hortofilia

 Uden egentligt at have bestemt det, har jeg fået for vane at udgive et indlæg om søndagen; men i morgen skal vi til konfirmation, og på søndag får vi gæster, så indlægget er rykket frem til i dag. Jeg starter med surbundsplanter. Plettet gøgeurt/dactylorhiza maculata står i nærheden af rhododendron  campylogynum black med de sjove klokkeformede blomster. Det er også heromkring de blå valmuesøstre holder til, nenlig i et bed i skyggen på nordsiden af stuehuset, som ikke tørrer ud. Det er morsomt at se, hvordan blomsten grangiveligt ligner krøllet silke, når den lige er sprunget ud, hvorefter stoffet glatter sig mere ud. Rhododendron yakushimanum koichiro wada har vi både som krukkeplante og udplantet i et bed. Jeg foretrækker 100% blomsterne i krukkeplanten frem for de fuldt udsprungne, hvide blomster i bedplanten. Desværre kan jeg ikke abstrahere fra, hvor omstændeligt det er at fjerne de visne blomster og frøstande, når de er afblomstrede. Hvis vi skal have flere rhododendro...

Bortset fra overskriften lader jeg vejret passe sig selv i dette indlæg og starter med billeder af blomstrende træpæoner. Paeonia ostii Yachiyo tsubaki Et surbundsbed i forskellige rosa nuancer og i forskellig grad af udspring. Trillium har vi meget fornøjelse af om foråret. I år har jeg bare ikke  mønstret den energi, det kræver, at tage nogle anstændige billeder af de forskellige.  Mange af dem bøjer jo  blomsterne ned mod jorden. Frueskoen Gisela har efterhånden udviklet sig til en pænt stor gruppe. I ranunkelfamilien er der en del kønne varianter. De har det med at så sig selv for så pludseligt at forsvinde. Denne her er fra sidste år og har tilnavnet aconitifolius. To kæmper: parasolblad/astilboides tabularis og hosta Empress Wu. Storkenæb og bjerghulsvøb/ chaerophyllum hirsutum var roseum lyser godt op i solen. Sensommerbedet med tamarisk i forgrunden og nede ved jorden majrose/rosa pedulina pyrenaicum.  Kanelbusken sinocalycanthus x Hartlage Wine er utrol...

I den seneste tid har vi haft travlt på den private front, og ret mange billeder og ret meget havenydning er det derfor ikke blevet til. I morgen kommer der gæster, og i den anledning plukkede jeg i dag to små buketter af forskellige liljekonvaller. Min erfaring er nemlig, at de holder utroligt lang tid. Ellers er det træpæonerne, der fanger mit blik, især to flotte rockii blomster. De ligner hinanden meget , men er alligevel ikke helt ens. Delavayi overser jeg næsten hvert eneste forår. Dels er blomsterne meget mørke, og dels vender de nedad. Også staudepæonen emodi blomstrer. Den er så køn i al sin enkelhed. Madame le Coultre Fritillaria camschatcensis Yndlingsstauden amsonia blue ice med de lækre blå blomster og de lækre mørke stilke Aftensolen satte næsten ild til euphorbia griffithii. Vores ældste rhododendron, den gode, gamle catawbiense, har omsider, efter mange års beskæring, udviklet sig til et træ.  Yndlingstræet cornus controversa variegata

Sydney lovpriser det nye løv i sit seneste indlæg. Det vil jeg gerne slutte mig til, og et af de flotteste træer lige nu, når det handler om det nye løv, er maackia amurensis. Egentlig skulle jeg have taget billedet for nogle dage siden, inden bladene helt havde foldet sig ud, for da var sølvfarven endnu mere udpræget På bileedet herover er det pilebladet pære og rødbladet hassel i forgrunden, hvis løv er lækkert og delikat; men det er egentlig den diskrete busk i baggrunden, der fik mig til at tage billedet. Det er nemlig klokkebusken med de gule blomster, weigela middendorffiana. Det sidste eksempel på nyt, lækkert løv er en gul dværghosta med en ganske tynd, grøn kant.  Om den grønne kant forsvinder efterhånden, må jeg tilstå, at jeg ikke kan huske. Hosta Cracker Crumbs I andres haver er det ved at være tulipantid, har jeg på fornemmelsen. Det bliver det ikke her på grund af vores tunge lerjord; men jeg investerede da i enkelte poser med løg sidst på sæsonen, da Lidl solgte...