Slut på juni

 Dagens indlæg, som jeg er bange for er mest interessant for mig selv, starter nord for huset, hvor græs, træer og buske voksede vildt, da vi flyttede ind. Da de blev fjernet, var der et stort område, som skulle anlægges. På billedet herover ses den nye surbærhæk helt til højre. Så følger et bed, hvor jeg har plantet en medbragt tamarisk stiklingebusk, en ditto  pil/salix mount aso samt 6 blåbærbuske. Jorden har jeg dækket med grannåle, hvilket er med til at fastholde surheden. Efter flisstien følger et stort bed, hvor jeg har plantet medbragte træer og buske, 6 miscanthus morning light og  forskellige roser, 8 i alt. Bunden ser ud til at være fyldt med ukrudt; men det er faktisk en sommerfugleblomsterblanding, der er begyndt at spire. Jeg blev ret nervøs forleden aften, hvor solsorte og skovduer mæskede sig deromme, men de har heldigvis kun snuppet en brøkdel af frøene.

To af de medbragte planter har længe set ud til at være gået ud, men det viste sig at være falsk alarm. Parykbusken havde jeg affundet mig med, der skulle fungere som stativ for en klatrende aconitum; men her i juni dukkede de typiske, mørke blade op ved bunden af busken. Den anden er en tretorn, som bare skulle bruge mere tid til at komme i gang.

Tretorn/gleditzia ruby lace

Cercis canadensis alba/ hvid judastræ såede jeg i 2020, og det er et lille træ, jeg holder skarpt øje med. Det er sandsynligt, at der går en del år, før den blomstrer. Heldigvis har den et lækkert løv hele sæsonen.

Pink deutzia/ stjernetop i krukke :

Et impulskøb: digitalis goldcrest, en krydsning mellem to staudedigitalis. Jeg er vild med farven, og insekterne er vilde med klokkerne.

Umiddelbart er det her et billede af en skovvalmue; men i virkeligheden er det et billede af en bispehue, der har lagt jord til en valmue. 

Dværgweigelaen black minor har udviklet sig til en rigtig fætter højben. Enten skal den klippes ned til 20 cm over jorden der, hvor der er blade på grenene, eller også skal det ene ben amputeres, så der kommet en opstammet busk til syne.

Salvia  x jamensis nachtvlinder

Salvie, især de blå, er blandt mine favoritstauder, også de ikke hårdføre varianter.  I den gamle have var jorden for tung til, at salvier rigtig kunne trives. Det håber jeg bliver anderledes i den nye have.

Jeg slutter med et billede af den del af græsplænen, som skal slås. Måske er jeg den eneste, der kan se, at den er cirkelrund, idet terrassen ligesom skærer cirklen over med ca. en meter. I højre side har jeg antydet cirkelrundingen ved at lægge halve chaussesten ned i plænen. Igen er jeg måske den eneste, der lægger mærke til det.