tirsdag den 6. december 2016

den klargjorte have

Rhodendroneksperten  Niels Skjøldberg havde et indlæg for ikke længe siden, som han kaldte Vinterens  stedsegrønne have, og hvor den første overskrift hedder Den klargjorte have. Her anbefaler han surbundshaven, fordi den efter hans mening er smuk og ryddelig om vinteren uden at kræve en masse arbejde af haveejeren, altsammen en modsætning til f.eks. "store visne/væltede staudebede". Det fik mig til at fokusere på sådan et bed, nemlig det, vi kalder sensommerbedet, og som ser sådan her ud i dag. De mørke pletter er visne stauder, som får lov at bliver stående indtil videre.

Kæmpehavren/ stipa gigantea springer ud i juni og er stadigvæk dekorativ.

Tamarisk er et stedsegrønt element blandt alt det visne.

18. januar

3. maj - der venter tydeligvis en kraftig oprydning henover vinteren.

19. juni - bedet er allerede fyldt ud


9. juli

17. juli

19. august

1. september

17. september



27. september


1.oktober


12. november

Er bedet klargjort? Til vinteren, ja, det vil jeg mene. Til foråret? Absolut nej. Det mest ryddelige stadie er klart majbilledet, som samtidig er så langt det kedeligste, så for mig har det ingen hast med at få ryddet op. 
Det skal nok tilføjes, at sensommerbedet ligger i yderkanten af haven og ikke lige foran køkken- og stuevinduerne. Der ligger der faktisk et surbundsbed, og i april, hvor sensommerbedet ingen æstetisk værdi har, ser dette vel både ryddeligt og smukt ud. Vi er heldige, at vi har plads til begge dele.

26 kommentarer:

  1. Så flotte bed du har med alle de fine stråene! Hva heter de lilla som er på de to bildene fra 17. september? De er så vakre.

    SvarSlet
  2. Det må være russisk mandstro/ eryngium planum, du hentyder til.

    SvarSlet
  3. Nei, det er ikke den tror jeg :) Det er den som er lilla og er bakerst til venstre.
    Den er en lilla plante til venstre på begge bilder, men det er jo ikke sikkert det er samme plante. Fin er den i alle fall. Tror den er ettårig her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er jeg med. Det er en høj veronicastrum, hvis blomster ses sammen med aksene på en miscanthus s. malepartus.

      Slet
    2. Ja, det var miscanthus s. malepartus jeg mente. Takk! :)

      Slet
  4. Hej Marie

    Ja, jeg synes jo det bed du viser ser flot ud på alle årstiderne. Så har jeg nok selv et eller to bede der passer bedre til Niels Skjøldbergs pointe. Til foråret har jeg gerne en dag hvor jeg ordner det hele, og meget bliver brændt i tønden.
    Måske er der også forskellige normer? Forfaldet er for mig en velkommen del af den cyklus haven gennemløber.
    Og jeg er glad for at vi her i haveblogland har højt til loftet, at der er plads til så mange måder at gøre tingene på!
    Et godt emne at tage op Marie!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. På en våd og grå februardag er der nok ikke meget pynt ved sensommerbedet; men man ville uden tvivl kunne finde fotogene motiver alligevel. Haven må ikke blive alt for ryddelig efter min mening - det bliver for stillestående for min smag- men det er bestemt ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan følge Skjøldberg argumentation og se skønheden i hans have. Som du skriver, er der heldigvis plads til alle former for haveliv.

      Slet
  5. Det er minsand så smukt som det kan blive, både sommer og vinter - stedsegrønne bede bliver nemt liiiidt kedelige

    SvarSlet
    Svar
    1. Det siger nok en del, at jeg ikke har billeder af bedet fra februar og marts, men hvis bedet er smukt ti måneder af året, så kan man vist heller ikke forlange mere.

      Slet
  6. Wonderful series of photos over the seasons. We need some evergreens in the garden for the winter silhouette, but I don´t like a too tidy garden in winter.

