søndag den 28. maj 2017

berberis er ikke bare berberis

Det bagende hede sommervejr her  i weekenden har holdt mig mere eller mindre inde i skyggen og givet mig lyst til at nørde igennem med dette tema.

Tidligere på foråret fik ligheden mellem fodblad/ podophyllum og paraplyblad/ diphylleia  i udspring mig til at undersøge, om de monstro er i familie med hinanden, og det er de minsandten, idet de begge tilhører berberisfamilien. Den havde jeg ikke lige set komme, men det burde jeg sådan set have gjort; for i Dan Hinkleys bog The Explorer's Garden, som jeg har fremme flere gange om året, er der et helt kapitel dedikeret til berberisfamilien. 
                                                 podophyllum versipelle                               diphylleia cymosa

Når blomstringen kommer til, bliver slægtskabet straks mindre tydeligt - først versipelle, derefter diphylleia.


Jeg benytter lige lejligheden til at flashe spotty dotty, så langt den frodigste i vores fodbladsamling. Blomstringen starter om få dage inde under bladene. 

Berberis kender vi vel ellers allesammen som en stikkende busk med blade i forskellige mere eller mindre iøjnefaldende farver. F.eks. har vi en gulbladet dværg, berberis thunbergii aurea nana, og en rødbladet berberis med gule rande, berberis thunbergii atrourpureum admiration.


Mahonie er det andet buskagtige medlem af berberisfamilien. Den er nok nærmest at betragte som familiens sorte får, idet den ikke længere ses ret meget i danske haver, selvom blomsten er både tidlig, smuk og velduftende. Vores hedder mahonia bealii og blomstrer om vinteren og i det tidlige forår.

Tilbage blandt de urteagtige medlemmer finder vi bispehue/epimedium. Her er det Amber Queen.

Her finder vi endvidere også vancouveria, som er noget mindre kendt end bispehue, men minder om den i vækstformen og måske lidt i blomsten.

Endelig skal vi have fat i ranzania japonica, hvis blomstring falder i april, og som nu er ved at udvikle sig til en flot bladplante. I mine øjne signalerer den overhovedet ikke berberis.

Se, det var en rigtig familiehistorie!

27 kommentarer:

  1. Intressant hvor mange planter som faktisk er i den familien! Berberis husker jeg at mine foreldre hadde, og den var en moteplante her på 70 tallet. Etter det ble den forhatt og ingen ville ha den. Aurea nana var spennende!
    Spotty Dotty er utrolig vakker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, berberis og mahonie er ikke længere specielt populære. Sådan skifter moden, også når det drejer sig om planter.

      Slet
  2. Det visste ikke jeg heller, at podophyllum er i samme familie som berberis! Man lærer noe nytt hver dag :) Så mange flotte du har! Selv er jeg ikke så glad i berberis med de lange hvasse nålene som stikker meg hver gang jeg går ut av bilen! Neste uke skal den klippes :)
    Ha en fin ny uke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Berberis skal man holde sig på sikker afstand af. Vores er dværgplanter og generer os ikke. Tværtimod synes jeg, de er meget dekorative og anvendelige.

      Slet
  3. Spændene med dine Podophyllum, nyt for mig at de høre til samme familie som berberis.Jeg synes din P. diphyllea ligner P. Pleianthum ret meget, den sidste har jeg lige anskaffet mig i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være pod. versipelle, du mener, der ligner pleianthum. De er, så vidt jeg har forstået, stærkt beslægtede og vanskelige at adskille. Det er vist kun på blomsterne, man reelt kan se forskel.

      Slet
  4. Spændende indlæg :-)
    Planteslægterne har ofte mange forskellige planter, som man ikke umiddelbart tror er beslægtet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har du helt ret i.

      Slet
  5. Godaften Marie.Ja !!! så er jeg her igen.Og som vanlig har du et spændende indlæg.Her er der ikke nogle berberis.Men viser min lille limefarvede acer som jeg har dedikeret til dig.Tænker altid på dig når min lille blomstre.
    Godaften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, Jette. Tænk at have besøg af dig igen - hvor er det hyggeligt. Nu må jeg over og se din acer.

      Slet
  6. Ja den var da ret spændende den familiehistorie, man regner ikke lige med, at de hører til samme familie. Mange Berberis har smukke efterårsfarver, det er jeg jo ret vild med, men jeg har ikke indført de stikkende buske i min have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det regner man overhovedet ikke med. Det er jo hele sæsonen og ikke kun om efteråret, at berberis har det flotte løv.

      Slet
  7. Hej Marie

    Godt tema!
    Vancouveria er vist ved at blive lagt sammen med Epimedium læste jeg.
    Nej, man skulle ikke tro at Podophyllum er nærtbeslægtet med nogen af de andre!

    Flotte billeder!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Der sker noget nyt hele tiden med planternes tilhørsforhold. For mig at se behøver det ikke nødvendigvis at indebære, at planterne også skal skifte navn, som man f.eks. har gjort med asters.

      Slet
  8. Berberisfamiljen innehåller mycket vackert och det har gjort att när jag ser familjetillhörigheten så har jag testat. Jeffersonia hör också dit och det syns på bladen.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du da helt ret i- den skulle også have været med i familiehistorien.

      Slet
  9. Et dejligt indlæg om berberis familien, som er meget stor.
    Jeg nyder den lille bitte gule dværg og min røde helt smalle søjle berberis. Den der imponerer mest er nok koreansk berberis med overhængende næsten tornløse grene 3-4m høj og et væld af gule blomsterklaser og senere mange røde sunde bær til marmelade.
    Men det er svært at sælge berberis i DK.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forestille mig, at det er. Personligt synes jeg, de har meget at byde på, og man behøver jo ikke ligefrem at opsøge tornene. Roser køber folk jo i enorme mængder uanset tornene.

      Slet
    2. Af samme grund har jeg ikke roser i haven, da jeg fik nok i læretiden i rosenplanteskolen. Jeg fravælger næsten alle tornede vækster. Er din Robinia viscosa 'Bella Rosea' begyndt at blomstre?
      Anne Marie

      Slet
    3. Det kan jeg godt huske, du har fortalt; men så går du jo samtidig glip af at opleve Aicha, der er lige ved at springe ud. Den er Virkelig utrolig vellykket.

      Slet
  10. Spændende planter!
    Umiddelbart tror man ikke det er samme familie,men jeg kender også kun berberis som en stikkende busk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg gad nok vide, hvilke egenskaber det er, som afgør, at de tilhører samme familie.

      Slet
  11. Man må jo sige, at de enkelte familiemedlemmer er faldet ret forskellige ud. Det var et interessant indlæg at læse, altid sjovt at blive lidt klogere ...

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også det, der slog mig; men hvis man har prøvet at rive et blad af en bispehue, så har man også mærket, at stilken er svært at rykke over, og det peger vel i retning af noget buskagtigt.

      Slet
  12. Och det visste jag inte heller, trevligt att du levererar ny kunskap.

    Och nu ser jag att det nog är Ranzania japonica som jag har i trädgården. Kände inte igen den förra gången du visade den för då blommade den och här har blommorna frusit bort. Men bladen som kommer är exakt som de du visar på bilden.

    SvarSlet
    Svar
    1. I disse internettider er det ulige meget lettere at finde informationer end før i tiden, hvor man skulle have fat på fagbøger for at gøre det. alligevel er det rart at kunne fordybe sig i en fagbog i ny og næ. Det var godt for dig at få bekræftet, at det var ranzania, du havde.

      Slet
  13. der kan man bare se, det er en meget varieret familie, hvem skulle have troet at bispehue og de stikkende berberris var i familie, det er sjovt at vide

    SvarSlet