Porshauge

Kun alt for tit ser man planteskoler blive lukket ned, og yderst sjældent sker det, at der  dukker nye op i stedet for. Så meget desto mere glædeligt er det, at  plantehandlen Porshauge så dagens lys for små to måneder siden her i området. Der tog vi ud i formiddags.

I tilknytning til planteskolen ligger en stor park (se billedet ovenfor) med hovedvægten på rhododendron, både løvfældende og stedsegrønne. På stedets hjemmeside anslås de største af disse planter til at være 100 år gamle, og det tror jeg bestemt ikke er spor overdrevet. Her følger flere billeder fra parken.


Buen herunder er beplantet med aristolochia/ tobakspibeplante og konstrueret i kraftigt rionet med to stolper for neden i hver side - nem at gøre efter.

Såmænd om ikke der også var en sydbøg, hvis vækst var præcis den samme, som vores har.



Også i planteskolen kan man erhverve store, velvoksne planter, hviket ellers er et sjældent syn. De næste to billeder viser planteskolen fra to modsatte ender, og ejeren er den nydelige, unge mand med stråhat i det andet billede. Vi krydser fingre for, at initiativet bliver en succes.

 
Selvom udvalget er stort også af træer, kunne vi alligevel ikke få den sydbøg, vi kom efter. I stedet 
for kom vi hjem med en cremefarvet, fyldt silkepæon (Duchesse de Nemours), en pyamidevoksende 
viburnum (Kilimandjaro) og en stor, tofarvet syren  (Sensation) til kun 150 kr.

                                                                                                                           

Kommentarer

  1. Det sted noterer jeg straks. Det er jo ikke i vores nabolag, så forhåbentlig er der andre, der sørger for at holde gang i det lokale initiv ;-) Det er SÅ sejt, når den slags opstår. Men kommer vi på de kanter, så ser der sørme ud til at være en udflugt værdig.
    Fine ting du fik. Især viburnummen ser spændende ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vrimlede i hvert fald med folk i det flotte pinsevejr. Så må man håbe, at interessen fortsætter, når højsæsonen for rhododendron er ovre. Når man googler den lille viburnum, har den en flot pyramidefacon. Det er spændende, hvor meget der er dens naturlige vækstform, og om den skal hjælpes på vej med lidt studsning.

      Slet
  2. Sikken et spændende sted I har besøgt, men som Lisbeth skriver lidt langt væk fra os. Her ovre fra krydses også fingre for det gode initiativ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidt langt fra Samsø er det unægteligt. Bortset fra det er beliggenheden ret god efter jyske forhold med et temmelig stort opland.

      Slet
  3. Hej Marie

    Alletiders at der kommer nye planteskoler, og fornuftigt med de begrænsede åbningstider - man satser ikke på at skulle leve af det, den første tid ihvertfald.

    Ideen med den flotte park og salg kan godt gå hen og blive en succes!

    Tak for kigget!

    Ha en dejlig pinse

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde, Karsten. Ja, jeg måtte da tilbage til salgsafdelingen for at lede efter en rhododendron, som vi så i parken, så i sæsonen kan parken sikkert give noget ekstra handel.

      Slet
  4. Så flott at det faktisk er noen planteskoler som starter opp, og ikke bare stenger ned. Det så ut til å være flott størrelse på plantene, og så billige som de var! Sjokkerende billig... Jeg kikket på en 'Sensation' i går, og den kostet tre ganger så mye her og var mye mindre 🤔

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt, at der er nogle, som tør tage chancen og starte en planteskole op. Nethandel er godt, men en velassorteret plantehandel er endnu bedre. Syren var et godt tilbud, som vi faldt over helt tilfældigt.

      Slet
  5. Vilken fantastisk miljö!! Och roligt att någon går mot strömmen och satsar. Kilimanjaro är en superbuske som jag odlat några år och jag älskar den. Duchesse de Nemours har jag önskat länge och i höst ska hon planteras bland mina andra historiska pioner. Vad säger man - gammal är äldst.

    Ha en fortsatt fin helg! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig, at du har gode erfaringer med Kilimandjaro. Pæonens blomster har en utroligt fin farve.

      Slet
  6. Hei Marie.
    Takk for at du tok oss med til dette flotte stedet. Vi krysser fingrene for at den bliver ved. Dessverre legger flere og flere små planteskoler ned. Her er det snart bare Plantasjen og Hageland igjen. Det er synd.
    Med de prisene tror jeg at jeg hadde gått amok.
    God pinse.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare rolig, Hanne-Lise. Vi var heldige at falde over et specielt godt tilbud. Åbenbart er det en skandinavisk tendens, at der bliver færre og færre planteskoler.

      Slet
  7. En ny planteskole er sjælden og denne med en skøn park i tilknytning ser virkelig dejlig ud! Og skønne planter I kom hjem med:-) Jeg har Sensation og den har blomstret så flot i år - smuk syren :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber, mit indlæg gør eventuelle kunder opmærksomme på, at det er et sted, de bør besøge. Du kommer jo næppe. Godt at høre, at du er glad for syrenen.

      Slet
  8. Hej Marie!
    Vilken fin plantskola och en vacker park. Ser ut att vara ett stort utbud av både träd och buskar. Väldigt vacker syren, är på jakt efter en ny. Mina vanliga bondsyrener ser ut att bara ha torra grenar.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. Jeg ville lige præcis gerne give indtryk af, at det var en velassorteret planteskole, vi besøgte. Vi oplever også, at de gamle syrenbuske kan begynde at mistrives.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Påskeblomster til påske

Forventning og utålmodighed

Aprilblomstring