søndag den 7. oktober 2018

plantejagt og efterårsbesøg

For tre år siden i maj besøgte vi en spændende og inspirerende landbohave, hvor vi bl.a. for første gang stiftede bekendtskab med busken eller træet hjerteglød/ disanthus cercidiphyllum med hjerteformede blade, der får de mest utrolige efterårsfarver. Nu kan vi glæde os over den hjemme hos os selv endda i to versioner.

Brogetbladet disanthus Ena Nishiki er tæt på at starte sit efterårsshow.

Et andet lille træ, vi også mødte der for første gang, var maackia amurensis/ amurmaackia, som haveejerne kaldte deres sølvtræ, og det forstod vi udmærket, da vi så træets nye skud der i maj. Det træ kunne vi heller ikke undvære, så i dag kan vi gå ud og nyde det lille træ iført sin gule efterårsdragt. Træets højde under danske forhold angives til ca. 8 meter, men det vokser heldigvis rimeligt langsomt.


Tilbage til plantejagten. En tredje plante, der virkelig fangede mit blik, var en høj lærkespore med lilla blomster, som dækkede bunden i et ret stort område med to/tre store rhododendron. Efter ihærdig googling fandt jeg frem til, at det drejede sig om corydalis scouleri. Uheldigvis er det ikke en lærkespore, som forhandles ret meget uden for USA.

Derimod kunne jeg købe frø hos et canadisk firma, hvilket jeg gjorde, og de blev sået efter alle kunstens regler. Resultatet var nedslående, ingen spiring overhovedet, og efterfølgende har jeg erfaret, at lærkespore kan være ganske vanskelig at frøformere, noget, der godt kan undre i betragtning af, hvor flittigt mange af dem sår sig selv i haven. En af dem, der gør det i vores have, er bregnebladet lærkespore/ corydalis cheilanthifolia. Som scouleri er det en relativ stor type.Den blomstrer i maj, men jeg tror næsten, jeg foretrækker den som bunddække.

Sidste mulighed i jagten på scouleri var at ringe til haveejerne og tigge om en bid af planten, så jeg bed hovedet af al skam og gjorde netop det, og resultatet blev en nydelig samling knolde, som jeg glæder mig til at plante det helt rigtige sted, hvilket vil sige i fugtig halvskygge.

Efter opgravningen skulle vi selvfølgelig gå en runde i deres efterårshave, og det blev en vemodig oplevelse, idet det viste sig, at de var midt i forberedelserne til at flytte. Den tørre sommers store arbejdspres med vanding hver eneste dag og store planter, der alligevel hang kort efter vandingen, var det, der havde gjort beslutningen om at flytte helt uundgåelig. Dertil kom sørgeligt nok, at manden viste tydelige tegn på demens. Alligevel fik vi en rigtig god snak om haven og dens planter, om  tørkens genvordigheder,  om det at blive gammel, og om det at flytte. Besøget varede kun en time, men var på mere end én måde en efterårsoplevelse, som jeg sent vil glemme.
dahlia Taxi Driver

22 kommentarer:

  1. Man kan sige det var det rette tidspunkt at bede om en lærkespore, inden der kommer nye ejere til. man ved jo aldrig hvad de kan finde på, og måske aner de ikke hvilke skatte haven gemmer på.
    Trist er det at måtte opgive en have fordi arbejdet vokser én over hovedet, og det må vi vel alle indstille os på. Til gengæld er plantearven gået videre til dig, i form af inspiration til spændende træer.

    Tak for et fint indlæg!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, godt jeg ikke ventede indtil foråret med at henvende mig. Jeg er meget taknemlig over inspirationen og nænnede ikke at spørge ind til, hvad fremtiden var for deres spændende planter, men jeg frygter også, at haven vil gro efter.

      Slet
  2. Hei Marie.
    Trist å måtte oppgi en hage på denne måten. En hage skal være til glede, ikke bli et ork. Hjertetre er flott synes jeg, spesielt nå om høsten. Det ser ut som mitt gikk nå i tørken. Jeg lar det stå til neste år for å se om det kommer seg.
    God søndag.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvis haven bliver en plage, må vi tænke nyt. Forhåbentligt har dit hjertetræ kun smidt bladene.

      Slet
  3. Åh nej det er da lige til at blive dårlig af at læse, vi med vores alder!!!
    Men jeg kan godt forstå, at tørken havde slået dem ud, det var vi flere, der var ved at blive.
    Nå men du fik god inspiration og heldigvis også fat i den fine lærkespore.
    Selvfølgelig er jeg nysgerrig efter at høre, hvor du fik fat i de spændende træer.
    Selvom jeg ikke har plads til flere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rolig nu - det her ægtepar gætter jeg på er omkring ti år ældre end dig og Bent. Ja, der var en periode i sommeren, hvor min haveglæde kunne ligge på et meget lille sted. Maackia kan jeg simpelthen ikke huske, hvor jeg har købt, men Anne Marie har den vist engang imellem. De to disanthus købte jeg hos et hollandsk firma, der hedder A Touch of Green, men det ser ikke ud, som om de har dem lige nu.

