efterårsstemning

Her i midtseptember har jeg ikke været forfærdeligt aktiv på blogfronten eller i haven. Hvorfor ved jeg i grunden ikke; for der er jo i virkeligheden masser af motiver og emner at fokusere på. Derude er temperaturen stadigvæk mild, og solen kigger også jævnligt indenfor afvekslende med regnbyger, så betingelserne for at rumstere rundt med planterne er absolut til stede.
I dag starter jeg med efterårsløg. Det er stadigvæk nøgen jomfru, der dominerer, selvom de blå høstkrokus også  giver farve i bunden af bedene rundt omkring.

Lilla fylder meget i haven i forskellige nuancer. Her har jeg samlet vernonia, glasbær/ callicarpa, thalictrum Hewitt's Double og lobelia x gerardii.

I år blomstrer staudeklematis heracleifolia helt vildt.  Konklusionen må være, at den holder af sol og varme.


Et gult firkløver: to gange rudbeckia henry eilers, achillea credo, helianthus lemon queen og dagøje /heliopsis helianthoides ‘Summer Nights.

Kan du gætte, hvad dette er for en plante? Jo, det er såmænd en mahogni med det rammende tilnavn "Soft Caress".  I modsætning til de mahogniplanter, jeg ellers er stødt på, er den blød og lækker at røre ved. Den kunne ikke lide sandjorden i Lønbæk Planteskole, men ser efter en uges tid allerede ud til at trives her i vores lerjord.

Troika og Augusta Luise matcher hinanden farvemæssigt. Jeg må ellers tilstå, at jeg ikke længere  er ret flittig til at pudse roserne. Buskrosen Mozart ser faktisk nydelig ud alligevel.


Aconitum Red Wine troede jeg var gået ud i tørken, så stor var min glæde, da jeg opdagede, at den ikke bare har overlevet, men også blomstrer.

En anden slyngplante, der blomstrer nu, er clematis crispa med de elegante blomsterhoveder.

Kommentarer

  1. Flotte collager.De lilla/violette nuancer er altid smukke og kan “passes” ind alle steder.De gule nuancer er jeg de senere år blevet meget begejstret for og især på denne årstid sørger de for “sol” i bedene.Ligeledes er jeg vild med dine rosers smukke,varme farve.Jeg er selv begyndt at anvende lignende farver her og sammen med lilla/violet er det rigtig flot.
    Jeg har,ligesom dig ikke den samme opmærksomhed på fortsat at “holde roserne pæne” Mon ikke det er meget naturligt her i efteråret!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Lise. Vi er tydeligvis begge to glade for årstidens mættede farver. Når blæsten rusker i træerne som i dag, er det, som om min lyst til haveaktivitet mere eller mindre fordufter, og hønsetarmen får lov til at brede sig.

      Slet
  2. Clematis crispa.....such a wonderful photo!

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you - actually the flowers almost seem to be soaring in the air.

      Slet
  3. Det glæder mig, at mahonien hellere vil være hos dig i den gode jord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen sådan kunne det da godt se ud:-)

      Slet
  4. Hei Marie.
    Clematis crispa, helt nydelig. Flotte bilder som alltid fra deg. Staudeklematis heraleifolia likte jeg også godt. Jeg har tre stk. av rosen troika. Den ene står med to knopper, ellers ingenting. Måtte klippe de helt ned i vår. Jeg har mye å ta igjen da jeg har hatt vondt i ryggen en periode, men trives med å gå og pusle der ute.
    Fin kveld til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Troika er sådan en nydelig rose, synes jeg. Når man som du har dårlig ryg, så gælder det vel om at finde balancen, så man hverken bliver for aktiv eller for passiv.

      Slet
  5. Hej Marie

    Alletiders med overraskelser, når det er planter der er opgivet, der viser at de kan komme igen!
    'Red wine' er nu flot! Har du iøvrigt set nye hemsleyanum 'white wine' fra den svenske ekspedition 2008.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk har vi dem begge to, og også White Wine har vist sig at være i live, men får ingen blomster i år. Jeg håber, den tager revanche til næste år.

      Slet
  6. Heldigvis er der meget, der blomstrer igen, selvom vi havde dømt dem døde eller i hvert fald uden blomstring i år. Min glasbær var ved at dø i tørken, så der er ikke mange bær på. Jeg var lige ved at blive fristet af Mahoniaen, men jeg kan se, at Anne Marie ikke har den på listen, så det er nok en, hun har forsøgt sig med til egen have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er spot on med mahognien. Det er godt nok et specielt efterår med nogle huller rundt omkring i forhold til, hvad vi er vant til at se.

      Slet
  7. Clematis crispa gikk rett inn på min ønskeliste :)

    SvarSlet
  8. Hej Marie!
    Mycket fint i härliga färger, och de lila tonerna är helt i min smak. Blev överraskad av en Helleborus som har knopp, och några nävor har börjat blomma igen.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg måtte google næve= storkenæb:-) Ja, nogle af dem genblomstrer lidt. Dejligt!

      Slet
  9. Hei Marie.
    Mye flott som blomstrer hos deg nå! Clematis Crispa var bare vakker:-)
    Aconitum Red wine er satt på ønskelisten her. Flott at den ikke hadde gitt opp i tørken.
    Ha en fin uke/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Når man kigger efter, er der alligevel en del, der blomstrer, bare ikke så overdådigt længere. Crispa bruger jeg som krukkeplante, så den starter tidligt i drivhuset. Det er en ret spinkel plante.

      Slet
  10. Det er en fin samling blomster, din septemberhave kan byde på - og så har du sikkert mange, som ikke kom med på billederne🙂. Jeg vælger Mozart som min favorit.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan er septemberhaven vel i grunden. Man synes, årets blomsterflor er ovre, men i virkeligheden er der mange blomster rundt omkring bare i mere spredt fægtning. Mozart er også en dejligt ukompliceret rose.

      Slet
  11. Dejlig lilla kollage :-) Jeg har haft en del lilla i sensommeren, men er blevet tiltagende glad for gul og orange.
    Clematis Crispa kunne jeg nu godt tænke mig - fantastiske farver og mønstre :-))

    SvarSlet
  12. Det var många fina och vackra växter. Den månskensgula kombon var fin. Aconitum samlar jag på men tyvärr tror jag att 'White Wine' försvunnit. Fröplantorna var nog för små. Mahonian var urläcker och påminner om en jag såg i USA.

    Ha en fortsatt fin helg! Carina

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Mest krukker

Så blev det november

Slut på indian summer

Er det mon blevet rigtig vinter?