Opslag

Viser opslag, der matcher søgningen på serrata

om bloglivets glæder og en del om stewartia

Billede
I lørdags havde vi inviteret til blogtræf og fik en forrygende eftermiddag i selskab med otte hyggelige, haveglade og havekyndige mennesker, Selv vejrguderne opførte sig eksemplarisk, så vi kunne ikke have drømt om en bedre eftermiddag.   Lilium macliniaea og gøgeurt/ dactylorhiza Plantenavne svirrede i luften og blev jævnligt efterlyst, og ved denne aconitum kom jeg uhjælpeligt til kort; men så er det jo fedt, at bloggen har et plantearkiv, hvor man kan slå den slags op. Helt ærligt, hvem kan gå rundt og huske sådan et navn😏 aconitum lycoctonum subsp moldavicum En anden af gæsterne var interesseret i artsnavnet på vores stewartia; men igen kom jeg til kort. Træet har vi haft henimod 30 år, og enten fik vi ikke artsnavnet at vide, eller også glemte vi det omgående, for dengang skulle vi jo bare have en stewartia og anede ikke en pind om, at der var flere arter at vælge imellem.  På et tidspunkt forsøgte jeg at identificere arten vha internettet og kon...

midtnovember

Billede
Sommetider har jeg på fornemmelsen, at min hjerne er blevet så ensporet, at jeg år efter år viser nøjagtig de samme ting på nøjagtigt det samme tidspunkt på året.  Nu har jeg tjekket nogle af mine tidligere novemberindlæg og kan gudskelov konstatere, at helt så galt står det ikke til, selvom der nødvendigvis er visse gengangere. Hydrangea serrata blue bird har jeg vist et par gange pga det lækre løv, og den mørkeste hortensia ligeså, fordi den bliver ved med at producere blomsterhoveder fulde af farve. Rosen Louise Bugnet plejer derimod ikke at vise så flot et efterårsløv, som den gør i år. Glasbærbusken har ofte smidt de fleste bær på dette tidspunkt; men i år bliver de hængende noget længere, sikkert på grund af al den regn, vi har fået. Brogetbladet etagekornel/ Cornus controversa 'Variegata'  holder fast på sit lyse løv, indtil frosten gør kål på det. Når man zoomer ind, bliver de mørkerøde bladstilke meget iøjnefaldende. Papirbarkløn/ ace...

hortensier

Billede
Som I andre nyder vi de mange flotte blomster i hortensierne i år ekstra meget oven på sidste års manglende blomstring. Vores første hortensia-blomst viste jeg allerede 22. maj, og det var denne plante med mørkt løv og rødkantede blomster. Det er en hovaria  type med navnet Mirai. "Love you kiss" er også en hovaria. Den beskrives som kompakt, men er i år oppe i hovedhøjde, hvilket  ikke nødvendigvis er en god ting. En tredje lille hortensia med de røde kanter står i surbundsbedet, og den har jeg ikke navnet på. Den ligner Love you kiss i en spinklere udgave. Vores ældste hortensia er den typiske macrophylla. Den lyser op inde under en træagtig hortensia.   H.serrata blue bird har også mange år på bagen og er blevet stiklingeformeret i stor stil. Moderplanten her står faktisk temmelig tørt.   De mørkeste  er desværre navnløse begge to. Den  ene er nærmest marineblå med et lille anstrøg af lilla, og den anden c...

Noget helt nyt

Billede
I torsdags havde vi for første gang nogensinde besøg af en haveforening. Især jeg er nok en meget privat person, så det krævede en vis overvindelse at tage skridtet. Vi var på forhånd blevet advaret om, at morsingboere ikke ynder at bevæge sig uden for øen, så vi blev derfor superoverraskede, da det væltede ind med biler. Vi tror, der alt i alt kom omkring 50 haveinteresserede gæster. Indlægget i dag har jeg bygget op over nogle af de planter og andre ting, som vi fik flest forespørgsler om og kommentarer til. hot chocolate Der var mange, som ville vide, hvordan vi behandler vores roser, som sandt at sige står utroligt godt i år - det gør nu de vist også alle andre steder. De har ikke fået særbehandling - npk to gange indtil nu, men de har ikke på noget tidspunkt manglet vand. Hot chocolate tror jeg var et nyt bekendtskab for mange, og St. Swithuns navn blev skrevet op på en del lapper papir. Den plante, jeg fik flest forespørgsler på, var dog med afstand det lille træ med...