      Slet
  4. Jeg er næsten sikker på at det er den Lærkespore som jeg har og som jeg nærmest har dødsdømt fordi den breder sig som bare pokker og når den er visnet ned er der jo så ingenting der hvor den har været. Hvis den er så sjælden skal jeg da måske lige frede den lidt... hvis ikke jeg har fået taget livet af den.

    SvarSlet
  5. Det skal nok passe, at det er den. Der, hvor jeg har plantet den, må den meget gerne brede sig, og når den begynder at visne, skulle der gerne være andre bladplanter til at tage over.

    SvarSlet
  6. Hej Marie

    Årets tørke har virkelig været destruktiv for manges haveglæde, vi må håbe den kommer helt tilbage når det næste års sæson begynder:)
    Trist at ægteparret må opgive deres have med alle disse klenodier til en uvis skæbne - vi må håbe de nye ejere indser hvad de får!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror desværre ikke, at den nye ejer interesser sig for den slags overhovedet; men parrets yngste søn er havekonsulent, så jeg håber, at han tager hånd om, hvad der skal ske med de sjældne planter.

      Slet
  7. Hvor er det trist at læse de opgiver deres have...jeg håber sørme de nye ejere vil sætte sig ind i, hvad der er i haven, før de planerer det hele og sår græs. Det har jeg efterhånden set lidt for tit.
    På trods af den lidt triste baggrund, skal du have et tillykke for endelig at have fået fat i den plante du så gerne vil have :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Esther. Gården bliver overtaget af en nabo, som i forvejen lejer jorden, og han vil sikkert udleje boligen, så jeg gætter på, at haven enten kommer til at gro efter eller bliver gjort til en græsplæne, som du skriver.

      Slet
  8. Det var vældig spændende planter, du blev inspireret til, men også en trist historie. Jeg har engang hørt en passioneret haveejer sige, at en have dør med ejeren, og at sådan er det bare. Jeg er enig. Man skal ikke se sig tilbage, men glædes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen tvivl om, at det er fuldstændig rigtigt, og det her par har bestemt, at det rigtige for dem er at flytte i en lejlighed, dog helst med en tilhørende terrasse med et par småbede.

      Slet
  9. Ena Nishiki har jeg også, og det er takket være at jeg så den hos deg. Min får høstfarger mange uker tidligere enn hos deg, og min står nå i kjelleren. Den overlever ikke vinteren her, men den er jo så fin så den må jeg bare ta vare på.

    Trist å lese om ekteparet som må flytte. Jeg kjenner til sitvasjonen, for min far er dement. Fryktelig sykdom!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må vel være de forskellige lys- og temperaturforhold, der får de busk til at vise efterårsfarver før vores. Demens er en grim sygdom, også for de pårørende.

      Slet
  10. Der er jo ikke noget, der varer evigt. Mon ikke det ældre ægtepar har haft mange glæder sammen igennem et langt haveliv. På et tidspunt kan man vel nå dertil, at det er en lettelse at skifte til noget mindre og knap så arbejdskrævende. Nogle af planterne lever videre i jeres have og sikkert også i mange andre haver.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. De var i hvert fald 100% afklarede på, at det var nu, de skulle flytte, men samtidig kunne jeg ikke undgå at bemærke især konens glæde ved at gå rundt og vise de ting frem, som de var mest optaget af, så min fornemmelse er, at det er med stor vemod, at de flytter.

      Slet
  11. Hej Marie!
    Många spännande växter, fastnade särskilt för Maackia Amurensis, vilket vackert träd.
    Vackra blad och vackra blommor som doftar gott, nu får jag läsa på mera, det kanske inte är härdigt hos mig.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kunne jo lade det komme an på en prøve, om det er hårdfør hos dig😊 Det har i hvert fald rigtig meget at byde på.

      Slet
  12. Hei Marie.
    Det kommer kanskje en tid for flere av oss hvor hagen krever for mye. Ikke godt å vite hvor mange år en kan holde på..
    En slik plante du fikk, vil du nok stelle ekstra godt med:-)
    Maackia amurensis var bare vakker.
    Ha det godt/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den tid kommer før eller senere. Det ved vi jo. De to træer er fantastiske på hver sin måde.

      Slet