30. september

Dejligt med en søndag, hvor vejret tillader, at man nusser rundt i haven.  - Ja, sådan skrev jeg for 3 timer siden, og nu siler regnen ned igen  Jeg ville ellers ønske, vi fik noget tørvejr, så jeg kunne indsamle frø af de planter, jeg gerne vil så igen til næste år. En af dem er denne lave pileurt, Polygonum capitatum, der har været fin som bunddække i en whiskytønde.


 

 Også rosenslyngeren er begyndt at producere sine små frøkugler. jeg plukkede de første to for at undgå, at de rådner.

 

Af stauder, som stadigvæk blomstrer i stor stil, skal nævnes kæmpeverbena, måske fordi den står på nordsiden af stuehuset. Den sår sig selv, så den tager jeg ikke frø fra.


Disse to stjerneskærm blomstrer igen efter en pause. Jeg synes især godt om den første, som hedder moulin rouge. Den har sit særpræg blandt de efterhånden mange mørke stjerneskærm, som minder meget om hinanden.



Også på nordsiden er en efterårsensian langt om længe sprunget ud. Det er ikke her, jeg har min spidskompetence, desværre; for jeg holder ellers meget af ensianslægten.


I det samme bed står et majæble, podophyllum spotty dotty, og har forbløffende friskt løv.


Små fyr har jeg en stor svaghed for, og nu hvor de løvfældende planter begynder at gå i vinterhi, bliver de så småt synlige igen. Denne lille penselfyr er dekorativ, synes jeg.



Den næste bliver mere gul, når det bliver koldt i vejret. Derfor hedder den winter gold.


Min favorit er ubetinget sea urchin, hvilket betyder søpindsvin. Den stod med brune kedelige nåle på forsiden i foråret, men har heldigvis skudt med friske nåle og er blød og lækker at se på igen.

Hostaen praying hands er en af de hostaer, som holder sig friske hele sæsonen.


Pinky winky står i terrassebedet og er en daglig fornøjelse at skue. Det har undret mig, at den ikke ses ret meget på diverse haveblogs, for jeg mener at huske, at vi var mange, der faldt for den sidste år


I disse fire nye potter har jeg pottet de vintergækker, jeg vil overvintre i drivhuset.

Kommentarer

  1. Hej Marie.Jeg har lige fået nogle frø af rosenslyngen af en veninde.Er spændt på om jeg kan få den til at gro.Kan se du også har mange kæmpeverbena.Sår de sig selv?Vi har haft rigtigt fint vejr idag.Uden regn!
    Godaften til dig Jette

    SvarSlet
  2. Hvor har I været heldige med vejret. ja, kæmpeverbena sår sig selv her i haven; men du kan selvfølgelig også tage frø og så dem. Så blomstrer de sikkert noget tidligere.

    SvarSlet
  3. Min Pinky Winky er så lille, at den ikke er værd at vise frem endnu :)
    Jeg synes også, det kniber gevaldigt at komme til at samle frø, jeg er i hvert fald glad for dem, jeg har samlet. Jeg skulle gerne have nogle staudelathyrusfrø, men det kniber da noget, ligeledes med den gule lupin.
    Jeg viser også ensian i dag, den er så fin med sine blå blomster her i efteråret.
    Når du er glad for fyrretræer, vil det lige være noget for dig at besøge Landlyst, der er virkelig mange spændende forskellige fyrretræer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil straks google landlyst. Ja, ensian blomstrer smukt på bloggene for tiden. Jeg forsøgte i øvrigt at maile en bestilling til Anne Marie i Lønbæk og fik svar fra hendes mand, at hun er indlagt med betændelse i bugspytkirtlen og får antibiotika og morfin. Forhåbentligt får hun det snart bedre.

      Slet
    2. Der er ikke så meget at se på Landlysts hjemmeside, du kan se hvilke planter de har. Mit indlæg i torsdags handlede om vores tur bl.a. til Landlyst, du kan se billeder derfra i indlægget.
      Det lyder da skidt med Anne Marie, det er længe siden hun har kommenteret her på bloggene. Hun kom til at ringe til mig en dag ved en uheld, det var en anden Lisbeth, hun skulle have fat i, eller har jeg ikke hørt meget til hende.
      Ja vi må håbe A.M. snart bliver frisk igen, hun har garanteret slet ikke tid til at ligge på sygehuset, hun presser nok sig selv lidt hårdt, vi må jo erkende at vi ikke er helt nye længere, det er svært for A.M.

      Slet
    3. Du har ret - det er hårdt arbejde at holde en planteskole kørende, også selvom man brænder for det, som Anne Marie gør.

      Slet
  4. Ihh..du har en Spotty Dotty. Jeg har kun set den een gang før og det var i en flot tysk have, hvor jeg fotograferede planten og skrev navnet ned, for jeg syntes at den havde så flot og specielt et blad...du mindede mig lige om den, den skal vist lidt højere op på ønskelisten igenm:-)

    Jeg synes at dit lidt vilde udseende af bed, er virkelig flot. De lille og orange farver harmonerer godt, og så passer kirsebærtræet (tibetansk?) perfekt til stauderne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var slet ikke faldet mig ind, at bedet var vildtudseende; men det har du nok fuldstændig ret i. I det hele taget synes jeg, at bedene mere eller mindre overtager magten her i efteråret.

      Slet
  5. Hej Marie.
    Jeg har 2 stk. Pinky Winky de står stadig med knopper.... tror de manglede vand på et tidspunkt.....så de har nok stået i stampe. Jeg har også købt 2 Pink Annnabelle og 2 Bella Anna kender du dem. De er også pink senere hen bliver de gammelrosa i farven.
    Det er ikke nemt at samle frø i det vejr vi har.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, de to sidste kender jeg slet ikke. Er det ikke rigtigt, at du har mange forskellige hortensier i din have? Jeg har på fornemmelsen, at vores hortensier har haft et meget bedre år end i mange andre haver, og mon ikke det hander om, hvornår og hvordan frosten ramte os i foråret?

      Slet
  6. Jeg har et par stykker der nok har fået frost eller også står de mere udsatte end de andre jeg har. Jeg har ikke tal på hvor mange forskellige Hortensiaer jeg har....... det må være et vinter projekt.
    Viser dem på bloggen måske idag...de 2 Annabelle og Bella Anna.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid