Opslag

Viser opslag fra oktober, 2024

Efterårstendenser

Billede
Efteråret er over os, og det er blevet småkoldt for hænderne på morgenrundturen. Efterårsfarverne kommer så småt , men der skal sikkert koldere nætter til, før de for alvor folder sig ud. Det gælder om at nyde alt det, der stadigvæk er i live og stadigvæk gør det til en oplevelse at færdes i haven. Bær forbinder vi også med efteråret. Rønnebær har vi ikke selv, så jeg snuppede nogle grene til en dørkrans på min gåtur forleden. Derimod har vi en løvfældende kristtjørn, som allerede nu står med røde bær. Sidste år var de pludseligt væk, fordi fuglene havde fået kig på dem, så i år lægger vi et grønt dug over busken, så vi også kan nyde synet af bærrene, når bladene er faldet af Et par græsser: rørhvene/ calamagrostis Karl Foerster står næsten intakt og flot opret i år. Aksene har ellers tit en tendens til at knække. Lampepudsergræs / Pennisetum alopecuroides Hameln er efterhånden blevet en gammel plante og har ingen problemer med at overvintre på sin plads. Det kniber meget mere for de m