software og hardware

Som de fleste andre fik vi lige en snert af nattefrost natten til mandag. Heldigvis forløb det ganske udramatisk og uden katastrofale følger. Det mest iøjnefaldende var en stor  fritillaria raddeana lige ude foran køkkenvinduet, som mandag morgen helt havde mistet sin saftspænding og lige tog en morfar; men allerede kl. 11, efter at solen havde varmet den op, havde den rettet sig op og så frisk og uberørt ud.


Det var et eksempel på havens software. Dens hardware kommer der et eksempel på her - altså ikke Søren, men det, han sidder og roder med.

Vores grund skråner let mod øst, og en professionel anlægsgartner ville formentlig have gravet ud og nivelleret, sådan at terrasser og flisegange kom til at ligge i vatter. Eller ville han? Det gjorde vi i hvert fald ikke i tidernes morgen, og nu er det blevet temmelig besværligt at ændre på det.
Imidlertid var den skrånende flisegang langs nordsiden af stuehuset begyndt at  irritere mit øje mere og mere, og da jeg forelagde det for flisemesteren, kunne han heldigvis godt se, at jeg havde en pointe.

Et stort problem var, hvordan man sikrede, at jorden fra den store buksbomhæk ikke væltede ind over fliserne. Det løste Søren ved at sænke gangen 8 cm foroven og hæve den tilsvarende i den nederste ende, så forandringen ikke bestod i udelukkende at grave jord væk. Samtidig satte han en række fliser på højkant ind mod hækken som en diskret kant, og jeg må sige, at forandringen fungerer fint rent praktisk, og rent æstetisk er ændringen i mine øjne blevet det perfekte kompromis. Nu skal lærkesporen bare så sig selv igen i sprækken ind mod soklen.

Kommentarer

  1. Hej Marie
    RESPEKT! Det er godt nok flot klaret af Søren at lave flisearbejde på så lidt plads.
    Og det ser godt ud. Jeg kan godt forstå, at du er glad for ændringen.
    Godt, det kun var en plantemorfar :-)
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg sender respekten videre. Jeg nyder forandringen, hver eneste gang jeg går ud og ind af havedøren.

      Slet
  2. Jeg tilslutter mig Lisbeths ord, det ser virelig godt ud, genialt lavet af Søren, du har kun grund til at være tilfreds, nej hvor det pyntede.
    Godt du ikke havde blomstrende rhodoer, så skete der ikke så meget hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har gjort en stor forskel til det bedre. Vi har en enkelt rhododendron i blomst, men den er ved af være afblomstret, så det er svært at sige, om de brune blomster skyldes frost, eller om de var ved at visne.

      Slet
  3. Det ble jo veldig fint! Små endringer kan gjøre veldig mye :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig. Det er forbløffende, hvor lidt der sommetider skal til.

      Slet
  4. Hej Marie

    Ja, det blev da super flot!
    Og godt F.raddeana rettede sig - der hvor den kommer fra risikerer den jo også frostnætter.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er i hvert fald glad for resultatet. En enkelt frostnat tager raddeana sikkert ikke skade af.

      Slet
  5. Hei Marie.
    Dette ble flott. Du kan være fornøyd med resultatet.
    Fin kveld til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
  6. Det er så godt, at få de små “fejl” rettet, for er man først en gang blevet irriteret over dem, går det ikke over af sig selv, men der må skrides til handling. Og Søren har som sædvanlig lavet et fint stykke arbejde. Mon ikke lærkesporerne snart dukker op af sig selv.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så fedt at slippe af med sådan et irritationsmoment. Lærkesporerne har sikkert efterladt frø i jorden.

      Slet
  7. Både det bløde og det hårde fungerer tilsyneladende rigtig godt hos jer. Havegangen er blevet super flot og dine billeder af kejserkronen er da helt magiske. Man bliver jo i godt humør af begge dele.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Ulla. Den blev jeg også glad for 😊

      Slet
  8. Hej Marie!
    Det blev riktigt fint med stenläggningen. Tur att fritillarian klarade sig.
    Att ta en morfar, är det att ta en tupplur eller lur?
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marika. Ja, jeg tror, det er det samme som at tage en tupplur😊

      Slet
  9. Hej Marie, hvor er det godt at Søren og du er praktisk og handy anlagt. Det er blevet flot. Her kom frosten også men planterne klarede det fint. Min nye træpæon med 6 blomsterknopper så også slap ud mandag morgen, men har rejst sig flot igen. Så jeg håber på flotte blomster - sidste år var der en blomst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget tilfredsstillende selv at kunne ordne ting og sager. De saftspændte nye skud kunne ikke modstå frosten. Vi må krydse fingre for, at det ingen indflydelse får på blomstringen.

      Slet
  10. Hvor har det dog pyntet med flisegangen, og en rigtig god idé med flisen på højkant. Fantastisk, at kejserkronen kunne rejse sig igen:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Flisegangen er en lille ting, men i grunden med stor effekt. Det er bestemt imponerende, at kejserkronen kom på højkant igen.

      Slet
  11. flot arbejde... :) god weekend

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Påskeblomster til påske

Forventning og utålmodighed

Aprilblomstring