1. november


På denne tid af året, er vi haveejere meget optaget af bladenes flotte høstfarver på træer og buske og såmænd også stauder. Samtidig er der jo stadigvæk en del ting, som blomstrer, og når kalenderen siger første november, er det vel meget passende at starte dagens indlæg med sommerens farvel/ asters lat. hor. Lady in Black.  Den er virkelig smuk rent farvemæssigt, synes jeg, og det gør ikke så meget på denne tid af året, at den har en tendens til at blive langbenet og vælte. Lady in Black blomstrer hvert år, mens aster Jindai er mere ustabil. Nogle år når den ikke at springe ud, selvom den står med masser af fine knopper.


En tredje asters er den helt lave og bunddækkende Snow Flurry, som udfylder et hjørne i et let hævet bed.

Høststenbræk ser lidt forpjusket ud i det våde vejr.


Denne hårdføre fuchsia er just ikke min yndlingsplante; men i den seneste tid har jeg bemærket, at den får besøg af små humlebier, lige så snart solen skinner, og det har fået mig til at se på den med mildere øjne. Når sandheden skal frem, så tror jeg, at fuchsiaen er fejlplaceret, og at det i virkeligheden er det, der generer mig. 


Clematis Arabella har sat en slutspurt ind - er også kendt for at blomstre længe.

Himlens syv sønner/ heptacodium miconioides er bestemt også længeblomstrende.

I år er det første gang, at der er udviklet mørkerøde dækblade på vores træ. Det er kun spredt fægtning indtil videre, og jeg tvivler stærkt på, at vi nogensinde kommer til at opleve det samme syn som på billedet fra en hollandsk planteskole. Så skal klimaet nok ændre sig endnu mere, end det allerede har gjort.

Kommentarer

  1. Min Arabella har lukket ned for i år.
    Det er en vældig stor fuchsia og hvis hummelbierne stadig er på færde og kan lide den, så tjener den da et formål.
    Fik ikke kommenteret på dit forrige indlæg, men hold nu op hvor var bare nogle flotte farver og planter du viste frem der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Ulla. Pudsigt nok kommer jeg lige ovre fra din blog.

      Slet
  2. Min Jindai har heller ikke blomstret i år, men den er da i live endnu. Min høststenbræk er også noget pjusket i år, jeg har lige delt den, jeg vil gerne have mere af den.
    Ja Himlens 7 sønner har været helt fantastisk i år, min har været tæt på at ligne den du viser fra Holland, der har været virkelig mange røde dækblade, min er bare mere opstammet, så man kan nyde den flotte stamme. Fuchsiaen er flot men må flyttes, hvis den står et forkert sted, jeg har to og nyder dem begge. Ellers er jeg ikke til fuchsia, men den der er så fin og sart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig det, du skriver om jeres heptacodium. Så kan jeg måske også håbe, at vores træ efterhånden bliver mere rød. Alderen har jo tit stor betydning for, hvordan planterne præsterer. Fuchsiaen er efterhånden blevet en stor busk, så det bliver ikke helt ligetil at flytte den.

      Slet
    2. Anne Maries heptacodium har først i år haft røde bægerblade, hendes er meget ældre end min, så måske har det også noget med klimaet at gøre.

      Slet
    3. Ja, det tyder mere på, at det er klimaet og ikke alderen, der betyder noget.

      Slet
  3. Fine Asters du viser! Sommerens sidste farvel savner jeg faktisk. Den har jeg haft engang i en anden have, og den nød jeg meget når alt andet var færdigt. Den helt lave Snow Flurry er nu også dejlig. Sådan en kan der vist godt blive plads til her også. Dejligt med ny inspiration!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. De er fine på hver deres måde og hyggelige at have nu, hvor der begynder at ligge visne blade overalt.

      Slet
  4. Så fin din lille fuchsia er! Den har jeg hatt en gang når jeg var hardt rammet av fuchsiadilla for noen år siden 😉
    Klarer den seg ute om vinteren hos deg?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, fuchsiaen er helt hårdfør og bliver lidt større for hvert år, der går.

      Slet
  5. Der er en, der har skrevet til dig på indlægget Jeg ser rødt, det må være gammelt, det var fra den gang, vi satte flueben ved underret mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår simpelthen ikke, hvor det er, du har set en kommentar. Det er da i hvert fald ikke på dette indlæg.

      Slet
    2. To minutter senere. Nu har jeg fundet det. På blogger står kommentarerne med de nyeste først, og blandt dem var der en kommentar til et flere år gammelt indlæg.

      Slet
  6. Din Aster Jindai er rigtig flot. Det kan nogen gange være svært at skelne de hvide nuancer i det grå novemberlys. Det bliver jo unægteligt mere og mere dunkelt for tiden. Lige indtil det snart vender :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er fin, ja. Det rart at se den blomstre. Uha, jeg synes, her usædvanligt mørkt allerede.

      Slet
  7. hej Marie

    Mange Fuchsia ser påfaldende kunstige ud synes jeg, men den du viser kan jeg egentlig godt lide, og ja, det er et stort plus at bierne også kan!
    Mon ikke din Heptacodium har nydt godt af det usædvanligt lune efterår?

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. En del fuchsia virker i grunden for eksotiske for danske breddegrader. De hører hjemme et varmt sted, hvor solen skinner meget mere end her. Hvad heptacodium angår, er jeg spændt på at se, om den danner flere røde dækblade, og om det er det lune efterår, der har fremelsket dem, er vel svært at sige.

      Slet
  8. De er søde dine sene asters. Jeg har mistet min "sidste farvel". En mosegris syntes vist den var perfekt at rode rundt i. Surt. Men jeg hævnede mig.
    Jeg er facineret af fuchia. Især de hårdføre. De blomstrer så sent, og der er så mange insekter der altid svirrer omkring dem, så det må være deres sidste sommer måltid, inden vintersøvnen. Hvis de da går i dvale i denne lune vinter.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det sidste, du skriver, har jeg også lige fundet ud af, og det er så hyggeligt, at høre insekternes summen her på falderebet. Du er dygtig, hvis fangede mosegrisen. Vi har ikke succes på den front, selvom vi følger alle mulige anvisninger.

      Slet
  9. Hej Marie!
    Mina astrar blir väldigt långa och rangliga, men det är snart bara de som ger lite färg i trädgården. Snow Flurry är riktigt fin, full med blommor. Din Fuchsia är vacker, med små spröda ballerinor som blommor. Blir alltid lika förundrad över hur mycket fint du har i trädgården, och att det blommar så rikligt fortfarande.
    Idag tittar solen fram, hoppas den stannar kvar.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Noget, jeg har gjort en del ud af, er at prøve at sørge for, at der er blomster i haven også uden for højsæsonerne. Det er selvfølgelig lettere hernede i Danmark, hvor vinteren ikke er så lang som oppe hos dig. ja, sidste år var der næsten ingen vinter, men mørkt bliver det unægteligt.

      Slet
  10. Skulle gjerne hatt en sånn Fuchsia, men den overlever nok ikke vinteren her.
    Ellers ble jeg betatt av Snow Flurry, og må nok skaffe den til våren:-)
    Her rakk akkurat den blå høstastersen å blomstre i år:-)
    Ha det godt/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er spændende hvert efterår, om de sentblomstrende asters når at springe ud. Snow Flurry starter blomstringen i september, så den er der ingen problemer med.

      Slet
  11. Fuchsian är helt magnifik! Snow Flurry står på min önskelista sen jag såg en bild första gången. Tror vi kan göra mycket för oss själva och insekter genom att odla mer som blommar sent.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid