1 års jubilæum
I torsdags kl. 13,15 var det præcis et år siden, at jeg faldt på min gåtur og brækkede begge arme. Venstre snørebånd greb simpelthen fat i snørebåndskrogen på højre støvle, og det sendte mig pladask ned på venstre skulder. Ansigtet fik også et mindre skrub, og fordi jeg værgede for mig med højre hånd, brækkede jeg også det håndled.
Foråret 2024 glemmer ingen af os. Jeg har aldrig før siddet så stille i den samme stol i flere uger i træk, og Søren hjalp mig med alt alle døgnets 24 timer. Da jeg så begyndte at kunne bevæge mig rundt, havde højre fod udviklet sig til en dropfod, og det gjorde mig selvfølgelig bange for at falde igen. Med tiden fortog den sig heldigvis, og i dag går jeg ture ligesom før uheldet og er ekstra omhyggelig med at få snørebåndene gemt væk i støvlerne inden afgang.
Med uheldet i mente nyder vi de tydelige forårstegn ekstra meget i år. Vi blev lige mindet om, at et godt helbred og fuld førlighed på ingen måde er en selvfølge, noget, vi nok er tilbøjelige til at glemme i hverdagen.
Huff, det er jo ikke et hyggelig jubileum, Marie! Men veldig bra at det gikk godt til slutt.
SvarSletDine helleborus er alltid like fine. Nei, riktig vinter som jeg har får dere vel ikke mer. Jeg skulle gjerne ha byttet med deg et par måneder 😄
Nej, det er ikke den slags jubilæer, man samler på. Vores haver er vidt forskellige om vinteren; men det udlignes forbløffende hurtigt i løbet af foråret.
SletNei, det forstår jeg godt at du ikke gjør Ja, det er sant, og det er fordi jeg bor litt inneklemt mellom to åser/fjell. Fjellene gjør at det blir noe varmere her enn hos deg.
SletJeg var ikke klar over, at du bor mellem hele to fjelde. Det ene fjeld har du vist billeder af på bloggen.
SletHvilken skøn samling af påskeklokker! De er da langt fremme i det kolde vejr, men de ser ud til at trives. De smukke billeder får dit årsjubilæum til at glide lidt nemmere ned, men gud bevares for et fald! Godt du har Søren i sådan en situation, for jeg ved virkelig ikke hvordan man skulle klare sig uden arme. Man sætter nok lidt mere pris på førligheden ovenpå sådan et skrub - og jeg husker det jo godt, men synes på en måde det lå længere tilbage i tiden. Nå nej, det var nok dengang med foden...
SvarSletUanset håber jeg ikke du nogensinde skal opleve den slags igen!
Hilsner fra Ulla
To gange med brud på tre år og den ene gang oven i købet to brud på samme tid er noget, der nødigt skal gentages. Jeg synes også, jeg er forsigtig uden at blive passiv.
Sletuha ikke et jubilæum man har lyst til at fejre. Men heldigvis er du ovenpå igen. Forhåbentlig uden mèn.
SvarSletDe er så dejlige dine påskeklokker og så langt fremme allerede. Jeg er begyndt at klippe de gamle blade af mine nu. Og jeg kan se jeg ikke har været så omhyggelig med af fjerne frøanlæg de sidste par år. Der er rigtig mange frølinger.
hilsner Gunvor
Der er næsten ingen men. Dog er der grænser for, hvor højt venstre hånd kan komme op, når jeg lægger den om bag ryggen; men det er er også yderst sjældent, man har behov for at kunne gøre det. Ja, der kommer enormt mange frølinger, og dem er jeg heller ikke begejstret for.
SletDet var ikke rart, du ved, hvordan jeg har det nu. Det er ikke sjovt at sidde stille og ikke kunne noget som helst, men heldigvis for vores mænd, de gør hvad de kan for os. det må vi være taknemmelige for. Dine fine påskeklokker, godt du tager billeder - trods kulden - for koldt er det godt nok.
SvarSletDet ved jeg, ja. Søren var virkelig på arbejde døgnet rundt. Hvis jeg vågnede om natten og trængte til at klø mig på næsen eller at vende mig i sengen, var jeg nødt til at vække ham, så han kunne hjælpe mig. Det var rædselsfuldt. Det var koldt for fingrene at tage billeder i dag. Det vil jeg ikke lægge skjul på.
SletLige et spørgsmål mere, hvordan kom du op, var der nogle, der fandt dig. Du kunne vel ikke få fat i mobilen?
SletDet må have været en ganske forfærdelig tid, og man kan vel ikke lade være at spekulere på, om man kommer fra det uden men. På den baggrund forstår jeg godt din glæde over det spirende forår. Jeg har siddet og beundret de smukke påskeklokker. Det er så sjovt at se, hvor forskellige de er og lægge mærke til alle detaljerne i blomsterne.
SvarSletHilsen Elna
Det var i grunden en forfærdelig tid. Jeg var flittig med genoptræningen og fik masser af ros af fysioterapeuten, men nu orker jeg ikke mere træning, selvom venstre arm måske godt kan forbedres lidt endnu. Noget, jeg altid kigger efter i påskeklokkerne, er, hvordan prikkerne er fordelt fra at være ganske få til næsten at fylde hele blomsten.
SletJeg træner stadig for min langsomhed, en nødvendig ting for mig. Operationen har gjort mig endnu langsommere.
SletOperationen har nok tappet dig for energi, og så bliver det vel desværre op ad bakke at komme i omdrejninger igen.
SletJa der er ikke meget energi. Jeg har stillet et spørgsmål højere oppe. Jeg er så nysgerrig :)
SletSelvom det gjorde forfærdeligt ondt, kunne jeg lige netop fiske mobilen op af lommen. Jeg vidste, Søren sov middagssøvn uden mobilen i nærheden, så jeg ringede til vores datter, som heldigvis var hjemme med børnebørnene den weekend. Men hun var ude at gå tur med kaninen også uden sin mobil. Den lå i stuen ved siden af Eva, og da hun så, det var mig, der havde ringet, tænkte hun, at det var mærkeligt, og at hun hellere måtte tage den. Da hun så fortalte sin mor, at jeg var faldet og ikke selv kunne komme på benene, gik det stærkt. Jeg tør ikke tænke på, hvordan det var gået, hvis Annemette ikke havde været der til at tage affære. Det var en dramatisk dag.
SletHej Marie!
SvarSletOm man är mycket aktiv som jag tänker att du är, så kan det inte ha varit lätt att inte kunna göra något själv. Skönt att ha någon till hjälp men skönt att det nu är över.
Dina Julrosor är riktigt fina. Här har vi -6 grader och sol.
Hälsningar Marika
Det var bestemt en uvant fornemmelse ikke at kunne noget som helst selv, og min energi forsvandt fuldstændig, bl.a. fordi jeg sov elendigt. Jeg er dybt taknemlig for, at jeg nu føler mig helt frisk igen. Jeg ville bare ønske, vi også fik besøg af solen, så den kunne lokke os udenfor igen.
SletUha et forfærdeligt jubilæum. Tænk at det kan gå helt helt galt ved "bare" at snuble. Jeg kan godt forstå at du glæder dig over et forår med fuld bevægelighed. Ja koldt er det udenfor, men det luner at se alle de fine påskeklokker du har.
SvarSlet