Mellemtiden


Et par gange i den forløbne uge har jeg set dagene mellem jul og nytår blive beskrevet som en mellemtid, og det har slået mig, hvor utroligt godt udtrykket passer på netop denne  periode,  hvor man er helt nede i tempo oven på juleræset og bare venter på, at nytårsaften skal eksplodere. 


Da jeg gik min runde i dag, slog det mig, at haven i grunden godt kan siges at  befinde sig i sådan en mellemtid, hvor alt tilsyneladende er gået i stå.  Det er ikke selvfølgeligt helt rigtigt,  at alt er gået i stå. F.eks stikker forårsløgenes blade op over jorden flere steder; men det føles sådan, og der skal betydeligt mere lys til, før udviklingen holder op med at bevæge sig i slowmotion. 



Da jeg kiggede efter blomsterknopper på cornus mas, forstyrrede jeg dette forhutlede insekt. Det hedder grøn bredtæge og skifter farve med årstiderne, har jeg læst mig til, er grønt, når bladene er grønne, og brunt efterår og vinter.



Sort slangeskæg ser måske nok sart og eksotisk ud, men er i virkeligheden ganske robust og velegnet som bunddække.  Bladene er stadigvæk helt friske, og de skinnende, blåsorte bær er en ekstra bonus.



Parasoltræet er et af vores flotteste træer, og dets unge kogler er særdeles dekorative. Der er desværre ikke ret mange af dem.

Heideperle er fra 2012. Den er kun vokset i bredden, mens højden ikke har forandret sig.

Dekorative stauder er et sjældent syn om vinteren, men vortemælk er en undtagelse. Lundvortemælk ( eu. amygdaloides 'Robbiae') er et fund til et område som vores skovhave, hvor den er et frisk og grønt bunddække nærmest hele året.

Middelhavsvortemælk (eu. wulfenii) er mere iøjnefaldende. Den tåler ikke hård frost, men fordi den er så skulpturel, tager jeg alligevel chancen med den.

Det blev mit nytårsindlæg, og for dog at slutte med et billede af noget farverigt ender jeg i skovhaven med orangegrenet kornel/cornus midwinter fire i centrum. Bare solen dog ville bryde igennem og få de trætte farver til at gløde, suk.

Kommentarer

  1. Ja, det er et godt dansk uttrykk. Det er spennende å se alle dine helleborusknopper alt nå. Slangeskjegg/ormeskjegg trives her også, og det er jeg så glad for De er dekorative hele året.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke knopperne springer ud i januar, det mener, jeg de tidligste plejer at gøre. Slangeskæg er også fin som fyld i krukker, har jeg fundet ud af.

      Slet
  2. Så flotte planter i hagen nå! Både eviggrønne og andre. Vi kaller denne mellomtiden romjulen. En tid for juleselskaper, mye god mat, kaker og avslapning.
    /Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor sjovt, at I har et specielt navn for denne periode. Før i tiden blev den kaldt halv helligdage på landet I Danmark. Den ene halvdel af dagen blev brugt på at passe dyrene, og den anden til at leve, som man gør i jeres romjul.

      Slet
  3. Fine helleborus knopper. Jeg har været rundt og kokke på mine og ohh skræk, der er flere der er ædt af mus eller mosegrise. Altså blomsterknopperne. Kræene er ude efter støvfanget i knopperne. Men jeg håber de får ondt i maven, helleborus burde jo være giftige, men det er måske kun bladene. Ædedolkene nøjes åbenbart ikke med krokus og tulipaner. Dem har de vist ædt alle sammen.
    Slange skæg er god til at give lidt anderledes farve på denne årstid. Men jeg har bedst held med den i krukkerne. I bedene er den lidt pisten.
    Godt nytår hvis vi ikke høres ved ellers.
    hilsner Gunvor




    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, det er så ærgerligt, når helleborusknopperne bliver angrebet, hvad enten det er af dyr eller skiftende frost og tø. Det er vist hele planten, der er giftig, så måske har de slemme dyr fået mavekneb. Mit største problem med slangeskæg er egentlig, at den breder sig lovlig meget i forhold til sine naboer, men det er heldigvis ikke et problem at hive nogle småtuer op.

      Slet
  4. Ja vi trænger til solskin i den grad, men vi må lade os nøje. Du finder stadig fine planter derude. Jeg har kun en lille parasolgran endnu uden kogler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi, ja, men nytårsaften ser desværre ud til at blive våd.

      Slet
  5. Fine billeder af det lidt der sker her i 'mellemtiden' - eller som de siger på norsk: romjulen.
    Alligevel utroligt du kan finde så meget grønt og blomstrende i denne tid Marie. Det hele står egentlig bare på spring og venter på det nye år. Vortemælk er gode vinterplanter, hvis man vil have det grønne bunddække. Her har jeg også den rødbladede som giver lidt drama i bedene, og egentlig er allerbedst uden blomster. Insekter er utroligt udspekulerede og har en evne til at blende ind, men tænk du fik øje på den!
    Godt vi har denne mellemtid til at puste ud i inden det går løs igen!
    Et rigtig godt nytår til dig og din have!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt nytår, Ulla. Insektet opdagede jeg kun, fordi jeg berørte det, jeg troede måske var et blad, der var ved at springe ud, og det virkede jo usandsynligt. Den rødbladede vortemælk er rigtig flot men jeg har dræbt den to gange ved at klippe de visne skud af om foråret. Jeg har på fornemmelsen, at den er blødt ihjel, frygtelig skæbne!

      Slet
  6. Hej Marie!
    Dagarna mellan Jul och Nyår, kallas för mellandagarna hos oss. Det är dagar som man väntar på att något nytt skall ske, man tar det lite lugnt efter Julförberedelser, tar ledigt från arbetet om man kan. Din trädgård har mycket fint att titta på. Här händer inte så mycket, hur jag än försöker leta efter något, så får jag vänta ett tag till.
    Önskar dig ett Gott Nytt År!
    Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er interessant, at vi her i Norden tydeligvis har den samme kultur i forbindelse med jul og nytår. Derimod træder klimaforskellene tydeligt frem på denne årstid.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer