Det rykker stadigvæk :-)


Min plan for dagens indlæg var egentlig at præsentere en flok blomstrende stauder og løg; men i stedet for er det overvejende mere oversigtsagtige billeder, jeg er landet på. Starten går i skovhaven, hvor hundetanden White Beauty står i fuldt flor. Perlehyacinten breder sig, hvis den får lov, og her synes jeg egentlig, den giver en god variation i samlingen af hundetand. Til venstre for hundetanden står en skovfrytle med navnet  luzula sylvatica 'Taggart's Cream', som matcher hundetanden fint med sine lyse blade. Den blev købt hos Thyboesminde for en del år siden, og i år er første gang, den virkelig sætter sit præg på bedet.


I 2017 lagde jeg en rimelig stor portion løg af darwinhybriden Light and Dreamy i skovhaven, for darwinhybrider anbefales jo som langtidsholdbare tulipanløg. I år er der en enkelt blomst tilbage, og det ærgrer mig da, fordi det i mine øjne er en usædvanlig fin tulipan.

Når jeg selv betragter det næste billede, kan jeg ikke lade være med at fokusere på, at jeg snart vil skære påskeliljerne tilbage. Det er en fjollet indstilling, og jeg burde i stedet for nyde, at de har blomstret rigtig længe i år.


En staude, der fylder meget i skovhaven for tiden, er den, der kaldes vedvarende skulpe på dansk, lunaria rediviva på latin, med andre ord en staudeagtig judaspenge.


Dicentra formosa Bacchanal er bunddække i en af rundingerne. Den er smuk i blomstringen - især i modlys, men visner mere eller mindre ned og kan med fordel skæres helt ned, så der kommer friskt løv senere på sæsonen.

I det gamle surbundsbed er rhododendron schlippenbachii sprunget ud.


Hundetand bliver jeg aldrig træt af. Her er det krydsningen Joanna.

Ribes husker jeg fra barndommen som en busk, der blomstrede til pinse samtidig med pinseliljerne. I dag blomstrer de begge to. Søren mener ikke, jeg bryder mig om den; men her i baggrunden af et busket er den helt ok.

Bedet herunder består for en stor dels vedkommende af selvsåede løgplanter. De konkurrerer med hjertetræets rødder om vand og næring, og det er svært at få en spade eller bare en håndskovl i jorden.


Indlægget slutter på gårdspladsen. I torsdags og fredags blev vores krukker med skærmlilje gjort klar til at komme ud i lyset. Det er efterhånden en ret stor forsamling, og flere af dem skulle ompottes, hvilket er et kæmpearbejde. 
Det er altid sjovt at finde ting i gemmerne, som kan genbruges. Nu hvor pikstensbelægningen er blevet luget og forsynet med et friskt lag stenmel, fandt vi på at lave et podie til krukkerne, så der ikke vælter jord ned på pikstenene. Det, vi fandt, var en såkaldt sidefjæl fra en gammel stivvogn. Den blev savet midt over og sat sammen ved hjælp af de stivere, som oprindeligt gik ned om siden på stivvognen. Den har oven i købet en dekorativ jernkant, som oprindeligt beskyttede fjælen fra slid fra diverse redskaber.

Kommentarer

  1. Jeg er enig, at de blå perlehyacint giver en flot kontrast til hundetanden. Jeg var ikke klar over, at der er en judaspenge som staude. Den skal på ønskesedlen. Din flotte Dicentra er en flot kontrast til de mange lyse forårsblomster. Herlig ide med podiet til krukkerne - lige i tidernes ånd med genbrug.

    SvarSlet
    Svar
    1. Judaspengestauden er køn, synes jeg. Man skal bare være klar over at den er lige så god til at så sig selv som den etårige, så det dur ikke at lade alle de dekorative frøstande stå og pynte.ja, recycling er rigtig oppe I tiden.

      Slet
  2. Perlehyacinter er dejlige, især som lidt wildsomme, ligesom her i hundetanden. De klær` hinanden.
    Ja nu er de først påskeliljer færdige, men der er mange andre igang og slet ikke begyndt. Herligt, de spreder sig over så lang tid. Tulipaner som flereårs holdbare,, tja, Jeg har nogle sorte Queen of Night fra ruderkonges tid, de er små i hovderne, men seje. Jeg købte nogle nye dronninger for et par år siden, og de eksisterer ikke mere. Jeg tager det med holdbarheden med et gran salt.
    Den er skøn den sidefjæl som hylde-podie. Endnu en fordel at man ikke skal smide noget ud.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, flereårsholdbarhed hos tulipaner skal vist ikke regne med. Alligevel er der nok nogle, som er mere holdbare end andre. Hvis vi skal have tulipaner i vores tunge lerjord, forudsætter det desuden masse jordforbedring, og det er jeg efterhånden blevet træt af. Genbrug er altid sjovt, ja.

      Slet
  3. Jeg blir nesten sjokkskadd av dine fantastiske hundetenner! Det går jo ikke an å bli trett av de 😊
    Både Joanna og White Beauty er så skjønne. Jeg liker veldig godt dine bilder av teppene av de. Sånne mengder ønsker jeg meg her også 😊
    De liker seg nok veldig godt i ditt klima.
    Flott podie til krukkene dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er gået op for mig, at hundetand har godt af at blive delt engang imellem. Ellers tror jeg ikke, de udvikler sig til større grupper, sådan som vi godt kan lide. Podiet tror jeg også, vi bliver glade for, ja det er vi vel allerede.

      Slet
  4. Smart idé med sidefjælden fra stivvognen, det ser godt ud. Erythronium er bare fantastisk, jeg savner den, men jeg skal nok få anskaffet mig en til efteråret. Nå ja så er der R. schlippenbachii, godt jeg kan følge lidt med hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi overvejede også en gammel, smal dør og en bred skotrende af blik, inden vi landede på sidefjælen. Hele det første år på Fyn vil du sikkert blive ved med at savne planter, du havde på Samsø.

      Slet
    2. Ja det der generer mig mest, er t hun tilsyneladende ikke ser dem - har øje for dem. For jeg ser jo lidt billeder på facebook, men ikke de små fine ting, som jeg ved er der. Jeg må bare anskaffe mig nogle selv.

      Slet
    3. Ja, nu er det de nye ejere, der bestemmer på Samsø, så det, du savner mest, bliver du nødt til at anskaffe til din nye have.

      Slet
  5. Ja, det er som om foråret slog igennem for alvor i den forgangne weekend, og alting grønnes omkring os. En dejlig tid, som du understreger flot med alle de fine sammensætninger af blomstrende skønheder. Hundetand er vel nok sød i alle mulige afskygninger, og så fin sammen med de andre løgplanter, og staude-judaspenge meget skøn i farven. Og nu blomstrer også flere buske... Det er en fornøjelse at kigge på alle dine billeder!
    God idé med sidefjælen som en lille præsenterbakke for alle skærmliljerne, og dejligt at have overstået omplantningen for dette år!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, enig. Nu er der virkelig kommet gang i planterne. I skovhaven kan jeg godt lide, at judaspengestauden sår sig selv rundt omkring og er med til at skabe en helhed. Det ser meget bedre ud og er meget lettere, end hvis jeg selv skulle plante den ud. Omplantningen af skærmlilje er et helvedesild. Det er, ligesom om de klistrer sig fast til krukken, og man skal ligefrem bruge en sav for at frigøre dem

      Slet
    2. Vi fik nu ikke helvedesild af at bakse med skærmliljerne, men det var et helvede.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Tror inte jag skulle få något gjort om jag hade din trädgård. Skulle ta en stol och flytta runt och bara sitta och njuta. Lunaria redviva är helt ny för mig, heter Månviol på svenska, den är mycket vacker. Alla bilder är helt fantastiska och visar en jättefin trädgård. Det hade räckt med ett ord som kommentar WOW!
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. Tusind tak for dine pæne ord om vores have. I går slentrede jeg faktisk rundt et stykke tid og bare nød forårsstemningen. Ellers er der jo altid opgaver, der skal løses, men det er jo også helt fint for os havemennesker.

      Slet
  7. ‘Light and Dreamy’ er usædvanlig smuk. Det er ærgerligt, den ikke er mere holdbar. Men er det ikke bare de helt gamle darwintulipaner, der er holdbare. Jeg har købt af de nyere, men de kommer kun igen 1-2 gange, selvom vi har sandjord.
    Jeg vil prøve dit råd og skære Dicentra helt ned efter afblomstring, for jeg er så træt af det grimme løv.
    De hvide vibeæg er efter min mening de smukkeste, men man ser dem ikke så ofte.

    Hilsen Elna

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En våd og kold rundtur.

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Aprilblomstring

plantetid