    SvarSlet
  7. Helt enig - fin måde at modbevise det på. Der er ingen liv i bedet, hvis det hele bliver klippet ned i efteråret, med sne på er det flot, og det er helt sikkert også kønt hele efteråret. Stipa har jeg også lige taget billeder af, den er stadig flot.
    Jeg vil så ikke give Sussi ret i, at stedsegrønne er kedelige, når vi er så heldige at have plads til begge dele, kan vi godt se skønheden i bedene hver for sig. Det gælder om at variere de stedsegrønne, mener jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, en nedklipning ville fjerne alt liv fra bedet. Sussi har efter min mening ret så langt, at man skal være bevidst om risikoen for, at et stedsegrønt bed let kan blive kedelig, hvis man ikke i plantevalget og bedudformningen sørger for variation på forskellig måde. Vi er jo begge to rhododendronfans; men vi da også begge to set superkedelige bede beplantet med hybrider, hvor den eneste forskel er i blomsterfarven.

      Slet
    2. Ja der skal være spændende løv imellem, ellers kan det være helt lige meget, men det er der så også i Skjöldbergs og i vores, de almindelige hybrider er kun kedelige, men man kan jo variere det, hvis man vil sætte sig ind i det. Det er så en forudsætning.

      Slet
  8. Dejligt bed du viser og sikke en forandring det tager gennem hele sæsonen.
    Jeg lader de fleste staudetoppe stå det meste af vinteren.For nogle dage siden overvejede jeg at fjerne en væltet,vissen violfrøstjerne lige udenfor køkkenvinduet indtil jeg så Rødhalsen og Gærdesmutten i den.Mange visne toppe leverer også mad til fuglene så de bliver stående her!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der sker mere året rundt i sådan et bed end i et stedsegrønt bed. Staudetoppene lader jeg også stå så længe som muligt. Når de bliver udsat for vejr og vind, er det let at lade dem formulde i bedet.

      Slet
  9. Spændende at følge bedet over flere årstider. Det er jo netop udviklingen fra de første spirer over blomstring og frøsætning til forfaldet, der gør havelivet så spændende. Her i haven bliver der ikke ryddet op i staudetoppene, før der skal gøres plads til løgplanternes blomstring. Visne staudetoppe giver beskyttelse både til planten selv og til havens dyreliv, så jeg synes ikke, man skal have for travlt med at klippe ned.

    Hilsen Elna

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan gør jeg også, bortset fra at jeg godt kan finde på evt. at fjerne toppe, som irriterer mit blik. Ja, vi er så heldige, at vi har sådan et afvekslende haveår.

      Slet
  10. Godaften Marie.Utroligt godt indlæg du har lavet.
    Og at følge et bed hele året gør jo det hele meget spændende at følge.
    Her får de fleste bede også lov at stå med alt det visne........og godt dækket i bunden med blade.
    Men er nu også glad for mine stedsegrønne vækster som jeg bla. har lige ude på terrassen.
    Godaften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak,Jette. I år var det let at få jorden dækket af blade, for de lagde sig selv næsten overalt. Jeg er bestemt også glad for vores stedsegrønne planter; men bede næsten udelukkende bestående af stedsegrønne planter kan godt komme til at virke tunge. Ved terrassen kan jeg sagtens forestille mig, at de ser godt ud.

      Slet
  11. Hej Marie

    Takk for dine søte kommentarer på bloggen min! Jeg så at du hadde oversatt det du skrev til norsk. Veldig snilt av deg det. Jeg forstår meget godt dansk, for jeg har en dansk svigermor som utelukkende snakker dansk, dog med litt norsk innimellom. Hun har bodd i Norge i 60 år, så det er jo godt gjort å beholde sitt danske språk så lenge :)
    Det jeg ikke forstår så godt er kun når du skriver bare danske navn på planter, for de kjenner jeg ikke så godt. Men jeg prøver!
    Ha en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Marit. Hvis jeg bruger det danske navn i min tekst, kan du næsten altid finde det latinske navn under etiket efter indlægget.

      Slet
  12. Hvor er det dejligt med sådan et helt års forløb i dit bed. Og et staudebed skal i mine øjne ikke klargøres alt for meget til vinteren, for hvor er det smukt med rimfrosten i frøkapsler og græsser. Desuden er der lidt at gå og pille i, når solen og den blå himmel engang imellem viser sig. Så kan man gå der med saksen en times tid, klippe og glæde sig til det snarlige forår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor har du ret. Det er så hyggeligt og livsbekræftende at gå og nusse i sådan et bed med en svag vintersol på ryggen og med synet af alt det, der myldrer frem.

      Slet