deles om den. Etagekornellen havde Marit ikke held med, så den trives formentlig heller ikke på dine breddegrader.

      Slet
  7. Meget smuk have I har fået skabt. Én af mine første aha-oplevelser i haven var, at det var muligt at lave et grønt bed med masser af variation. Frodig og rolig, men med masser af interesse. Dine billeder er smukke illustrationer af netop det. Jeg glæder mig til at mine træer bliver lidt større - store træer giver en fantastisk struktur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Sydney. Du har ret i, at der generelt er en stemning af ro i havemiljøer, hvor den grønne farve dominerer, uden at de behøver at være kedelige. Ja, træer giver noget særligt til havmiljøet.

      Slet
  8. Det er et meget spændende og lærerigt indlæg. Der er vist ikke meget i jeres have, der er tilfældigt. Jeg beundrer især billedet med søjletaksen(?) og den klippede hæk. Foruden de lodrette og vandrette linjer, er også kontrasten mellem de stramme former og de mere "bølgende" former med til at skabe en spændende beplantning.
    Jeg så flere præriebede sidste sommer på vores haverejse til Holland. Bedene havde det til fælles, at der foruden stauder var brugt mange græsser, og lige netop græsserne gjorde, at bedene ikke kom til at virke ensformige. Men jeg synes, at det ofte er de samme 8-10 stauder, der går igen i bedene, og jeg kan ikke forstå, at man ikke kan finde et større sortiment af stauder, der egner sig til et præriebed.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Elna. Når man beskriver haven i tilbageblik, kan det let komme til at lyde, som om alt er omhyggeligt planlagt, og sandheden er jo, at det kun er delvist rigtigt. Tilfældighederne får lov til at råde, hvis vi godt kan lde resultatet.
      Søjletaksen er jeg imponeret af; for den blev omplantet fra et gravsted, der skulle nedlægges, kort før tørken satte ind, og det kan man overhovedet ikke se på den.
      Fuldstændig enig: græsserne gør en verden af forskel, når de bliver brugt i præriebedene, som ganske rigtigt opererer med de samme stauder, som kun trives på let, sandet jord. Med andre ord er de helt udelukket hos os.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Forventning og utålmodighed

En våd og kold rundtur.

Aprilblomstring