Lidt detektivarbejde

Når jeg kører hjem til mit nye hjem, bruger jeg altid vandtårnet i Vinde som pejlemærke. Det ligger højt i Vinde Bakker og kan ses på lang afstand. I går og i dag bevirker sneen dog, at tårnet ligesom fortoner sig i snedisen. 


Jeg synes, det er en flot bygning, og derfor har jeg researchet lidt på, hvem der er arkitekten bag, og hvornår det blev bygget. Det er fra 1963-64, og arkitekten viste sig at være en ungarer, Lazslo Buna, som kom her til landet sammen med en stor flok unge, ungarske arkitektstuderende henimod slutningen af 2. Verdenskrig. Han er et af de mennesker, man ind imellem støder på, der har sat meget få fodaftryk på internettet generelt, så hvilke bygninger har ellers har tegnet, har jeg måttet opgive at finde ud af. Jeg fandt dog ud af, at han og hans kone har haft en fælles interesse i racekatte 😊

Lidt fra haven: Det er mit indtryk,  der denne jul har været utroligt mange storblomstrende juleroser i handelen. Det var dog ikke sådan en, jeg købte,  men en bakke med 8 små plugs. Det håber jeg kan forsinke processen med, at julerosen bliver træagtig i centrum og derfor skal deles. 

Lidt frost og sne gør underværker for humøret. Som en, der to gange har brækket lemmer under den slags vejrlig, er jeg dog desværre nødt til at være særdeles kritisk med hensyn til, hvor jeg lægger mine gåture. 
Klitfyr/pinus contorta latifolia var. Chief Joseph

Kommentarer

  1. I har da fået en del mere sne end os. Og ja det er om at passe på glatte lumske steder. En glemt vandslange under sneen fks. Den er glat at træde på skulle jeg hilse at sige.
    Den er en hel skulptur den Chief Joseph med sneen på. Er det rigtigt den virker gul i nålene under sneen? Og det billeder af julerosen passer perfekt til det gamle eventyr.
    Sjovt at finde historier om diverse vartegn. Men selv i vore internet dage er der nogle der går under radaren.
    nytårshilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, og så må man ikke glemme mobiltelefonen.. Chief Joseph er ganske rigtigt gul I den kolde tid og grøn resten af året. Sådan set har jeg stor sympati for de mennesker, der ikke har travlt med at føre sig frem på de sociale medier, men på den anden side ville jeg mene, det er vigtigt for en arkitekt at blive eksponeret så meget som muligt.

      Slet
  2. Det ser ut som du har fått en del snø hos deg. Her har vi fått 10 cm, og det er akkurat passe mengde i første omgang. Furuen med snø på en veldig fin. Ja, når det blir glatt på veien må en være forsiktig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har nok fået omkring 5 cm sne, vil jeg gætte på. Planterne bliver så fine med et lag sne på deres blade og nåle.

      Slet
  3. Her må vi klare os med et nærmest papirtyndt lag sne som blæser hid og did i kulden, men glat kan det sagtens være alligevel. Dit vandtårn er en god vejviser når du skal finde hjem. Jeg synes det ligner en ufo fra en gyserfilm, men sådan er vi jo så forskellige:-)
    Dejligt med blomstrende juleroser i sneen Marie, og sikkert en god idé at købe en hel bakke af de små fra starten. I det hele taget kommer alle dine erfaringer fra haven dig til nytte nu, hvor du starter forfra på et helt nyt havekapitel. Klitfyr er smuk med sne på!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis de fleste deler din opfattelse af vandtårnet, er det ikke så underligt, at arkitekten er svær at finde på internettet 😉 Nu, hvor jeg er alene om haven, kunne jeg godt ønske, at den var halvt så stor. Jeg spekulerer og spekulerer.

      Slet
    2. Jeg forstår du har fået noget at spekulere over med den store nøgne have, men hvis du er glad for huset og beliggenheden må du jo finde noget at bruge haven til. Jeg tænker at græs er et godt udgangspunkt, og det er jo allerede sået. Min have blev jo til meter for meter (eller rettere cm for cm) i takt med jeg gravede græsset op... Det har været en lang rejse, men man kunne måske plante sig en lille lund af træer, hvor græsset sidenhen kunne få lov til at passe sig selv... Ak-ja, alt for mange muligheder, og du ved nok bedst hvad du vil have.

      Slet
    3. Du foreslår noget, jeg allerede har bestemt mig for, nemlig en lund med græs, som ikke skal slås, eller i hvert fald kun en gang eller to. Så skal den afgrænses fra, den del, robotten skal slå, med et kastanjehegn af en eller anden slags.

      Slet
    4. Ok Marie! Så skød jeg ikke alt for langt ved siden af:-)

      Slet
    5. Nej, bestemt ikke 👍

      Slet
  4. Tænk sådan et gammelt vandtårn kan pynte så fint. Det er helt skulpturelt. Og det er Chief Joseph også. Den er altid fin, men med et lille lag sne pynter den endnu mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan ser jeg også vandtårnet. Fyrretræet er ved at udvikle sig til et velskabt, lille træ. Det har taget nogle år.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Vi har fått mera snö varje dag sedan den första januari. Det börjar bli ganska stora drivor. Det har inte varit lockande att gå ut, då snön har yrt omkring. Fina Julrosor, mina ligger under snön nu, men blommade i december.
    Önskar dig ett fortsatt fint år.
    Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Så meget sne har vi slet ikke fået, men nok til at skabe en idyllisk vinterstemning. Juleroserne bliver ikke kønnere af at opleve frosten, men de overlever altid fint.

      Slet
  6. Så kom jeg igen bagefter. Hvor bliver tiden dog af, det kniber at følge med. Man skal være meget forsigtig, hvor man går, det kender vi begge til, det er ikke rart med brækkede lemmer. Det er godt med et pejlemærke at køre efter. Jeg er kommet en del til Skive, men har aldrig set det.
    Det er svært at finde ud af, hvad man skal plante i en hel ny have, men som foråret kommer, har du helt sikkert fundet på en masse. Du kan vel også hente lidt i jeres gamle hjem. Kommer tid kommer råd, pludselig har du for lidt plads. Det er altid godt at have en at rådføre sig med, har du ikke det, må du ty til bloggen.

    SvarSlet
  7. Jeg fik besked på, at 2 år efter mine brud burde jeg få graden af knogleskørhed tjekket på sygehuset, så jeg har tænkt mig snart at bestille sådan et tjek. Det er min plan, at ca 2/3 af haven skal være let at passe med f.eks. bunddække, buske og langt græs under nogle træer, og den sidste tredjedel skal være der, hvor jeg hygger mig med at rokere rundt med, hvad jeg nu finder på. Jeg regner med at hente rigtig mange planter i den gamle have.

    SvarSlet
    Svar
    1. God idé - jeg har sjovt nok netop i dag været til tjek for knogleskørhed. Jeg har snart taget piller imod det i tre år. Jeg er spændt på, om pillerne virker. Jeg har hørt, at man får mere gigt af at tage pillerne. Jeg synes godt nok, jeg har rigeligt med gigt, det mærkes mere, når det er så koldt.
      Det lyder som en god plan, der skal være mulighed for at lege lidt. Heldigvis kan du hente mange planter i din gamle have.

      Slet
    2. Gigt er ingen spøg. Når jeg har været rigtig flittig i haven, har jeg tit været generet af slidgigt i hænderne og lænden. Gåture og træning i Loop har hjulpet på lænden, og jeg synes, hænderne har fået det bedre, efter at jeg er begyndt at spille klaver igen. Desværre er hændernes rækkevidde ikke længere, hvad den har været. Det er vel, hvad man skal forvente.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Slut på juni

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Et lille livstegn

blomsteramok

En forsinket julehilsen