søndagsindlæg om mandagen.
Da jeg ville gøre dette indlæg færdigt i går eftermiddag, var computeren pludselig offline. I dag er den oppe igen, og jeg er sikker på, at årsagen var, at Yousee havde startet noget varslet arbejde flere timer før det varslede tidspunkt. Jeg nåede at få sved på panden og frygte, at jeg ville blive nødt til at søge eksperthjælp, inden jeg kom i tanker om, at der var en mere komfortabel forklaring. clematis fusca dwarf Den lille klematis gravede jeg op og plantede i en krukke, da vi flyttede, og der ser den ud til at befinde sig godt og får lov til at blive, indtil jeg har fundet den rigtige placering til den i haven. Der er blevet fjernet rigtig mange forgroede træer og buske, men en af dem, vi lod stå, lignede umiddelbart en syren, og det har vist sig at holde stik. Det ligner den, der kaldes hængesyren. Den er ved at gro op i en hængebirk, så når blomstringen er overstået, skal den klippes tilbage til en passende højde. I tidernes morgen ser det ud til, at der har været anlagt et kla...