En fremmed gæst


I går, da jeg ville fotografere den spinkle, men charmerende sølvknap/ ranunculus aconitifolius pleniflorus, sad denne sommerfugl i en af blomsterne. Jeg har ikke set den før, og der skulle googles en del, før jeg fandt frem til, at det er en aurora. I England kaldes den orange tip butterfly, fordi hannens vinger indvendigt har orange spidser, som lige kan anes på ydersiden.  Altså må vores gæst være en hun. Selvom jeg puffede forsigtigt til sommerfuglen, blev den stædigt siddende en halv times tid, og da den endelig fløj, var jeg forlængst over alle bjerge.


Dens foderplanter er korsblomstrende planter, heriblandt engkarse, kålplanter, judaspenge og vedvarende skulpe. Den sidstnævnte har vi mange af i skovhaven, hvor de har blomstret flittigt igennem maj måned.  Desuden er vi i år totalt omringet af blomstrende rapsmarker, og raps er jo en kålplante,  så måske et det meget naturligt, at vi får besøg af aurora.
Vedvarende skulpe/ Lunaria rediviva

 Hvorfor jeg lige skulle finde den i den lille, fyldte ranunkelblomst, er mig en gåde. Måske den syntes, at den her havde fundet havens smukkeste blomst 😁


Nomocharis har jeg en blød plet for og prøver år efter år at så den fra frø. Der går adskillige år, før en plante er stor nok til at blomstre, så det er som at spille i lotteriet. I år er jeg så heldig at have to, som blomstrer. 

Denne opstammede rhododendron blomstrer flot, selvom den har stået her ved gavlen hele vinteren, de fleste dage udsat for en ødelæggende østenvind, som da også gjorde det onde ved naboplanten.

Rhododendron camtschaticum er løvfældende og har en behagelig, blødere udstråling end de stedsegrønne. Dens lave, udbredte vækstform gør den nem at passe ind i et bed. 

I år er næsten alle vores store fritillarialøg endt som en smattet masse i jorden, så jeg er taknemmelig over, at de to forskellige camchatensis har overlevet.


Perlebusk/ exochorda er efter min mening ikke en nem busk at gøre fin rent formmæssigt, men blomsterne er jo utroligt smukke. Her synes jeg dog, vi har fået lavet et vellykket arrangement, hvor grenene på den opstammede busk ligesom danner et rum sammen med Sørens gunnerablad.

I går var jeg på detektivarbejde i haven, idet jeg forsøgte at lokalisere, hvor en utroligt behagelig og let krydret duft stammede fra, og efter at have snuset til flere forskellige planter kunne jeg med sikkerhed konkludere, at duften kom fra klematisbuen med Montana. Syrenernes duft kan virke overvældende, men det gør Montanas overhovedet ikke.

Kommentarer

  1. Så vakker sommerfugl du har hatt besøk av! Vet du hva din oppstammede rhodo heter? Den minner om en jeg har selv. Camchatensis har spesielt lekre blomster. Jeg er grønn av misunnelse over din montana. Den overlever dessverre ikke her.

    SvarSlet
  2. Hej Marit. Min rhododendron er en yakushimanum, som hedder koichiro wada. Den er temmelig udbredt. Jeg kan rigtig godt lide dens farvespil. Ærgerligt at montana ikke kan trives i dit klima. Her i landet vil jeg ellers mene, at den er en af de mest robuste klematis

    SvarSlet
  3. Måske har jeg ikke været vågen nok med hensyn til sommerfugle, vi har jo en rapsmark lige bag ved haven, men jeg har ikke set mange sommerfugle endnu.
    Jeg har altid klippet de nye skud af min perlebusk, netop fordi den gror så vildt. Forrige vinter gik den så ud. Jeg købte en ny i Kridtvejs Planter, da vi var der i august, den skal også studses nu, men det sjove er, at Rikke havde en stående i en krukke, hun havde klippet den helt, køn var den ikke, men jeg fik den. Nu er det den fineste af de to, så man skal åbenbart være hård ved den.
    Jeg har netop i dag gravet min fritillaria op, den har heller ikke blomstret i år, de sidste to år har jeg liftet den, det har ikke hjulpet. Men den var også tæt på at blive smattet, nu er den lagt til tørre.

    SvarSlet
  4. Der kan man bare se. Perlebusken er altså for viderekomne, hvis den ikke skal vokse helt vildt. Jeg må tilstå, at jeg nok ikke har gravet de store fritillarialøg langt nok ned, i hvert fald ikke, når vi bliver udsat for de minusgrader, vi havde denne vinter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg har lige kigget på min den største, den skal klippes igen, det skal den lille også. Det kan også været, at mit fritillaria løg ikke var langt nok nede, det var noget snasket i hvert fald, måske kommer det aldrig til at blomstre.

