Ja, nu har vi den sidste dag i juni, og vi har sikkert hørt den sidste flok stive og råbende og syngende studenter komme kørende på gader og veje. Da vores egne børn blev studenter, nød vi forældre at få besøg af sådan en flok friske, unge mennesker. I dag kan jeg ikke lade være med at bekymre mig lidt, fordi jeg synes det store indtag af alkohol og nok også andre stimulanser er et skråplan at komme ind på, Og hvad med de unge mennesker, som har valgt den slags fra, og dem er der heldigvis nogle stykker af efterhånden, har de det mon også sjovt? Nå, jeg må hellere koncentrere mig om haven, og hvad den har at byde på i dag. Solen er skarp, så jeg holder mig for det meste i skyggen. Mit startbillede viser Alissar, Princess of Phoenicia, som har fået selskab af to hvide, selvsåede stauder. Rosa Mundi blev kraftigt beskåret i efteråret. Faktisk fjernede jeg alle træagtige grene ved jorden, og det har vist sig at være en sand foryngelseskur. En lille serie med klematis: Clematis H...
som Nana i /droemmehaven er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder. Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
I mange år har det været en af efterårets mange opgaver at flytte vores krukker med kamelier i sikkerhed i drivhuset. Fordi det kniber både med pladsen og kræfterne, har vi plantet dem ud i surbundsbedet med en enkelt undtagelse, nemlig den småblomstrende camellia rosthorniana Beauty Blush. Den nyder vi synet af, hver gang vi går ud og ind af døren. Vi er super godt tilfredse med vores nye naboer. Når man kommer fra en gård med en fri udsigt ud over marker og bakker, skal man lige vænne sig til at have andre mennesker så tæt på, men det er gået forbløffende godt. Det eneste fjendtlige element i paradiset er en solsort, som sætter en ære i at rasere vores stensandwich fem minutter efter at jeg har plantet den til. Søren ønskede sig et flerstammet hjertetræ ligesom i den gamle have, og jeg fandt et fint eksemplar, synes jeg, i sidste uge. Det glæder vi os til at følge udviklingen af. Klitfyrretræet pinus contorta Chief Joseph er begyndt på sit årlige farveskifte f...
Ok, så er det kolde, fugtige blæsevejr i det mindste godt for landmændene. Planterne trives nu også fint, men ville nok blomstre noget før med noget mere varme. Det gamle staudebed skal nok hen i juni, før det bliver indtaget af andre farver end grønt Mosbregnen, Polystichum setiferum, i udspring minder allermest om en mangearmet blæksprutte. Meconopsis horridula har stive, stikkende hår på bladene, men får smukke blå blomster. Den trives bedst i gruset jord. Hosta yellow polka dot bikini er smuk i udspring. Køn iris - desværre var jeg længe om at opdage, at den havde havepest filtret ind i rødderne. Nu er det ved at være tid for etageprimulaer. Den mørkerøde pulverulenta er en af mine yndlinge. Rehmannia elata, kinesisk fingerbøl, har overvintret i drivhuset og er alle...
D. 7. november sov Søren stille ind. Et kort, men intenst sygdomsforløb tappede ham ubønhørligt for alle kræfter. 24. juli fik han sin diagnose uhelbredelig lungekræft, og mindre end fire måneder senere måtte han kaste håndklædet i ringen. Vi var begge to lykkelige for, at vi nåede at sælge gården og flytte i vores lille hus, inden sygdommen for alvor slog til. Vi nåede også at sparre grundigt og hyggeligt med hinanden om, hvordan haven kunne indrettes. Hvordan min egen haveinteresse kommer til at udvikle sig, nu hvor jeg har mistet min havemakker gennem 48 år, er det umuligt at spå om. Men et er sikkert, nu er det uigenkaldeligt slut med Sørens finurlige og håndsnilde projekter i sten og træ og jern. Selvom jeg måske ikke er her til jul, sagde Søren en dag, så har jeg alligevel et julegaveønske, nemlig 2-3 fuglehuse, et med et lille indflyvningshul til blåmejser, og et eller to, der passer til de forskellige andre småfugle. Det ønske får han helt sikkert opfyldt.
Kommentarer
Send en kommentar