Havebrok
I flere år har jeg fulgt med på en engelsk haveblog, der hedder The Garden Rant hvilket løst oversat betyder havebrok. Danske og skandinaviske haveblogs er utroligt venlige fora. Det eneste, der bliver omtalt negativt, er stort set vejret🙂 Personligt kan jeg godt somme tider tage mig selv i bevidst at undlade at omtale en plante eller en havestil negativt, sandsynligvis af frygt for at støde mine læsere. Men i dag springer jeg ud som en vaskeægte brokkerøv.
https://gardenrant.com/2026/02/in-defense-of-the-gardeners-voice.html
Dette utroligt lange indlæg på The Garden Rant handler om, at forfatteren oplever, at tidens havekultur er mere præget af love og regler end længe set, hvilket hun kæder sammen med den grønne og økologiske bølge, der nu også har gjort sit indtog i haveverdenen. Hvis man har en have, er man forpligtet til at indrette den, så man bidrager til at redde verden i almindelighed og plante- og dyreliv i særdeleshed fra den truende klimakatastrofe. Det æstetiske må vige pladsen til fordel for det økologiske.
I min situation med en have, der skal anlægges, er det nærliggende at søge inspiration i havebøger og hjemmesider, og det er på baggrund af det, at jeg tilslutter mig bloggerens kritik. Vild med vilje, præriebede og blomsterenge dominerer, og alle de flotte bede, der vises som eksempler, er flade som pandekager. Det er da ellers børnelærdom, at man for at skabe variation skal plante, så der er noget i højden, i bunden og midt imellem.
I tilgift er det sådan, at hvis man vil have succes med en blomstereng, og det gælder i et vist omfang også præriebede, vil mange være nødt til at skrælle det øverste jordlag af, køre det væk og erstatte det med en omgang grus og sand. Økologisk havekultur??? Ikke rigtigt.
Noget i højden at kigge op imod gør nu godt.
Den mest inspirerende bog, jeg har haft fingre i i denne sammenhæng, har titlen Japanske haver i Danmark. Selvom jeg ikke har tænkt mig at fylde haven med store sten og stenlanterner, indrette en sandhave eller bygge et vandfald her i min lille have i Skive, er bogen fyldt med tips til, hvordan man med fordel sammensætter planter og skaber et roligt og meditativt miljø snarere end et farveorgie. Stauder og græsser bruges naturligvis, men i samspil med andre planter, herunder også stedsegrønne træer og buske. Med andre ord er æstetikken stadigvæk i højsædet, og det er den tilgang, der passer mig bedst.
Med lidt god vilje synes jeg godt, jeg her kan fornemme en japansk-agtig stemning af ro og harmoni.
Når jeg går ud i min have, ønsker jeg ikke at tænke: Hvor er jeg dog et godt menneske, men: Hvor er her dog rart at være. Hvor er jeg dog heldig. Og jeg nægter at have dårlig samvittighed.
Jeg er helt enig i det du skriver. Vi er veldig heldige som har en hage vi kan utforme som vi vil, og de fleste som er over gjennomsnittet interessert i hagen sin tar hensyn til både fugler og insekter. Japanske hager er så fine, og det er en egen ro i de synes jeg også. Den engelske hagebloggen du henviser til har jeg aldri besøkt, men der skal jeg kikke inn.
SvarSletJa, vi i Skandinavia klager mest over været, og det er det en spesiell grunn til tenker jeg. Hagesesongen er betydelig kortere her enn lengre ned i Europa.
Så da betyr fint vær mye mer for oss enn hvis en har en tidlig vår og en lang sommer. Det blir spennende å se hvordan du utformer hagen din!
Det forstår jeg godt, hvorfor følge trenden, jeg gør det ikke, det bliver aldeles uspændende. Nej vi vil selv bestemme i vores haver. Her i byen har vi flere "vilde haver" det har ikke noget med vilde haver at gøre, det er ren dovenskab. Det er meget mere spændende at vælge planter, som man selv godt kan lide. Det er jeg sikker på, at du også vil gøre. Jeg glæder mig i øvrigt over, at du har billeder med fra jeres dejlige have. Der var rart at være, det bliver der også i din nye mindre have.
SvarSlet