Småting fra en kold søndag

En af mine passioner gennem årene har været stauder med ornamentalt løv, men da vi skulle flytte, kom jeg i knibe; for jeg vidste jo ikke, hvilke forhold især jordbundsmæssigt, vi flyttede til. Derfor har jeg holdt igen med flere af mine favoritter, hvilket ærgrer mig en del. Heldigvis tror jeg, at det nu er lykkedes mig at finde den rigtige placering til dem, så jeg kan gå i gang med at flytte dem, altså når bentøjet er klar til det.

De to, jeg alligevel tog med, står i surbundsbedet ved nordgavlen. Det er fodblad/podophyllum versipelle og Empress Wu. Indtil nu har jeg ingen snegle set.

Gudeblomst/dodecatheon er en spinkel blomst til surbundsbedet, som jeg altid har haft en svaghed for, men ikke evnet at få til for alvor at trives.

Så har jeg mere held med bispehue.

epimedium Merlin

Surbærhækken er kommet fint i gang og er tæt på at springe ud.

I sidste øjeblik kom jeg i tanker om at undersøge, om den lave penselfyr havde udviklet sine lyserøde, nye skud, Jeg nåede det næsten.

Troldel/fothergilla har en forside og en bagside, men omvendt i forhold til, hvordan den så ud i den gamle have. Rådyrene havde nemlig deres daglige gang på stien forbi busken og nippede de knopper af, som bød sig til. Derfor er der kun blomster på den ene side. 

I min gamle have havde vinteren været hård ved flere af de små rhododendron, mens der kun er en enkelt af dem, jeg har taget med, som har taget delvis skade. Det er oreotrephes, som jeg desværre ikke kunne finde ud af at fotografere i fuld figur. Dels er den så spinkel, at den forsvinder i baggrundselementerne, dels har blomsterne så sart en farve, at de bliver udvandede på billeder, i hvert fald hvis jeg skal tage dem. Det, jeg oprindeligt faldt for ved den, var netop den spinkle opbygning og så den konsekvente farveholdning. Alt har et lilla skær, hvad enten det er blade, blomster eller knopper.