Overspringshandlinger


Overspringshandlinger kender vi vel allesammen og kender vel også allesammen den der iriterende, skyldbevidste følelse af at være doven og umoden, der følger med. Selv i min høje alder er det noget, jeg oplever en gang imellem, selvom det rent faktisk er yderst sjældent, at jeg ikke har levet op til de deadlines, jeg har haft.
Parasoltræ/ sciadopitys verticillata og dens smukke kogler

I de seneste dage har jeg tilbragt en times tid i haven hver dag med forskellige småsysler som f.eks. at flytte visne blade fra gange og stier ind i bedene og fjerne uskønne staudetoppe rundt omkring, altsammen noget, som sagtens kunne vente til efter nytår.

Min begrundelse/ undskyldning/ efterrationalisering har været, at jeg rent mentalt har haft behov for at suge noget lys ud af den grå himmel som en en gavnlig afveksling fra det kunstige lys, man ellers er omgivet af dagen lang, og der er da heller ingen tvivl om, at sådan en omgang havearbejde har gjort godt.
Clematis Pacific Cup og dens første og sidste blomst i år

Begrundelsen fejler som sådan ikke noget. Alligevel har jeg en lumsk mistanke om, at det er ulysten ved at tage fat på diverse husmoderlige opgaver, som er den egentlige drivkraft, og i grunden er det fjollet; for når først jeg kommer i gang med opgaverne, trives jeg normalt godt med det. Det er selve overvindelsen til at komme i gang, der er den store hurdle.



Hvis jeg skal samle op, må jeg konkludere, at jeg sådan set har gjort mig skyldig i en trefoldig omgang overspringshandlinger: For det første har jeg som beskrevet brugt tid i haven hver dag i stedet for at tackle punkterne på min mentale to-do liste. For det andet har jeg brugt en del tid i dag på at tage billeder, og for det tredje har jeg lavet dette blogindlæg. Men verden ville jo være enormt meget fattigere uden mit indlæg, og jeg selv ville have misset både dagslys og haveoplevelser, hvis jeg havde holdt mig til den slagne vej. 

Sidst, men ikke mindst, må jeg tilstå, at jeg godt lide at lave blogindlæg.Jeg kan godt lide at give mig tid til at vælge og vrage mellem billederne og tænke over, hvordan jeg skal formulere mig, hvilket vel nok er stik imod tidens tendens, hvor det gælder om at levere mesterbilleder og -indlæg, som man bare lige ryster ud af ærmet - eller sådan skal det i hvert fald helst se ud.
Hvid peberbusk/ daphne mezereum album

Kommentarer

  1. Ja, sånn er det noen ganger, og som du sier så er det verste nettopp det å komme i gang som er det tyngste. Hoppe over noe/la være å gjøre sier vi på norsk, og da er overspringshandlinger det samme som menes. Du snakker om din høye alder, Marie. Er det lov å spørre om hvor gammel du er? På meg virker du veldig ungdommelig 😊
    Jeg trives også veldig godt med å skrive blogginnlegg. At det et er sunt for hjernen er jeg helt sikker på 😊
    Flott header hos deg, og clematisen lyste så flott opp i dag. Vi får suge til oss det lille som er av dagslys og blomster nå, og vente på mer dagslys som kommer ut i januar. Det gjelder å holde ut. Vi vet jo at det blir bedre snart. Det er bare så tungt å komme i gang med noe fornuftig nå når det er på det mørkeste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg 74 år gammel. Samtidig er jeg så heldig, at min metaboliske alder ifølge Loop kun er 59 år, og jeg føler mig da også sund og frisk. Min have- og planteinteresse er lige så stor, som den altid har været. I dag var vejret gudskelov lysere, end det har været længe.

      Slet
    2. Ja, men da er du jo en ung dame likevel 😊
      Min planteinteresse er også minst like stor som tidligere, og det er jeg så glad for. Vi hagegale får holde i sammen. Det er da en veldig hyggelig hobby å ha 😊

      Slet
    3. Nej, ung kan jeg ikke påstå, at jeg er - kun af sind😉 Det er utroligt skønt at kunne dele vores fælles hobby via bloggen.

      Slet
  2. Åh hvor jeg kan følge dig i dette, det med at gå i gang inde er MEGET svært, og at gå ude er meget bedre, men selv det har været svært i denne mørke tid, så jeg har haft problemer med også at gå ud. Jeg har vist rent ud sagt været lidt doven, men nu skal vi også bare være alene i julen, det fremmer jo heller ikke lysten til at gøre ret meget. Derimod vil jeg også gerne lave indlæg, man får da også lidt lys, når man sidder og kigger solbilleder fra i foråret ;) Ja og så går jeg mine daglige ture på en time hver dag og ½ om morgenen, det er rigtig godt for mig.
    Jeg beundrede dit parasoltræ, hvor er den flot, min er en pistling ved siden af din. Det ord kendes ikke af google :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder egentlig, som om mørket og coronasituationen har tappet dig for noget af din normale energi, og det vil jeg bestemt ikke kalde dovenskab. Dine daglige gåture er jeg sikker på er guld værd i sådan en periode. Parasoltræet er en af mine favoritter , og den startede også som en pistling😊

      Slet
  3. Det kan være så godt med overspringshandlinger og på et tidspunkt finder man sikkert lyst til det man oprindeligt sprang over og hvis ikke kunne det sikkert undværes :-)
    Dejlige billeder fra haven :-)
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Livsstilcoaches holder kurser i, hvordan man skal slippe af med dem, har jeg set, og det er jeg som dig helt uenig i, selvom de i visse situationer klart ikke er hensigtsmæssige.

      Slet
  4. Tror du har ramt en nerve med dit helt uundværlige blogindlæg! Og hvad i himlens navn skulle vi gøre uden overspringshandlinger? Jeg tænker at hvis de foregår i haven kan de ikke være helt tossede, hverken for haven eller dit helbred - fysisk og psykisk. Og sikke nogle skønne billeder der kom ud af det! Det første er helt magisk.
    Jeg holder også af at lave indlæg og bruger masser af tid på dem, så det genkender jeg udmærket. Dette med at ryste et indlæg ud af ærmet på ingen tid, bliver sjældent særlig seværdigt efter min mening. Jeg påstår at kunne se en forskel, men måske er det bare et spørgsmål om talent - mit og andres...(:

    Tak i hvert fald for din indsats!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Egentlig tænker jeg også, at overspringshandlinger kan være velgørende for ens mentale sundhed; men det kan sagtens være en dårlig undskyldning for ikke at gribe om nældens rod. Jeg har det lidt ligesom dig, at jeg mener, at jeg kan vurdere, om et indlæg er lavet med omhu eller bare er rystet ud af ærmet.

      Slet
  5. Tak, fordi du sprang over og lavede endnu et dejligt blogindlæg med plads til tankevirksomhed. De der fotos, der bare er glamour uden ordentlig tekst bliver jeg aldrig fan af. Jo, som fotokunst holder jeg meget af dem, men ikke som haveinspiration.
    Når det er sagt, synes jeg, du viser billeder med fantastiske farver i dag - slet ikke vinterkedelige, som de nemt kunne blive i det grå vejr.
    Jeg har lavet to overspringshandlinger i går og i dag: Jeg pjekker fra det huslige, og jeg pjekker fra haven, hvor alt er vådt. I stedet har jeg installeret et meeeeget uundværligt program til computeren, som jeg er nøøøødt til at sætte mig ind i. Det er kun, fordi jeg SKAL bruge det til et senere indlæg på bloggen, forstås, ellers havde jeg både vasket tøj og luget selvsåede efeu.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren til mine billeder. Der var lidt mere lys derude, da jeg tog billederne, og det gør omgående en stor forskel. Fy, fy, skamme skamme, Lisbeth. Nu går det denne gang, men lad det ikke ske igen🎅

      Slet
  6. Jamen dog, overspringshandlinge er ikke af det gode, siger "de kloge".. Men jeg er nu osse god til at bruge dem. Især hvis der er rengøring der burde gøres og haven er mere spændende... Og dagslys kan man altid bruge.
    Dejlig en af dine overspring er et hyggeligt indlæg til os sultne. Så skønne billeder.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Dengang jeg var aktiv gymnasielærer, skubbede jeg altid retningen af engelske stile ud længst muligt og foretog alle mulige overspringshandlinger, hvilket var tåbeligt, for rettes skulle de jo. Da kunne jeg godt have haft glæde af at lære en teknik til at tackle det kedelige arbejde først som sidst.

      Slet
  7. Hej Marie

    Jeg tror egentlig det er super fornuftigt at være udendørs, og i det sparsomme lys så meget som muligt, her i den mørke tid -
    Flot form på din Sciadopitys - den ser ud til at trives med sin åbne placering.
    Gode billeder - den uskarpe baggrund på din Daphne fremhæver det egentlige motiv!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi trænger til lyset, ingen tvivl om det. Det var nødvendigt at skrue op for isotallet for at kunne tage nogle fornuftige billeder.

      Slet
  8. Overspringshandlingen var fuldt berettiget :)
    Det er så vigtigt at komme ud i vejret uanset beskaffenheden af vejret - man får ligesom det grå og våde lidt afmystificeret ved at bevæge sig rundt derude og bagefter er det helt fint at komme ind i "hulen" igen.
    Dit parasoltræ er så smukt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det fandt jeg også ud af, og her har vejret været rimeligt tørt, så det har været ganske behageligt at opholde sig udendørs.

      Slet
  9. Bra att du skapade blogginlägg istället för to-do listan. Jag började måla om istället för annat som kanske borde göras. Jag är övertygad om att spendera en stund ute varje dag är en insättning på hälsokontot. Så jag tänker du har gjort helt rätt :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rart med noget opbakning👍 D vitaminer tanker man ikke ret mange af på denne årstid, men mentalt er det helt sikkert sundt at tage sig tid til at være uden døre midt i juleforberedelserne.

      Slet
  10. Hej Marie!
    Fick googla på overspringshandling, trodde det hade något med våren att göra. I höst har jag varit mindre ute än vad jag brukar, fastnar gärna i annat inomhus. Så att du går ut och tar en runda är nog bara bra. Nu ser vädret dock riktigt fint ut, så det får blir en promenad. Fina bilder från trädgården, gillar den flätade stammen.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Normalt går det fint med at forstå hinandens indlæg på tværs af de sproglige barrierer, men en gang imellem må vi jo have Google til at hjælpe. Når først man har vænnet sig til en daglig gåtur, skal vejret være virkelig slemt, for at den bliver aflyst.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid