hortofilia

 Kære medbloggere og andre, som måtte kigge indenfor her på bloggen. Jeg vil gerne sende jer en kort, forsinket  julehilsen. Julen 2025 har nødvendigvis været meget anderledes for mig og min familie sammenlignet med den jul, vi normalt har fejret. Alligevel er vi enige om, at den har været en god oplevelse at være fælles om.  En af de mere håndgribelige forandringer var, at juletræet i år blev til en lille omorikagran på rod med ledlys i stedet for levende lys. Nu står den ude på terrassen og venter på, at jeg får den plantet over i en krukke, hvor den kan stå og samle kræfter til næste jul. En dag senere: træet skulle kun vente en enkelt dag på at blive omplantet. Rhododendron sinogrande overvintrer nemlig i det nye haveskur og skulle flyttes over i en letvægtskrukke med hjul, så den ville kunne flyttes rundt med inde i skuret alt efter, hvor jeg har behov for plads.  Dens megatunge krukke fik jeg så bakset (læs trillet) om på terrassen, hvor grantræet kan blive stå...

  Det er min plan at blive mere aktiv som blogger, men årstiden i kombination med en nyanlagt have er ikke ligefrem de bedste forudsætninger for øget aktivitet. Selvom der er masser af stier her i området, henlagde jeg i dag min gåtur til byens stibro for cyklister og gående. Den ligger henover deltaet, hvor Karup Å munder ud i Limfjorden, og turistbrochurerne hævder, at den med sine 300 meter er landets længste.  Det er et hyggeligt sted at gå ture, og som billederne viser, klarede vejret mere og mere op, mens jeg gik, og til sidst var der både solskin og blå himmel.  På sådan en gåtur kommer man forbi et område med små fiskerhuse fordelt på 8 stræder med navne som Rejestræde og Flynderstræde. Der er ikke meget liv i husene på denne tid af året, men det kommer der. Tættere på vandet ligger Jollehavnen. Der var også temmelig stille og fredeligt. Der sad dog fire mænd i en døråbning og hyggesnakkede over en øl. De længtes garanteret som alle os andre efter,  at vejret...