seniorbed og træer

Seniorbedet vælter rundt i år, hvor vi både har fået masser af sol og masser af regn.Heldigvis kan vi begge to godt lide det uregerlige udtryk, så det er begrænset, hvor meget jeg forsøger at holde det i ave. Det betyder, at kun en enkelt af stierne er farbar for tiden.










Læhegnene langs med asfaltvejen gløder i disse dage. I det hele taget er der masser af læhegn i landskabet, så det er ikke lige heromkring, der mangler træer.


Selv har vi plantet mange træer her  på matriklen - cirka  2000 er et realistisk bud - dels som fornyelse af læhegnet og dels som nyt hegn mod syd, og det har vi på ingen måde fortrudt. Sådan set var Søren på forkant med udviklingen, da vi flyttede ind, idet han tilplantede to vådområder med træer, i stedet for at afdræne dem. Det har fugle og råvildt haft stor fornøjelse af. I år er der flyttet en spændende og usædvanlig rovfugl ind, som vi ikke har kunnet identificere, måske en rød glente eller en rørhøg.
Dertil kommer de træer, som vi har plantet solitært inde i selve haven. De batter ikke meget i træregnskabet, men er en kilde til stor haveglæde. Et af dem er stewartia, som i år har helt usædvanligt mange frøstande.



Træer kræver tit pasning, og sommetider må de lade livet, når de bliver for mægtige, eller hvis omgivelserne forandrer sig. Omme ved vejen i gruset foran en avlsbygning har vi fjernet en gruppe fyrrebuske, som var blevet grimme og forvoksede, og erstattet dem med et enkelt fyrretræ (pinus strobus Louie). Det medførte, at en selvsået guldregn måtte kappes ned. Hvad der videre skal ske med området, vil vi fundere over henover vinteren. Guldregnstammen beder i hvert fald om at få selskab af en slyngplante.

Kommentarer

  1. Mit pavillionbed er lidt ligesom jeres seniorbed, det er utroligt så højt det hele bliver. Med hensyn til plantning af træer er I langt foran med alle træerne i læhegn. Der er rigtig mange træer med flotte røde bær nu rundt omkring, jeg synes, det er mere end det plejer at være. Stewartiaen har ikke helt fået de gyldne farver endnu, kan jeg se, men flot er den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de store græsser kræver godt med plads, men så er de også flotte. Jeg kan i hvert fald ikke huske, at læbælterne nogensinde før har stået så flot, som de gør i år.

      Slet
  2. Hej Marie

    Super flotte bede du viser - sikken en frodighed!
    Godt at vådområderne har fået lov at udvikle sig mere naturligt. Rundt oml´kring ser man forsøg på reetablering - men det er ikke altid nemt...

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må man sige, ja. Det ene vådområde er en mergelgrav, som der var mange af på landet før i tiden. I dag er de fleste af dem desværre forsvundet.

      Slet
  3. Dere har et flott seniorbed! Hva heter de gule/rosa blomstene i midten blant alle stråene? Er det en Rudbeckia? Den var veldig fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rudbeckia missouriensis, en fin og lav staude med en meget lang blomstring, selvom jeg ikke får fjernet visne blomster.

      Slet
  4. Som det dog blomstrer hos dig. Hvorfor hedder det mon seniorbedet?
    De røde farver i hegnet er fantastiske. Og så mod den blå himmel... wow
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kalder det lige så tit for sensommerbedet. Seniorbed refererer til, at vi var pensionister, da vi lavede det, og at der midt i det hele er en bænk, som vi to seniorer ynder at sidde på og nyde en øl, når dagen går på hæld. Endelig var tanken, at bedet ikke skulle være ret arbejdskrævende, og det er det i grunden heller ikke.

      Slet
  5. Hei Marie.
    Herlighet som det blomstrer hos deg. Seniorbedet er flott. Har så sans for gress. Sjelden at jeg får blomster på de her.
    Så flott med de røde farger i hegnet.
    Ha det godt.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren. Det er rigtig blevet højsæson for de store græsser.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Gillar dina rabatter, ser fint ut med stora gräs som vajar. Vackert med de röda växterna som vindskydd. Höstsilveraxet lyser i rabatten, så fin. Mina vill inte blomma, men bladverket är också fint.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis kan vi finde meget smukt om efteråret, selvom blomstringen begynder at gå ned ad bakke.

      Slet
  7. Seniorbedet er flot og frodigt - godt at I kan lide at det vælter lidt, det bliver ofte så kikset når man efterfølgende opbinder planter der har været væltet.
    Læhegnet er supersmukt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig. Rigtig tit er opbinding en uelegant løsning. Så hellere lidt kaotiske tilstande.

      Slet
  8. Fantastisk smukt læhegn.

    Ja Jylland har fået rigtig meget vand de sidste par måneder - er en smule misundelig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har vi, ja. Regnvejr i en uendelighed bliver triviel til sidst, men tørke er da meget værre.

      Slet
  9. Læhegnene er fantastisk flotte. Hvilke træer er det?
    Seniorbedet ser lige tilpas vildt ud efter min smag. Græsserne er flotte, og de har en fin størrelse nu.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Læhegnet består af rønnebær. De er reminiscenser fra det nu nedlagte Salling Planteskole. Jeg er enig i, at græsserne er lige tilpas stor. Det betyder så, at de skal halveres sidst på vinteren, og det kan godt være hårdt arbejde.

      Slet
    2. Det er da helt utroligt, at rønnetræerne kan blive så røde, de må bugne af bær.
      Man læser ofte, at græsser er nemme. Men jeg synes, at mange af dem hurtigt bliver store, og det er ikke just et “seniorarbejde” at dele dem.

      Hilsen Elna

      Slet
    3. De bugner helt vildt! Forårsarbejdet med seniorbedet er en hård omgang, som dog kan ordnes på en eftermiddag, men derefter er der ikke meget arbejde med det.

      Slet
  10. Imponert over lehegnene , 2000 trær er jo ganske mange! Godt at Søren var litt forut for sin tid. Flott at de har flere funksjoner:-)
    Seniorbedet er bare flott, det kan godt velte litt utover.
    Har fått frøkapsler på vår stewartia i år også, for første gang.
    Ha en fin helg/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var hyggeligt at høre fra dig, Eirik. Frøkapslerne på srewartia er vældigt dekorative, men modner desværre ikke på vores nordlige breddegrader.

      Slet
  11. Vilka färger i trädens blad! Sanslöst vackert :) Ja att börja med träd och buskar som tak och väggar är klokt - det har man igen sen. Låter spännande med en ny plantering och klart att gullregnet behöver ett sällskap.

    D. sieboldii - dubbelkollade och jag planterade den våren 2018 så den har stått ute 1 vinter. Bädden har plast i botten mot rötter och för att det är väldigt torrt där. Uppepå det ett lager sand 10-20 cm och över det en rhododendronjord som är en blandning av torv och grus. Där har den stått över vintern. Den står längst ner och jag var orolig att det skulle bli för blött för den...

    Jag köpte också en Arachnioides förra sommaren och den planterade jag i samma bädd - den trivdes och växte sakta till. Men så gjorde jag dumheten att ta upp och kruka in den över vintern för sval förvaring. Den ska vara en bit över gränsen hos mig. Den växte baklänges i våras så nu har jag planterat ut den igen och i år blir den kvar ute :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din beskrivelse af, hvordan du har plantet dryopteris sieboldii. I år har jeg plantet blechnum chilense ude og agter at lade den blive ude vinteren over beskyttet af et pat grangrene, og måske skulle jeg gøre det samme med dryopteris sieboldii. Desværre går de begge for ikke at være helt hårdføre her i landet. Arachnoides klarede sidste vinter fint her i haven. det er så morsomt, at du har samme interesse for bregner, som jeg har.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid