Magnolia og sensommerbed


I 2012 faldt jeg for Plantoramas tilbud om at købe en stedsegrøn magnolia grandiflora Goliath til halv pris, selvom den er på grænsen af sin hårdførhed her i landet. De første adskillige år pakkede vi den ind i en fleecepose hver vinter, men efterhånden som det blev mere og mere besværligt,  opgav vi det og nøjes nu med at lægge et lag kompost om stammen.  

Det er gået forbløffende godt,  og selv  denne vinter, hvor temperaturen kom langt ned, fik den næsten ingen skrammer og står nu med mange blomsterknopper. 


Fordi vi var overbevist om, at den hurtigt ville bukke under, købte vi snart efter en hybrid (Maryland), som skulle være mere hårdfør. 


Begge træer blev plantet et sted med masser af læ, og mens Maryland har fået lov til at bevare de nederste grene, er Goliath blevet stammet op. Søren synes, Goliath er for bar, hvorimod jeg egentlig synes, den indgår fint i helheden i det blandede bed.  Kronen er dog forholdsvis åben,  og jeg har læst mig til, at det formentlig hænger sammen med,  at træet er på sin nordgrænse.


Sensommerbedet er i fulde omdrejninger. Et par af stierne er ikke helt farbare, men alligevel har tørkeperioden forhindret, at de kraftige planter har vokset alt for ukontrollabelt. Derfor har der ikke været ret meget pasning af bedet efter forårets oprydning.




Den lille bænk i centrum af bedet er simpelthen vores yndlingssiddeplads og især nu, hvor det sværmer med insekter i bedet, og det er sjovt at se, at de små kattekillinger også har fundet ud af, at der er et fint overblik fra bænken.

I vores lille reservedrivhus er der dukket fire sådanne store blade op, og ingen af os mener at have sået. De ligner den plante, som kaldes elefantøre, og blomsten minder om en callablomst.

Til sidst et kig mod øst ind i haven fra det gamle staudebed, som nu har udviklet sig til et blandet bed. Jeg kunne ikke vælge, hvilket billede jeg ville bruge, så her kommer de begge to.

Kommentarer

  1. Hej Mari!
    En mycket vacker magnolia, tur att den trivs utan att bli inpackad inför vintern. Det ser fint ut i rabatterna, grönt och frodigt. Gillar speciellt hörnan med parasollet och planteringarna. Min nya magnolia från förra hösten hade en knopp nu i sommar, men den orkade inte slå ut i värmen. Är så glad att den överlevt.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
  2. Somme tider bliver vores tålmodighed virkelig sat på en hård prøve. Goliath blomstrede første gang efter 3 år. Din magnolia fik i det mindste en knop allerede det første år😏 Parasollen holder vi meget af som "tilbehør" til planterne.

    SvarSlet
  3. Det er morsomt å lese om at du også har planter som er på grensen i herdighet 😉 Det er en fatastisk vakker magnolia, og det er jo bra at den har blitt aklimatisert, og tåler kalde vintre. Flott parasoll!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er gået over al forventning med magnoliaen, og du slet ikke den eneste, der kan finde på at udfordre planternes hårdførhed🫤 Mine krukkeplanter er på den anden side eksempler på, at jeg ikke har været modig nok til at tage udfordringen op.

      Slet
  4. Wow det er svært at vælge, begge billeder er flotte, og begge magnoliaer er flotte, jeg tror stadig I bor i en lun lomme hos jer, derfor kan I have lidt sartere træer. Var det der ved stien, Søren gravede Spotty Dotty op til mig? Kender ikke det store blad, men flot er det.

    SvarSlet
  5. Ja, Limfjorden bevirker nok, at vi bor i en lun lomme, hvor magnoliaen har en chance for at klare sig. Spotty Dotty står flere steder, og jeg tror, Søren gravede din plante op af surbundsbedet ved stuehuset, for der sår den sig helt vildt.

    SvarSlet
  6. Dine magnolier er fine på hver deres måde, og der er bestemt plads til dem begge i jeres store have. Jeg synes det er så smukt med et stedsegrønt indslag i højden. Smart at have nogle sentblomstrende magnolier, der ikke bliver skadet af forårs-frost!
    Sensommerbedet er jo en fantastisk jungle og det er intet under at både insekter, dyr og mennesker tiltrækkes af bænken og de mange blomster derinde! Det er så godt I har sørget for stier og plads til ophold midt i frodigheden. Elefantgræs og elefantører... Hvad bliver mon det næste:-)
    Kender godt problemet med at vælge blandt to næsten ens billeder - og det er et held du slet ikke behøver vælge! Begge er skønne, og navnlig det sidste, der rigtig viser de store træer, de bølgende bede og den smukke grønne plæne i helhed, viser havens dimensioner. Det holder jeg meget af.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Da nummer to magnolia lige var kommet og endnu ikke var plantet ud, kanl jeg huske, vores datter spurgte, hvilke planer vi havde med den gummiplante, der stod uden for vinduet. Det ligner den heldigvis ikke længere. Der er ganske rigtigt noget jungle over sensommerbedet, det vil jeg give dig ret i. Det sidste billede er også Sørens favorit, mens jeg som fotografen godt kan være nervøs for vise for store, åbne områder.

      Slet
  7. Løvet på magnolia er så flot så det er allertiders med en stedsegrøn sort. Godt at Goliath trives i jeres forhold. Meget smuk sensommerbed I har lavet. Fin ide med at "gemme" bænken midt i bedet. Tak fordi du valgte at tage det sidste billede med. Det giver os et fantastisk kig over bede og stier til de store træer. Flot have!

    SvarSlet
  8. Tak for kommentaren, Sydney. Især om vinteren kommer magnoliaens stedsegrønne løv til sin ret. Sensommerbedet er på en måde formet som en blomst, og bænken befinder sig lige i centrum af blomsten, kan man godt sige. Det er ikke så tit, synes jeg, at man fotograferer store partier i haven.

    SvarSlet
  9. øv min kommentar er vist forsvundet i det blå.
    om igen.... Dit sensommer bed er så flot. Et godt kik over det. Den fine "kinesiske hat" er så god.
    De store blade er sjove, men ukendte... Måske en fugl har været gavmild. Det er det herlige med haver, der dukker pudsige ukendte planter op, som man ikke huske at have sat.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ærgerligt med din kommentar, men det sker jo desværre en gang imellem. Måske har jeg fået nogle bonusfrø engang, som vi så har sået I drivhuset. Det er helt sikkert ikke en plante, som jeg har ledt efter på nettet - indtil nu 😊

      Slet
  10. You have beautiful flowers now.in summer in your garden. It is so beautiful.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En våd og kold rundtur.

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Aprilblomstring

plantetid