      Slet
    2. Som jeg skriver til Gunvor, har jeg lige læst, at man skal klippe lige efter blomstringen og tage halvdelen af grenene eller en tredjedel af der, hvor grenen har blomstret.

      Slet
  5. ja aurora sommerfugl er så fin. Dem har vi heldigvis hvert år nogle stykker af. Men vi har osse flere vildeområder med korsblomster.
    Dufte i have er der mange af lige nu. jeg har ikke tænkt over montana dufter.. Nok fordi det er akebeia -femfinger og blåregn der dominere nu alt efter vindretning. jeg må ud og stikke næsen i montanaen.
    Jeg havde elles overvejet en perlebusk, hvis min nye papegøjebusk ikke klarede skærene, men perlen er måske for grokraftig??
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fuldstændigt rigtigt, at der er masser af forskellige dufte i haven lige nu, og de bliver fremhævet af varmen og regnen. Ligefrem vildt grokraftig synes jeg nu ikke, perlebusken er, men den producerer jo disse lange, overhængende grene, så den kræver noget plads. Jeg har læst mig til, at man bør halvere grenene lige efter blomstringen for at få en busk med en fin form og mange blomster.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Alltid spännande med en lite ovanligare fjäril på besök. Har sett den ute i naturen några gånger. Den mörka fritillarian är en skönhet. Montana ser frodig och fin ut, doftar den dessutom så är det ytterligare plus.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Marika. Der er rigtig mange, dejlige dufte derude i denne tid.

      Slet
  7. Du var heldig at se sommerfuglen i haven, selv om der måske jævnligt er nogle stykker ude i markerne.
    Jeg flyttede nogle sorte fritillarialøg sidste år, efter at have haft dem en sæson, og de er kommet uden blomster. Jeg læser ud fra dine og fru Høneballes erfaringer, at de måske ikke er så nemme, og at jeg skal prøve om jeg kan få løgene længere ned, mens jeg endnu kan se, hvor de er. (Eller også vil fritillaria generelt bare ikke her i haven. Kejserkronerne vil jo i hvert fald ikke.) De er megaflotte, dem du viser.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Fritillaria er vanskelige, er min erfaring, lige bortset fra de gængse ternede. Jeg var en overgang medlem af den engelske fritillariaklub, fordi jeg finder dem vildt fascinerende. Desværre holder de mere sjældne arter kun et år eller to,hvad enten de står i potter eller er gravet ned ude i haven. Derfor har jeg så at sige lagt dem på is. Dem jeg viser i dag, er undtagelsen, der bekræfter reglen, for dem har jeg haft omkring seks år.

      Slet
    2. Tak for et trøstens ord - jeg vil nok også lægge dem på is, så. Der findes heldigvis andre smukke planter, der gerne vil samarbejde. Alternativt vil jeg huske dine, der virker mere solide.

      Slet
    3. Ja, heldigvis findes der masser af smukke og samarbejdsvillige planter. Men det handler vel i grunden også om en vis portion stædighed fra haveejerne side😊

      Slet
    4. Ja, man vælger heldigvis selv sine kampe i haven. Jeg kæmper for at finde noget, der vil gro flot på den plads, de er tiltænkt - en dag lykkes det ;-))))

      Slet
  8. Hej Marie

    Fritillaria camschatcensis er noget helt for sig. de er nok mere vant til det omskiftelige vejr vi har! To super flotte eksemplarer du viser - på hver deres måde.
    Nomocharis har jeg forsøgt uden held - lækker sag du har fremavlet!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. De to slags camschatcensis, jeg viser, har godt med dræn, og det er uden tvivl en forudsætning for succes. Den ene står i vores spaltebed og den anden i et bed, hvor hjertetræet snupper al overskydende vand. Pokkers at nomocharis er så fristende, for nem er den ikke.

      Slet
  9. Dejligt med fint besøg i haven. Det er ikke ofte en sommerfugl sidder stille så længe ad gangen, men det gav jo et godt billede. Måske tog den bare en lur på havens skønneste sted:)
    Perlebusken der danner tag over gunnerabladet er en flot enhed! De mange dufte i haven er jo en af de store attraktioner og spændende at lokalisere, når man går på jagt efter næsen.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, derfor var jeg også bange for, at den var kommet til skade på en eller anden måde, men pludseligt var den jo væk, så måske har den bare taget sig en lille eftermiddagslur. Perlebusken er en af de planter, som ikke dufter.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid