torsdag den 6. september 2012

septembermotiver

Jeg vil gerne starte i skovhaven, hvor der er fuld knald på denne svalerodsensian.

Når man zoomer ind, kan man bedre se det smukke farvespil. Når den har afblomstret og står med frøstandene, retter aksene sig op og stritter - skægt.


Benveden lyser op i al den grønne frodighed.

Det næste bed med de douche farver holder jeg også meget af.

I det varme bed er denne vortemælk med tilnavnet blackbird blevet flyttet ud i yderkanten, så vi kan nyde løvet.

Sidste år købte jeg en dværgsommerfuglebusk, blue chip, som ikke overlevede vinteren, så i år har jeg forsøgt mig med en lille hvid busk, buzz ivory, selvom jeg egentlig synes, at hvide sommerfugleblomster bliver så grimme, når de visner.


Jeg håber, den kommer igen til næste år. Den er kun 50 cm høj.
 

Den sidste druemunke, actea pachypoda, står med bær nu. I Englad kaldes den "dolls eyes",


Det er sjovt at tænke på, at jeg selv har sået denne hortensia for mange år siden. Den har en fin farve lige nu.


Clematis er en vidunderlig plantefamilie. Mrs cholmondeley købte jeg sidste år efter anbefaling, og hold da op, hvor har den blomstret længe.


Staudeclematisen petit faucon har også blomstret rigtig længe. Den starter som blommefarvet og ender med at blive purpurblå.



Clematis viorna blomstrer også stadigvæk. 

Klokkeranke - mon frøene kan nå at modne?

Fra en bestemt vinkel ser det pudsigt nok ud, som om de står lige foran den ene bøgeportal.


9 kommentarer:

  1. Spændende planter du viser og fine billeder fra skovhaven. Viorna ser spændende ud.
    Min Mrs. Chalmondelay er afblomstret nu, men Xerxes kan stadig.

    SvarSlet
  2. Har Xerxes ikke nogenlunde samme farve som fruen, men større blomster?

    SvarSlet
  3. Hvor har du mange spændende planter, og så har du lige præcis den klematis - nemlig Viorna, som jeg gik glip af på en Klematis planteskole i Tyskland. Jeg var med på en tur, hvor alle gik shop amok på en klematis planteskole og lige netop den klematis viorna, som jeg fladt for, var de udgået for....dette har jeg ikke glemt, og når jeg lige ser din yndige eksemplar, så må den altså på den laaaange ønskeliste igen.

    Druemunke har jeg ikke hørt om, men hvor den nogle flotte bær.

    SvarSlet
  4. Det kender jeg godt, at ens musthave lige præcis er udsolgt, og clematis i blomst er jo utroligt fristende.

    SvarSlet
  5. Sådan nogen fine Klematis du har..... de VIL altså ikke gro her hos mig, nu håber jeg det går bedre med staudeklematis'serne. Jeg havde også tænkt mig at anskaffe en hvid sommerfuglebusk, jeg havde ikke tænkt på - som du meget rigtigt skriver - at de ikke er så pæne når de hvide blomster visner.... nu vil jeg overveje det en gang til :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ærgerligt, at du ikke kan få din vilje med clematiserne - forhåbentligt har du mere held med staudetyperne.

      Slet
  6. Svalerodensian ser ud til at være lige præcis den, jeg står og mangler til nogle trug, jeg er startet på ;) Hvor er den lækker!!

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne garanteret se flot med dens blomster hængende ud og ned over en krukke.

      Slet
  7. Tak for kigget. Jeg har nydt de mange fine blomsterbilleder :-)

    SvarSlet